Læsetid: 5 min.

’Arafats strategi er en katastrofe’

Yasser Arafat, har svigtet sit folk ved ikke at tage ansvar for intifadaen og sørge for, at den bliver organiseret og målrettet, mener den palæstinensiske intellektuelle, Haider abdel Shafi
17. januar 2002

Ledelse
GAZA BY – Den store tunge hoveddør til Røde Halvmånes kontor i Gaza er låst, da Information en silende regnvejrsdag kommer forbi for at møde organisationens formand, den tidligere chefforhandler for palæstinenserne ved fredskonferencen i Madrid i 1991, Haider abdel Shafi. Ved synet af vinduesrammerne uden glas og de store huller i det røde tag, hvor den kraftige regn har fri passage til de tre-fire underliggende etager, slår det Informations udsendte, at organisationen måske er flyttet til andre og mere tørre lokaler. En venlig kvinde nikker dog bekræftende ved forespørgslen om, hvor hr. Haiders kontor er, og leder mig gennem en garage i under den tilstødende bygning og op ad nogle hvide stentrapper, hvor vandet strømmer ned som en bjergflod om foråret.
»Jeg beklager forholdene,« siger Haider abdel Shafi, da Informations udsendte endelig når frem til hans ’kontor’.
»Da israelerne bombede politistationen over for, gik det også ud over os. Vores hovedbygning – især mødelokalet på øverste etage og mit kontor – blev ødelagt, så vi er flyttet herover, indtil skaderne er blevet udbedret,« forklarer han og peger på sit nye skrivebord: Et langt tungt konferencebord med plads til flere end ti personer. Selv har han indrettet sig for bordenden med sine papirer, en forgyldt æske til papirlommetørklæder og en lille kop sød arabisk kaffe.

Arafat har svigtet
Haider abdel Shafi, en efterhånden ældre herre, er blandt de mest vellidte og respekterede intellektuelle i det palæstinensiske samfund – og en af Yasser Arafat og PLO’s største kritikere. Siden han selv forlod den politiske scene – dels ved at trække sig ud af fredsforhandlingerne i protest mod Oslo-aftalen, dels ved i 1997 at forlade det palæstinensiske selvstyreråd i protest mod dets evige tilsidesættelse – har han kæmpet for dannelsen af en palæstinensisk samlingsregering, der også skal tælle de islamiske organisationer
Hamas og Islamisk Jihad. Kun ved at skabe palæstinensisk enighed om resultatet af fremtidige forhandlinger med Israel er fred muligt, mener han. Efter al-Aqsa-intifadaens begyndelse for nu 15 måneder siden har dette vist sig endnu mere påkrævet, forklarer Haider abdel Shafi, der med sine grå buskede øjenbryn umiddelbart ser temmelig brysk ud. Et skalkeskjul for et blidt bedstefar-ansigt – viser det sig – da han lader et smil bryde frem, og med sin rolige stemme begynder sin argumentation.
»Intifadaen er en spontan reaktion; den er ikke organiseret. Men ikke desto mindre rummer den et meget vigtigt budskab. Og det bør være selvstyrets opgave at organisere intifadaen og ikke lade den forblive i sin uorden og spontanitet. Men selvstyret har ikke løftet sit ansvar i forhold til at mindske de unødvendige og negative aktioner og fremme de positive. I stedet har det set til fra sidelinjen som om, det ikke har noget med intifadaen at gøre, og derfor er opstanden fortsat spontan og giver israelerne en undskyldning for at bruge deres overlegne militære magt imod os,« siger abdel Shafi, der mener, at palæstinenserne gennem intifadaen burde have gjort det helt klart over for verden, at de befinder sig i en defensiv position og blot forsvarer deres legitime rettigheder.
»Det betyder, at der ikke skulle have været nogle angreb i form af selvmordsbomber, at vi skulle have begrænset vores militære operationer mod bosættelserne og ikke have reageret voldeligt på de israelske provokationer, der har til mål at gøre palæstinenserne frustrerede – som hærværk på vores landbrug og ødelæggelse af hjem.«
Haider abdel Shafi mener, at Yasser Arafat har haft gode muligheder for at forhindre, at Hamas og Islamisk Jihad sendte selvmordsbombemænd ind i de israelske byer. Ikke fordi han har kontrol over de to organisationer som sådan, men fordi han – ved at have inviteret dem med i en samlingsregering – kunne have tvunget dem til at forpligte sig på de aftaler, de selv ville være med til at indgå.
»Man kan ikke forhindre Hamas og Islamisk Jihad i at udføre deres aktioner, med mindre de selv har bundet sig til en aftale. Derfor er det så vigtigt, at de kommer med i en koalition, der tegner én samlet palæstinensisk strategi. Problemet nu er, at Arafat har ét mål, mens Hamas og Islamisk Jihad har et andet, og vi ser nu interne palæstinensiske konfrontationer. Er der noget værre end det?« spørger han.

Oslo nej tak
Mens analytikere verden over har stået i kø for med jævne mellemrum at aflive Oslo-fredsprocessen siden intifadaens begyndelse, mener Haider abdel Shafi, at processen var dømt til at mislykkedes fra starten, fordi den ikke indeholdt kravet om et stop for de israelske bosættelsesaktiviteter. Og da Israel fortsat udbygger bosættelser, mener han ikke, at palæstinenserne skal gå tilbage til forhandlingsbordet – samlingsregering eller ej.
»Hvis de ikke stopper byggeriet, skal vi nægte at forhandle og i stedet fortsætte modstanden; men på en måde, som gør det klart for verden, at vi er i en selvforsvarsposition. Dvs. et stop for selvmordsbomber og angreb på selve bosættelserne. Vi skal fortsat kæmpe og bruge militære midler, men alene med det mål at få stoppet de fortsatte bosættelsesaktiviteter. Hvis vi kan koncentrere kampen om dét, vil det blive klart for verden, at palæstinenserne kun forsøger at forsvare deres legitime rettigheder, og dermed vil Israel komme under pres,« siger han.
Skulle den dag komme, hvor Israel stopper udvidelserne af deres bosættelser i de besatte områder, skal forhandlingerne ikke genoptages, hvor de blev suspenderet. Løsningen ligger i FN-resolutionerne, som den har gjort siden FN-resolution 242 så dagens lys i 1967, mener abdel Shafi: »Det vil være et stort skridt, hvis Israel stopper bosættelsesaktiviteterne. Men dernæst vil kravet være, at Israel overholder resolution 242 – der fastslår, at det er ulovligt at tilegne sig territorier ved krig – og dens efterfølgere.«

Virkeligheden en anden
Når Haider abdel Shafi udfolder sin vision, lyder den overbevisende og letgennemførlig. Men realiteterne lige nu er ,at Arafat ugentligt trygler israelerne om tage plads ved forhandlingsbordet sammen med ham.
»Arafats strategi er vores katastrofe, og jeg er sikker på, at hovedparten af det palæstinensiske folk er imod hans linje – især som situationen er lige nu, hvor Sharon har fået et påskud for at være så brutal og påføre os alle disse frygtelige militære angreb. Men Arafat ser ikke ud til at ønske at følge min – og andre kritikeres – idé. Men vi fortsætter med at presse på for at få etableret en national samlingsregering, og jeg tror på, at Arafat på et tidspunkt vil blive nødt til at reagere. Jeg siger dette i håbet om, at Arafat vil indse, at der ikke er noget håb om fred med Israel lige nu.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her