Læsetid: 3 min.

Bestyrelse bliver, uenighed består

Trafikministeren bad DSB’s bestyrelseinklusive Knud Heinesen og Steen Gede om at blive i DSB’s bestyrelse. Begge parter har intet imod, at Rigsrevisionen går sagen efter
8. januar 2002

Trafikministeren bad DSB’s bestyrelseinklusive Knud Heinesen og Steen Gede om at blive i DSB’s bestyrelse. Begge parter har intet imod, at Rigsrevisionen
går sagen efter

I fem lange kvarter hang Knud Heinesens og Steen Gedes overtøj roligt og uantastet på bøjlerne i gangen uden for døren ved trafikminister Flemming Hansens kontor i Trafikministeriet.
De to, henholdsvis formand og næstformand for DSB’s bestyrelse, havde knapt formået at mase sig forbi opbudet af journalister og pressefotografer, der var gledet blitzende med ind på kontoret, hvor den nye minister stod uvant og lignede en stirrende kat, fanget i mørket af to billygter.
Mødet var kommet i stand, fordi Heinesen og Gede havde tilkendegivet, at de var parat til at gå af. De kunne umiddelbart ikke leve med, at DSB’s egen ejer, Trafikministeriet, havde afvist DSB’s tilbud på en 308 kilometer lang togstrækning i Jylland, selv om statsbanernes pris, angiveligt 80 mio. kr., var langt den billigste. I stedet havde ministeriet valgt britiske Arriva til at køre de første udliciterede tog i Danmark. Pris: 156 mio. kroner.
Hvorfor? Ville Flemming Hansen på mødet frigøre DSB’s bestyrelse til andet arbejde? Regnede han DSB’s tilbud for galimatias?
Ingenlunde, lod det til. På et pressemøde henne ad gangen bagefter sagde Knud Heinesen, at bestyrelsen vil fortsætte takket være en utvetydig opfordring fra trafikministeren og en tillidserklæring fra DSB’s medarbejdere.
»Vi siger tak til ministeren for den klare opfordring,« sagde Heinesen med fattet røst og Steen Gede ved sin side.

Uenigheder
Samtidig med at både trafikministeren og bestyrelsesformanden sad og udstrålede rene linjer, ryddet bord, ja næsten kammeratlig forståelse, skinnede det igennem, at uenighederne om DSB’s tilbud stadig består. At DSB og Trafikministeriets folk vurderer økonomien forskelligt på hovedområder.
»Vi i ministeriet er overbevist om, at vores tal er de rigtige, og DSB er sikker på, at deres er de rigtige,« sagde Flemming Hansen og fortsatte: »Vi fandt, at der var punkter i DSB’s tilbud, hvor vi var så uenige, at vi sagde, at ’det kan vi ikke bruge til noget’, og derfor har vi valgt Arriva. Det er ikke det samme som at sige, at DSB ikke har styr på tingene. Vi vurderer tingene lidt forskelligt.«
Her satte det fremmødte korps af erhvervsjournalister pres på den nye trafikminister:
- Det er det samme som at sige, at DSB’s bestyrelse ikke kan regne?
»Nej, det er det overhovedet ikke!«
Da en byge af spørgsmål lod til at skulle regne ned over Flemming Hansen, kom Knud Heinesen på forunderlig vis sin chef til undsætning:
»Altså, undskyld mig,« sagde han, »det, der ligger til grund for sådan et tilbud, er en vurdering af den fremtidige trafikudvikling, prisudvikling og væksten i bruttonationalproduktet, for den sags skyld. Og det er ikke nogen eksakt videnskab, det er et skøn, som man kan underbygge så godt som muligt.«
Og Knud Heinesen blev ved:
»Vi er glade for, at ministeriet har sagt, at vores skøn var velunderbygget. Vi var bare ikke enige. Det er ikke et spørgsmål, om den ene kan regne, og den anden ikke kan.«

Rigsrevisionen
Hverken Flemming Hansen eller Knud Heinesen ville afvise, at Rigsrevisionen kunne ende med at gå DSB’s tilbud efter i sømmene.
»Vi kan ikke udelukke, at nogen i Folketinget vil bede Rigsrevisionen om at kigge på det,« sagde Flemming Hansen. »Det vil jeg ikke have det fjerneste imod.«
Til gengæld ønskede Knud Heinesen ikke at indbringe sagen for et jernbaneklagenævn, fordi klagen i så fald skulle sendes til DSB’s ejer, Trafikministeriet, som så skal nedsætte nævnet. Det syntes han ikke var passende.
»Det ville være højst usædvanligt,« sagde Heinesen.
Netop det tumultagtige forløb af den første udlicitering af jernbanedrift i Danmark havde Flemming Hansen taget ved lære af, sagde han.
»Den situation, vi har været i, har gjort det klart for enhver, at det er vanskeligt at være både den, der udliciterer med den ene kasket, og så ti sekunder efter med den anden kasket sidde og eje virksomheden. Det vil jeg i løbet af de kommende par år sammen med kloge mennesker overveje, om der kan findes andre løsninger på,« sagde den konservative trafikminister.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her