Læsetid: 3 min.

Chile i krig mod indianere

Arven fra Pinochet-diktaturet vejer fortsat tungt i Chile. Det lider én million mapuche-indianere under
21. januar 2002

Tirsdag blev næstformanden for den mest fremtrædende mapuche organisation ’Consejo de Todas las Tierras’, José Naín, anholdt af en militær anklager med henvisning til love om national sikkerhed, der stammer fra diktaturets tid. Tidligere på måneden blev otte mapuche-indianere fængslet anklaget for at have stukket ild til en plantage.
Små indianske samfund i det skovrige, sydlige Chile kæmper indædt for at genvinde kontrollen med deres tidligere territorier, som i dag ofte tilhører tømmerselskaber. Alene 8 ildpåsættelser af plantager blev anmeldt i december.
Centrum-venstre regeringen sætter hårdt ind mod aktionerende mapucher med politisoldater, carabineros. Flere hundrede er blevet såret under sammenstød. Der er 55 verserende sager lydende på mordforsøg, brandstiftelser, jordbesættelser m.v.
Chile er en oase af velstand og stabilitet i en region præget af voksende fattigdom og politisk uro. Prisen for en smertefri overgang til demokrati i 1989 var imidlertid en række aftaler med Pinochet, der indebar demokratiske begrænsninger. En særstilling for hæren, militære domstole og en række senatorer, som blev udnævnt for livstid under diktaturet, og i dag blandt andet blokerer for lovændringer til fordel for Chiles oprindelige befolkning.
Indianere overvåges
Alt ånder idyl i den sene eftermiddag i dalen ved det indianske fællesskab Temucuicui. Mættede grønne farver, marker brudt af hegn, et kuperet landskab.
Et sjak er på vej ud af jordvejen med skovle på nakken. De nyder godt af et offentligt beskæftigelsesprojekt, den eneste kilde til lønarbejde i området.
På den anden side af markerne ses nåleskoven. Man aner kassernen mellem stammerne. Indianerne klager over en ’militarisering’. 500 carabineros bl.a. udstyret med en kampvogn beskytter angiveligt plantagen, der ejes af tømmerkoncernen Mininco.
Regeringen hævder, at overvågning er nødvendig efter to besættelser af plantagen.
For 30 år siden så landskabet ganske anderledes ud, forklarer lonko’en, den traditionelle, lokale indianske leder, Juan Catrillanca Antin. Dengang voksede der kaneltrær, sydbøg og araucariær. Landskabet lå udelt som indiansk fællesjord. Men Pinochet diktaturet banede vej for en opsplitning af de indianske fællesarealer. Omkring halvdelen havnede på ’huinca’ers’, dvs. ikke-mapuchers hænder. Den oprindelige skov – som havde stor betydning for indiansk kultur, bl.a. tro og naturmedicin – blev fældet. Store tømmerselskaber plantede importerede træsorter, fyrretrær og eukalyptus.
Lonko’en klager over miljømæssige konsekvenser. Plantagerne sprøjtes med gifte, som forurener hele området.

Truet kultur
Det indianske samfund Juan Quintremil ligger lige uden for regionshovedstaden Temuco, nogle spredte træhuse med bliktag uden indlagt drikkevand.
Den 40-årige Alicia Macialao fortæller, at hun ikke kan mapuche-sproget mapudungún:
»Min datter vil meget gerne lære det. Men børnene lærer ikke mapudungún i skolen«.
I modsætning til indianerne i nabolandene Peru og Bolivia kom mapuche-indianerne først under fremmed overherredømme for 120 år siden. Frem til 1880 var Chile syd for Biobío floden, over en tredjedel af dagens Chile, på mapuche hænder. Men i dag er mapuche-indianerne i klart mindretal. I modsætning til indianere i andre Andes-lande synes de kun i begrænset omfang at have holdt fast i deres kultur. Befolkningstilvækst og tab af land har de seneste årtier drevet hundredetusinder ind til hovedstaden Santiago.

Ingen rettigheder
Men i Juan Quintremil er indbyggerne i dag forenet i en kamp om at genvinde 400 hektarer, som blev franarret de lokale samfund af en
ingeniør under Pinochet.
»Regeringen vil i løbet af de næste fire år overdrage 150.000 hektarer til mapucherne«, fortæller Edgardo Lienlaf Nahuelñir, mapuche-indianer og leder af statens indianeragentur CONADI. I andre Andes-lande overdrages imidlertid millioner af hektarer i disse år til indianske folk for at råde bod på historiske uretfærdigheder.
»Traktater med den spanske kolonimagt anerkendte mapuchernes ret til 11 millioner hektarer«, siger Aucán Huilcamán, lederen af Consejo de Todas las Tierras. Han har flere gange har været fængslet for sin kamp for indianske rettigheder.
Men mapuchernes land er i dag genstand for lukrativ skovhugst. Mapucherne har kun kontrol over en million hektarer.
I strid med international lovgivning er regeringen i gang med at opføre et vandkraftværk på Biobío floden og anlægge en ny kystvej trods protester fra den berørte oprindelige befolkning. I modsætning til nabolandene har Chile ikke ratificeret FN’s arbejdsorganisation ILO’s konvention 169 om oprindelige folks rettigheder. Det betyder, at mapuche-indianerne ikke anerkendes som et folk. Og mapuchere, der som Huilcamán aktionerer for rettigheder og territorium, behandles som individuelle bøller – ikke som forkæmpere for et folks rettigheder.

*Niels Boel er journalist og arbejder for Ibis i Sydamerika.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her