Læsetid: 3 min.

Bruno belyst

Nyt fra den serbo-kroatiske litteratur i Amerika
18. januar 2002

(2. sektion)

Historier
1. »Hvis nu der er et punkt A og et punkt B, og hvis man, for at komme fra punkt A til punkt B, skal passere et åbent område, som en erfaren snigskytte kan se tydeligt, så må man løbe fra punkt A til punkt B, og jo hurtigere man løber, des mere sandsynligt er det, at man når punkt B i live.«

2. Pludselig kan det hele vende på hovedet.

3. Aleksandar Hemon rejste til Amerika i april med 300 dollar og et helt basalt turist-engelsk. Han skulle hjem igen 1. maj 1992. Hjem til en begyndende karriere som journalist og forfatter. Hans første samling af minimalistiske noveller skulle udkomme samme sommer.
4. Aleksandar Hemon studerede litteraturvidenskab ved universitetet i Sarajevo. Han lærte om tekstens uafhængighed af biografiske, historiske og politiske faktorer. Hans yndlingslærer, Nikola Koljevic, var med til at grundlægge Radovan Karadzics nationalistisk-fascistiske Srpska Demokratska Stranka.

5. Barndommens land var allerede nedslidt. Titos portræt hang overalt. Det sovjettiske gulag var ikke længere væk, end at den kunne leve i nære slægtninges erindring. Og »Hele skolen skulle i biografen, og mens vi utålmodigt ventede på at komme over gaden, rendte en mager pige med langt flettet og mørkt hår, meget ældre end os andre, over gaden og blev, efter et øredøvende hvin, ramt af en skinnende rød folkevogn.« Børnene bringes af vejen og beordres til at synge: »Med kammerat Tito, folkets uforfærdede søn, kan end ikke helvede stoppe os...«

6. Aleksandar Hemon strandede i Amerika. Dagen før han skulle flyve tilbage til Sarajevo, blev byen belejret, og belejringen stod på i over tre år. Hemon valgte eksilet og valgte det fuldt ud. Han svor aldrig mere at skrive på serbokroatisk og han lærte sig engelsk ved at læse — først Vladimir Nabokovs Lolita. Han gav sig selv fem år til at skrive en publicerbar novelle på engelsk, men han nåede målet allerede efter tre år.

7. Såvidt biografien. Hemons historier, samlet i Et spørgsmål om Bruno, udkommer på dansk i dag — og de er surfet hertil på en bølge af velfortjent succes. Priser og penge er væltet ind over Hemons hoved, og hans historier forefindes i en god håndfuld oversættelser. Et spørgsmål om Bruno består af otte selvstændige historier, som trods store forskelle i udtryk og indhold alligevel danner et samlet billede af stor klarhed og dybde. Formmæssigt spænder bogen fra skarpe, registrerende barndomserindringer over Monty Pythonsk/Rabelaisk gigantisme og til sære netværks-konstruktioner, der sagtens kunne minde om Pablo Henrik Llambias’ romaner.
Stilblandingen findes også i de enkelte historier, f.eks. i »Sorges spionring«, hvori tre spor fletter sig ind og ud af hinanden. Historien er en fortløbende beretning om en lille drengs gradvise erkendelse af, at hans far er spion. Undervejs punkteres dette fortællespor af en række lange noter, hvori gentleman-spionen Richard Sorges liv og bedrifter beskrives. Sorge spionerede for Sovjetunionen blandt de tyske udsendinge i Japan, og han advarede Stalin om det forestående tyske angreb. Stalin overhørte advarslen.
Det tredie spor i historien er en række ukommenterede billeder – af Richard Sorge, af hans japanske elskerinde og af forfatteren som barn. Må man formode. Trist ser han i hvert fald ud. Og det kan ikke undre, for faderen er selvfølgelig spion, Titos hemmelige politi finder ham selvfølgelig, og Jugoslaviens opløsning ligger selvfølgelig og lurer forude.

8. Historierne hænger sammen i en fælles optagethed af en række tematikker, der er så tunge, at de sætter sig igennem, ligegyldigt hvilke krumspring formsproget foretager: volden, eksilet, selvbiografien, tabet, identiteten (hvem er egentlig ham Bruno) og historien. Både den om de store mænd og deres bedrifter og den, der pludselig banker på og kræver sit.
Aleksandar Hemons historier afsøger en tredje vej, hvor det, der stritter hver til sit, får lov at falde tilbage i en række kraftfulde fortællinger. Bogen er i butikkerne i dag – giv den en chance, før du dræber din nabo.

*Aleksandar Hemon: Et spørgsmål om Bruno. 224 s., 250 kr. Gyldendal

*www.aquestionofbruno.com

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her