Læsetid: 3 min.

USA’s djævelske efterladenskab

Tusindvis af ueksploderede bomber ligger til fare for civile og hjælpearbejdere spredt ud over Afghanistan. Måske var det unødvendigt at bruge dem
18. december 2001

Miner
I byen Herat i det vestlige Afghanistan sidder mindst 20 mennesker med et varigt minde om USA’s krig mod Taleban og al-Qaeda-netværket. Denne snes mennesker har fået hænderne sprængt bort, fordi de kom for tæt på en ueksploderet bombe. Mange andre i Afghanistan vil få et tilsvarende livstidsminde.
Trods stor kritik fra humanitære organisationer som Human Rights Watch og Den Internationale Kampagne for Forbud mod Landminer (ICBL), så smider USA klyngebomber i Afghanistan – bedere kendt fra Vietnam-krigen som tæppebomber. »Klyngebomberne udgør i lighed med landminer et kæmpeproblem for Afghanistan. En slags klyngebombe består af 202 minibomber, og disse minibomber er utrolig farlige at berøre, for der skal næsten ingenting til, før de detonerer,« forklarer chefen for den danske minerydningsorganisation Danish Demining Group, Bo Bis-choff.

Livsfarligt tæppe
I Afghanistan har USA’s bombefly angiveligt droppet klyngebomber af typen CBU-87. De indeholder 202 minibomber, der spredes over et område på ca. 50 gange 100 meter (rundt regnet størrelsen af en fodboldbane).
Der er to meget store problemer ved at anvende tæppebomber:
*Et sted mellem seks og 15 procent af minebomberne eksploderer ikke ved nedslaget. Alene i Herat skønnes det, at der ligger ca. 2.500 ueksploderede minibomber, der reelt set er farligere end landminer, for de er særdeles følsomme over for stød og temperatursvingningerne. Nogle påstår, at blot det at en person kaster sin skygge på en minibombe er nok til, at den kan finde på at detonere.
*’Tæppet’ bliver ofte spredt ud det forkerte sted. I Herat er et større antal minibomber ramt ved siden af de militære mål og har i stedet ramt f.eks. haver, huse, plantager, en fodboldbane og en vingård. Generelt er fejlprocenten med klyngebomber væsentlig højere end med traditionelle flybomber. Mindst 10-15 procent af minibomberne havner det forkerte sted.
Bo Bischoff oplyser, at alene ved byen Bargram er der blevet smidt 242 klyngebomber og ved Kabul mindst 36. Og de skal så vel at mærke hver især ganges med 202 minibomber.
»Vi har fået til opgave at rydde Kabuls lufthavn for ueksploderet ammunition og miner. Det er en farlig opgave. Den engelske mine-
rydningsorganisation Halo Trust har allerede mistet tre medarbejdere, som i Afghanistan var beskæftiget med at fjerne ueksploderet ammunition,« fortæller Bo Bischoff.
Afghanerne er meget desperate efter at få fjernet klyngebomberne, som ud over at være dødsensfarlige at komme i nærheden af til forveksling ligner de gule nødhjælpspakker, som USA’s bombefly også kaster ned fra himlen. Et eksempel på desperationen er, at lederen af FN’s minerydningsarbejde i Herat, Mohammed Saddiqi, er blevet truet på livet til med hænderne at fjerne ca. 200 ueksploderede bomber.

Afghanistan kan ryddes
Før amerikanerne begyndte at bombe Afghanistan den 7. oktober, var landet allerede formodentlig det mest minerede i verden. Både Taleban-styret og Den Nordlige Alliance har mineret områder, ligesom russerne gjorde det i sin tid. Umiddelbart vil mange mene, at det er en uoverskuelig – både økonomisk og tidsmæssig – opgave at fjerne de dødsensfarlige krigsminder i tilstrækkeligt omfang. Men det mener Bo Bischoff ikke: »Ofte angives antallet af miner i Afghanistan til at være et sted mellem ti og 15 millioner. Men det er noget sludder. Hvis der ligger et par millioner miner i Afghani-stan, så er det det. Og FN vurderer, at der er ca. 455 kvadratkilometer såkaldt højt prioriteret jord – det vil sige landbrugsjord, beboelsesområder og infrastruktur – som skal ryddes, for at Afghanistan kan komme til at fungere. Et kvalificeret gæt er, at det vil tage ca. ti år.«
Trods de store menneskelige omkostninger ved anvendelsen af miner og tæppebomber, så er der ikke meget, der tyder på, at det bliver stoppet.
Selv om det den 4. december var fireårsdagen for den internationale konvention mod miner, så har USA endnu ikke underskrevet den i modsætning til 122 andre lande. I disse dage er der i Génève et møde blandt de lande, som har undertegnet Konventionen om anvendelsen af konventionelle våben (CCW). Her nedsættes måske et udvalg, som skal se nærmere på anvendelsen af klyngebomber. USA’s Forsvarsministerium har først tænkt sig at gøre det i år 2005.

*Læs mere på www.icbl.org og www.unog.ch

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her