Læsetid: 4 min.

USA svigter palæstinenserne

Hvorfor og er der sammenhæng mellem al-Qaida og de islamiske grupper i Palæstina?
5. december 2001

Analyse
Da Israels ministerpræsident, Ariel Sharon, i går vendte tilbage fra besøg i Det hvide Hus og i israelsk tv talte til nationen, anvendte han præcis den samme retorik om Arafat, som George W. Bush anvender om Osama bin Ladin.
Budskabet var klart: USA og Israel udkæmper en fælles kamp mod den interna-tionale terrorisme, og den israelske nation er med de palæstinensiske selvmordsbomber et offer for terroren helt på samme måde, som Amerika blev offer for terroren 11. september.
Tilsyneladende har Sharon mere eller mindre fået carte blanche til at jagte Arafat på samme måde, som amerikanerne jager Osama. Ender det med, at Israel sender Arafat på pension og endegyldigt likviderer de forhandlinger, som blev igangsat i 1993, vil der ikke være tale om på et eller andet tidspunkt at genoptage forhandlinger, men om at parterne skal begynde helt fra bunden. En genbesættelse vil naturligvis ikke løse nogen problemer. Blodsudgydelserne vil fortsætte med terror i Israel og bombninger af palæstinenserne. På lidt længere sigt vil USA og det internationale samfund være tvunget til at gribe ind og sætte en bremse for volden. Løsningen kender alle: Den formulerede den afgående præsident Clinton lillejuleaften for et års tid siden i en tale til en den israelske lobby-organisation Is-rael Policy Forum.
Palæstinenserne skal have en stat, der omfatter hele Vestbredden og Gaza, suverænitet over Østjerusalem og kompensation til de mange flygninge, som aldrig får lov at bosætte sig i Israel. I lyset af, at alle, inklusive de fleste israelere, kender konturerne af en aftale, er det mildest talt forbløffende, at den amerikanske regering ikke for længe siden har presset en sådan løsning igennem, altså presset Israel til at acceptere et sådant fredsforslag.

Osamas hjertesag
Baggrunden herfor er ikke, som Sharons retorik ellers giver indtryk af, at USA og Israel kæmper den samme sag: USA’s kamp mod al-Qaeda og Osama bin Laden har kun lidt at gøre med Israels henrettelser af ledere fra Hamas, Tanzim og Palæstinensisk Islamisk Jihad.
Ganske vist begrunder Osama bin Laden sin kamp mod USA med, at supermagten støtter Israel i besættelsen af Palæstina. Faktisk har den palæstinensiske kamp været en hjertesag for Osama, lige siden han studerede islam hos den palæstinensiske sheikh Azzam i sin pure ungdom, men al-Qae-das kamp sigter meget bredere, og netværket er efter alt at dømme ikke direkte involveret i de palæstinensiske aktioner.
Man ved, at der er en vis kontakt mellem nøglepersoner fra Hamas og Osamas organisation, og man formoder, at Hizbollah i Libanon, der arbejder sammen med al-Qaeda, giver råd og vejledning i konstruktion af fjernstyrede bomber.
Men bortset fra disse berøringsområder er det klart, at palæstinensernes sag er helt anderledes konkret end Osamas, og at deres ene og alene handler om at få oprettet en palæstinensisk stat og ingenlunde sigter mod at sprænge skyskrabere i New York i luften.
Det ved USA udmærket godt. Da Bush kort efter terrorangrebene i september lancerede en liste med navne og grupper, som USA ville have international støtte til få stoppet enhver finansiering af, var Hamas, Hizbollah og Palæstinensisk Islamisk Jihad ikke at finde på den. Det fremkaldte et nærmest hysterisk raserianfald hos Sharon, men amerikanerne begrundede deres beslutning med – på trods af at grupperne var at finde på Udenrigsministeriets liste over terrorgrupper – at de palæstinensiske grupper ikke var globale, men nationale i deres orientering.

Kongres støtter Israel
Efter massivt pres fra Kongressen kom grupperne reelt med på Bush’ liste i slutningen af oktober, hvor den magtfulde israelske lobby AIPAC triumferende kunne skrive på sin hjemmeside, at Kongressen betragter Israels kamp mod palæstinenserne som identisk med USA’s kamp mod bin Laden og Taleban.
Kort inden havde signalerne fra den amerikanske regering ellers været anderledes. Faktisk havde Bush bramfrit erklæret, at USA støtter oprettelsen af en palæstinensisk stat.
Dette synspunkt havde ingen amerikansk regering tidligere vovet at fremføre. Signalerne blev tolket som, at USA nu var villig til at støtte palæstinenserne som betaling for arabisk opbakning til alliancen mod international terrorisme. Sådan var det måske også ment fra Det Hvide Hus, hvorfor det var overraskende, at Bush kort efter meddelte, at Palæstinakonflikten og krigen i Afghanistan var to fuldstændig adskilte sager. Denne amerikanske politik begrunder sig i to forhold: For det første har den nuværende regering ingen tillid til Arafat.
For det andet er det klart vigtigere for Bush, at have en intakt alliance og opbakning på hjemmefronten til sin kamp mod terrorismen end opbakning internationalt. Det helt store flertal i Kongressen står entydigt bag Israel, hvilket ved flere lejligheder er blevet manisfesteret tydeligt. Således stemte 96 af de 100 senatorer 24. oktober for at bevilge den årlige amerikanske støtte til Israel på knap tre mia. dollar, og i forbindelse hermed udtrykte senatorerne deres udelte støtte til Israel og betænkelighed ved de blandede signaler fra Powel og Bush i ugerne inden.
Den amerikanske regerings opbakning til den palæstinensiske sag fik kun nogle få ugers levetid, inden den særdeles Israel-venlige Kongres atter tvang Bush til at manifestere ensidig opbakning til Israel.
Det var altså allerede klart inden den blodige weekend, at USA betragtede Israels kamp på linje med kampen mod Osama.
For Bush er enighed på hjemmefronten langt vigtigere end arabisk støtte i den internationale alliance. Samtidig har ingen tillid til Arafat, og derfor støtter USA Israel i den nuværende konflikt.
Det betyder, at intet formentlig kan forhindre, at Israel en af de nærmeste dage rykker helt ind i de palæstinensiske områder og dermed reelt afskaffer det palæstinensiske selvstyre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu