Rektorkollegiet ser sort på fremtiden efter regeringens finanslovforslag.
De allerede pressede uddannelser vil blive dårligere
Frem til 2005 vil de samlede besparelser for de videregående uddannelser langt overstige 750 millioner kroner. Det er en katastrofe for undervisningsniveauet, mener Henrik Toft Jensen, rektor på Roskilde Universitetscenter (RUC) og formand for Rektorkollegiet, der tæller 11 danske universiteter. Han mener, at det er et stort problem, at regeringen, der ellers har talt vidt og bredt om videnssamfundet, vil skære yderligere ned. Det er et dårligt signal at sende til de dygtige forskere og lektorer på universiteterne.
»Det er en klar besked om, at vilkårene for at drive god universitetsundervisning og god forskning i Danmark nu begrænses,« siger Henrik Toft Hansen.
Allerede i de forløbne budgetår siden 1997 er uddannelsesbevillingerne på universiteterne blevet beskåret. De skal i år 2002 beskæres med yderligere 5,8 procent eller 180 millioner kroner. Undervisningsbelastningen er således langsomt blevet større og større. »Det er en proces, som så småt er ved at gå i gang, og som nu får et ordentligt skub,« siger Toft Hansen.
Er konsekvenserne af det til at overskue?
»Man kan altid overskue konsekvensen af, at det ikke er de bedste og mest spændende forskere, de studerende møder i deres uddannelser. Det bliver dårligere uddannelser«.
Jan Beyer Schmidt-Sørensen er rektor på Handelshøjskolen i Århus og dermed også med i Rektorkollegiet. Han mener, at den borgerlige regerings finanslovforslag er »at skalte og valte med den danske konkurrenceevne,« bl.a. fordi nedskæringerne vil ramme læreanstalternes generelle kompetenceudvikling.
»Jeg har helt forståelse for, at man laver omprioriteringer, men man er nødt til at gøre sig klart, at Danmark konkurrerer med udlandet, også på forskning og uddannelse,« siger Jan Beyer Schmidt-Sørensen. Han mener, at man i stedet skulle arbejde på at trække de bedste hjerner i Europa til Danmark og nævner Singapore-modellen: Singapore vil investere i viden og tiltrække Asiens bedste hoveder i erkendelse af, at landet ingen råstoffer har.
»Men med de her besparelser bliver Danmark ikke centrum for uddannelse og forskning i Europa,« konstaterer han.
Under gennemsnittet
Allerede inden regeringen lancerede sine spareplaner, lå Danmark under gennemsnittet for OECD-landene, hvad angår investeringer i universitetsuddannelse pr. studerende.
RUCs Henrik Toft Jensen anfører, at Rektorkollegiet tidligere har advaret mod udviklingen, »og vi har i forbindelse med finansloven advaret meget kraftigt, men nu er det op til politikerne.«
Hvor skærer man først for at leve op til sparekravene?
»Vi ved, hvor vi skærer her på RUC; vi vil skære meget kraftigt ned på antallet af deltidslærere og holde nogle stillinger ubesatte. Og så vil vi skære i vores IT-udbygningsplaner og i nogle af de midler, vi har afsat til internationalisering«.
Jan Beyer Schmidt-Sørensen kaldet det »dårlig personalepolitik« fra statens side at melde så voldsomme besparelser som seks procent for 2002 ud med så kort varsel.
»Havde det været 2003... Nu er vi er næsten allerede i februar, og finansloven starter den 1. marts. Hvis man skal lave den slags tilpasninger og samtidig føre en fornuftig personalepolitik, så forsøger man normalt at lave dem i god tid, så de mennesker, der bliver berørt, kan omplaceres,« siger han.
Rystet er også Danmarks Forskningsråd, der rådgiver ministeren for videnskab, teknologi og udvikling om overordnede spørgsmål vedrørende dansk og international forskning. Virkningerne af forslaget vil vise sig »katastrofale« for forskning og videnudvikling i Danmark, siger rådsformand Søren Isaksen, koncerndirektør i NKT Holding A/S.
»Vækstgrundlaget er truet, og specielt den højteknologiske industri vil i årene fremover stå i fare for ikke at kunne rekruttere forskere her i landet,« siger Isaksen.
