Læsetid: 1 min.

web.hvad.hvor

21. december 2001

(2. sektion)

www.dnai.com/~meh/individuals/soerensen.html
*Vistnok den vigtigste og bedste hjemmeside om Villy Sørensen. Her kan nu findes henvisninger til nogle af de mange nekrologer, aviserne i den forløbne uge har trykt om »nationens kulturelle overvisman«, som Jyllands Posten meget rammende kaldte ham.

www.danskedigtere.sdu.dk/villy.html
*På hjemmesiden for den nyeste udgave af Danske digtere i det 20. århundrede kan man finde og læse en elektronisk version af Jon Helt Haarders artikel fra tidsskriftet Kritik om både Villy (det vil sige digteren) og Sørensen (det vil så sige den kulturradikale teoretiker og filosoffen), hvori Haarder forsøger at læse den klassiske novelle »Blot en drengestreg« uden at benytte de klassiske (af Sørensen inspirerede) modernistiske analysemodeller. Det er et interessant forsøg, selv om det mest handler om, hvordan man ikke skal læse den og alle de andre sære og ufarlige historier. Dvs. som opbyggelige midt i al deres særhed.

www.litteraturnet.dk
*Så er der selvfølgelig også Dansk Litteraturcenters portræt af Sørensen, hvor man bl.a. kan læse uddrag af nogle af de gamle anmeldelser. Og det er jo altid sjovt. Om debuten Sære historier skrev Ove Abildgaard f.eks. i 1953: »Overlogiken er Villy Sørensens tryllestav, og fantasien hans høje hat. I hans Sære historier kan vi beundre hans artistiske behændighed, men vi bemærker tillige, at han ikke kun er fingernem. Han er skam ogsaa begavet – et lyst hovede.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her