Tegneserie
Hvorfor genudgive en gammel tegneserie fra 70erne, som tilmed er fyldt med masser af satire over et lille socialdemokratisk smørhul, der invaderes af fremmede rumvæsener? Svaret er ganske enkelt fordi det drejer sig om den alt for tidligt afdøde Claus Deleurans Rejsen til Saturn fra 1977, et af sidste århundredes bedste danske tegneserier og uopdrivelig i antikvariaterne efter at bl.a. Informations Forlag for over 20 år siden udsendte albummet i adskillige oplag.
Claus Deleuran er den mest danske af alle danske tegneserietegnere, og hans udtryk kulminerer i Saturn-serien med en veloplagt historie, masser af dansk hygge og en sund tro på, at alle problemer kan løses, sålænge der endnu er et par grønne flasker tilbage i kassen.
Deleuran beretter om en dansk rumekspedition til Saturn, der er taget af sted med den begrundelse, »at denne planet er så langt ude, at det sikkert vil vare længe før nogen stormagt kommer derud og gør krav gældende,« og videre hedder det blåøjet statsmandsagtigt, at planeten er rig på energikilder »og måske endog nye markeder for dansk industri og dermed øget beskæftigelse herhjemme.«
Således afgår den stolte ekspedition til den fjerne planet, men efter en del forviklinger kaprer de lokale beboere rumskibet, flyver til Jorden og besætter lille Danmark. Med den krigsgale leder Skrydsbøl (en karikatur af daværende formand for Kristeligt Folkeparti, Jens Møller) i spidsen begiver ekspeditionen sig tilbage til vor planet og redder det lille kongerige fra besættelsesmagten.
Guddommelig satire
Deleurans historie er som sådan i stil med en lille sag af Carl Barks, men hvad der gør den så unik, er det overflødighedshorn af detaljer, som rammer den så fabelagtigt ind. Bortset fra den militante leder Skrydsbøl består ekspeditionen af en flok unge døgenigter, som med sportstaskerne fulde af klirrende pilsnere er taget med for at slippe for yderligere militærtjeneste. Om bord læser de tegneserier og fortæller platte vittigheder, og da de gør holdt på en Ufo-X-tank på en asteroide, skal beholdningen af lakridser, øl og pornoblade naturligvis fyldes op.
I rummet støder ekspeditionen endvidere på en planet med et samfund, som svarer til den socialdemokratiske velfærdsstat anno 70erne, og hvor den inviteres hjem til en rum-arbejderfamilie og hygger sig med kaffe og venstrefløjsretorik. Satiren spidder tiden i 70erne, og for dem, der kan huske perioden, er det let at få smilet frem.
Mere tidløs er scenerne, der viser de fremmedes besættelse af Danmark. Saturns øverste repræsentant virker yderst tilforladelig, når han ryger cigarer i selskab med en lille rund Anker Jørgensen, hvorved Deleuran muntert viser Danmarks evne til altid at slippe uskadt fra selv de værste kriser.
Endvidere er der en vis holdbarhed over episoden, hvor rumskibet på vej mod jorden løber tør for brændstof og af Gud i himlen låner helligånden som drivmiddel. Indslaget skabte i sin tid røre og for Deleuran en politianmeldelse på halsen af Kristeligt Folkeparti, der ville dømme ham efter straffelovens paragraf 140 om gudsbespottelse. Men da de kristelige først havde set de kulørte løjer tre år efter udgivelsen, faldt anklagen til jorden på grund af forældelsesfristen for overtrædelser på to år. Deleuran selv var meget ulykkelig og udtalte til dagbladet BT: »Jeg er ikke typen, der vil provokere, men her i landet plejer vi at kunne lave lidt sjov med hinanden.«
Debatten døde ud, mens episoden i dag står lyslevende som en himmelsk satire over det kristne efterliv.
Fra skitseblokken
I forlaget Politisk Revys genoptryk af serien bringes der endvidere uddrag fra Deleurans skitseblok. Hvor nogle er født med en guldske i måsen, må det i Deleurans tilfælde være en tegnepen. Skitserne bringer bevis for, at Deleuran allerede som seks-årig fortalte en historie om en dansk rumfartsmission, og da han kastede sig over ideen som 12-årig, tilføjede han motiver, som han faktisk ikke ændrede på, da han endelig tegnede serien færdig næsten 20 år efter. At en tegner allerede som ung teenager fandt sig tilrette i en bestemt streg og ikke så nogen grund til at ændre stilen siden hen, vidner i den grad om en kunstner, der hviler stabilt i sit udtryk.
*Claus Deleuran: Rejsen til Saturn. 82 s., indb. 138 kr. Politisk Revy
