Læsetid: 2 min.

Alle vicepræsidentindens mænd

Den begavede politiske thriller ’The Contender’ går bagom Washingtons mange magtspil
21. december 2001

(2. sektion)

Ny film
De seneste år har budt på få interessante politiske thrillere. Hollywood har hellere villet lave komedier med præsidenter på frierfødder eller parodier på spin doktor-fænomenet end historier om mere alvorlige begivenheder på den politiske scene. Primary Colors var en af undtagelserne om aktuelle forhold og Thirteen Days om historiske, men nu får vi lov til at se Rod Luries politiske thriller The Contender herhjemme, og den giver bestemt appetit på mere.
The Contender følger besættelsen af vicepræsidentposten i USA tre uger efter den tidligere vicepræsidents død. Den demokratiske præsident Jackson (Jeff Bridges) vil som sin svanesang udnævne en kvindelig kandidat, og det skaber uro i rækkerne. Ikke mindst i kongressens undersøgelseskomité, hvor den republikanske komitéleder Sheldon (Gary Oldman) udspekuleret forsøger at overbevise folk om, at man ikke kan have den ellers begavede Laine Hanson (Joan Allen) – eller for den sags skyld andre kvinder – på posten.
Det eneste graverende materiale, han kan opstøve, er nogle fotografier fra Laines studietid, hvor hun ifølge ham dyrker afvigende sex. Det planter han på en internetside, og så er der gang i det, som filmen undervejs definerer som ’sexuel mccarthyisme’. Hanson skal stå til regnskab for sit privatliv og sin fortid, men hun nægter at svare på de ydmygende spørgsmål. Privatlivet skal principielt ikke inddrages i debatten.

Pro-demokratisk
The Contender refererer åbenlyst til Clinton og Monica-skandalen, men er en pro-demokratisk film. Vores sympati er hele vejen hos Hanson, som portrætteres med stor integritet af en fremragende Joan Allen, der fortjent fik en Oscar-nominering for rollen. Filmens utallige politiske rænkespil foregår dog på begge fløje, og historien har mange overraskelser i ærmet, men formår at holde de komplicerede konspirationsteorier beundringsværdigt klare, så det ellers noget konstruerede plot aldrig bliver indforstået eller tungt.
Lurie har et godt tempo på sin over to timer lange film, og har også valgt at krydre dramaet med flere morsomme øjeblikke.
Mange af dem får vi i selskab med Bridges’ madglade præsident, som konstant forsøger at udfordre køkkenstaben i Det Hvide Hus ved at udtænke ekstreme madkombinationer.
Hans karakter virker faretruende nært beslægtet med Bridges’ bøvede Dude i The Big Lebowski, men Bridges holder sin joviale præsident troværdig.
Birollerne er også fornemt besat med bl.a. Christian Slater som en usundt ambitiøs, ung demokrat og Oldman som den slimede, selvgode Sheldon.

Begavet thriller
Med det imponerende cast kunne Lurie godt have hvilet mere i sit udmærkede materiale og skåret lidt ned på det accelererende messingblæser-soundtrack op til præsidentens storladne afslutningstale.
Historien behøver det ikke, og filmen kunne også godt have undværet nogle af de mere platte kommentarer, som f.eks. at det ville være livsfarligt med en kvindelig præsident, der ikke får noget sex, med fingeren på atombombeknappen...
Men Luries film er alt i alt en både begavet og underholdende politisk thriller, som bestemt kan anbefales som se- og samtalestof i juleferien.

*The Contender. Instruktion og manuskript: Rod Lurie. Amerikansk (Empire Bio, København)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu