Læsetid: 8 min.

Dansk musik går bacon-vejen

Denne weekend tager dansk musikliv hul på et nyt kapitel i den internationale markedsføring. Branchen er klar med det største eksportfremstød nogensinde, med støtte fra erhverv, kultur og den fremsynede del af det danske kultur-mæcenat. Startskuddet hedder Midem Messen i Cannes
18. januar 2002

(2. sektion)

Kultureksport
Britney er der, Mick Jagger er der, Posh Spice er der, Prins Henrik er der, RadioUnderholdningsOrkestret er der, og det meste af denne verdens musikbranche er der. Vi taler om Midem Messen i Cannes – musikkens svar på filmfestivalen samme sted. De skal bare for Deres indre blik se Bilka lørdag ved 13-tiden og gange med nogle tusinde, så har De atmosfæren i dette gedemarked af en messe med henved 13.000 deltagere. For disse særligt messe-akkrediterede er det højmesse hver dag, morgen, middag og aften, og stedet antager karakter af en musikalsk-merkantil helligdom. Midem Messen – stedet alle, der er noget ved musikken, bare må være på.
For en halv snes år siden begyndte ordet kultureksport at snige sig ind på den verbale scene blandt danske kulturrumsterstænger i aktørgruppen. Dengang ville en klassisk komponist med respekt for sig selv ikke vide af sammensmeltningen af kultur og eksport. Der var noget muggent ved forbrødringen mellem kunsten og eksport, som var kunst noget, man kunne sælge som var det flæskesvær eller Legoklodser. I Danmark er det i partiturmusikkens hjørne forbudt at tjene penge på musik, så træder Dr. Jante ind og siger »Slut-forbudt, kan du så se at komme ned i sækken og asken igen, din slubbert«. I Danmark må det ikke gå rigtig godt for enkelte, for så går det ud over nogen andre. Dansk klassisk musik har haft og har stadig ondt i selvforståelsen. Det er in at gå stille med døren, når man har fået en kanonbestilling eller et legat eller en pris, eller et ridderkors eller en fanklub. Den situation er ret træls – for nu at sige det med en jysk underdrivelse.
Det problem har de ikke i rock-, jazz- og popafdelingen.
Spørg, om Safri Duo har et problem med at blive eksporteret, og de to janitsharer vil først måbe over spørgsmålet, derefter slå sig med alle stikkerne på lårene af grin. Det er jo ligesom det, det hele kommer an på, tumpe! Få nogle job, spille for mennesker, sælge en helvedes masse cd’er, tjene en bunke penge, blive berømte, skrive musikhistorie.

Der er lys for enden af den mørke tunnel, der er tegn i tiden på, at berøringsangsten for det kommercielle apparat er ved at drive over. Man kan faktisk godt vende bøtten på hovedet og sige, at det er hos hardcore forretningsmænd, at den virkelige con amore musikvirksomhed og -interesse ligger, ofte er det jo indbyrdes skænderier i musiklivet, mellem kulturens mellemhandlere, der brydes om at få mest rampelys og klar positionering i forhold til penge og ære. Det er en gammel nyhed – som Sibelius sagde: »Jeg taler hellere med bankfolk end musikmennesker. De sidste taler altid om penge og magt.«
I kølvandet på Abbas succes for 25 år siden, kørte Sverige kulturklatten til guldmedalje. Svenskerne kunne og kan bare det med kultur og erhverv. Måske er tiden inde til den slumrende kultur-Holger Danske kan vågne op til dåd. Noget tyder på det: Med den første støtte nogensinde fra Danmarks Eksportråd på 1,2 mio. kr. får dansk musik sin mest markante tilstedeværelse nogensinde på Midem i Cannes. Dansk Musik Informations Center har koordineret indsatsen, der som højdepunkt har tildelingen af Cannes Classical Awards, hvor Grammy-nominerede danske Poul Ruders modtager den prestigefyldte pris for operaen Tjenerindens fortælling. Læg hertil, at Safri Duo står i spidsen for et spektakulært pop-show som kulmination på det danske projekt.
Danmarks Eksportråd har støttet fremstødet, og projektet har modtaget støtte fra en række private og offentlige fonde. Udenrigsminister Per Stig Møller siger om initiativet:
»Det er vores pligt at fremme al dansk eksport. Det er første gang vi arbejder for kultureksport ved så stor en begivenhed, og vi ser meget frem til at støtte og deltage i det danske fremstød ved Midem i Cannes.«
At det i den nuværende politiske situation er det lukningstruede Internationalt Kultursekretariat, der har været med til at gøre det muligt at trutte ren kulturrøv i Cannes, og at det er det Musikinformationscentret (MIC), der er under beskydning, kritik og for nærværende er genstand for en gennemgribende undersøgelse med henblik på ændringer i institutionens hele virke, viser, at man skal passe på med alt for hurtigt at køre en slagtekniv gennem de mange råd og nævn.
Det aktuelle fremstød kommer særdeles belejligt for MIC, der kan vise evner som musiklivets portal og samlende institution for evenementer i ind- og udland. Blot må det heller ikke her pt. gå for godt, alt med måde, ellers kommer de sultne hunde i andre institutioner og kræver en bid eller to af succes-kagen. Sådan kan ævl og kævl bremse mangt og meget, men heldigvis ikke denne gang. Af hjertet tak, fordi klassisk, rytmisk og alt det imellem fandt sammen og tog til Cannes.
MIC’s nye direktør Birgit Bergholt udtaler sig forståeligt diplomatisk og i generelle vendinger:
»Jeg er utrolig stolt af det store danske fremstød på Midem-messen, for her viser vi netop, hvad det er MIC kan gøre for det danske musikliv. Og det er at samle og synliggøre dansk musik i udlandet i samspil med både erhvervsliv og musikliv.«
Det kan der sandeligen også være brug for, ellers får Danmark dumpekarakter i udviklingen af nye strategier i industrien. Japanerne er selvfølgelig med i forreste række med netteknologien. Det store buzz word og mantra i Cannes sidste år var ’abonnementsservice’ – altså at man for eksempel tilmelder sig en webportal og så får store kataloger af musik leveret direkte til ens hovedtelefoner, som fra en gigantisk jukeboks.
Japanske Kuniaka Naoi fra NTT DoCoMo præsenterede stolt deres første mobile walkman-jukebokx, som de har døbt PicWalk. Den kan nu købes i butikkerne i Japan og minder om en mobiltelefon, hvor tasterne er erstattet af en rund knap og noget, der ligner remoten til en videobåndoptager – og så er der et stik, hvor du kan sætte dine hovedtelefoner til og koble dig på en musikbase med 500 titler fra 40 forskellige pladeselskaber, uanset hvor i verden du er. Du kan koble den lille mobiltingest til dit stereoanlæg derhjemme eller i bilen, og du er online 24 timer i døgnet.
Så dén fremtid, man har talt meget om i musikbranchen de seneste år, ja, den er der faktisk allerede. Japanerne har taget hul på det, som helt sikkert kommer til at revolutionere den måde, vi lytter til musik på. Det sker også lige nu i Cannes.

Det nye i dette kultureksportprojekt er, at de to ministerier, der har historisk rekord i at spænde ben for hinanden – Kultur- og Udenrigsministeriet - arbejder sammen. Dertil kommer Hoffets mere end høflige deltagelse, de uundværlige fonde og ildsjæle. I en sådan situation ville det være selvmord i den helt tunge ende, hvis musiklivet ikke selv kunne finde fælles fodslag.
Hvis dette projekt markerer en overgang til fornuft og samarbejdsvilje blandt de danske musiklivsaktører, så vil det med al sandsynlighed blive tvingende nødvendigt i fremtiden – bevilgende myndigheder vil kræve det efter parolen: Kan du samarbejde eller ikke? Hvis ikke, så får du ikke en krone i tilskud.
Sådan groft sagt. For kun sammen kan institutionerne opnå resultater internationalt set. Det ser vi også udnyttet på nordisk plan: Scandinavia klinger velkendt og signalerer kvalitet – de nordiske svaner arbejder bedst, når de flyver i flok, hvorimod de enkelte lande alene kan have svært ved at markere sig i det store udland.
Når staten går ind med støtte til dette projekt, skyldes det formodentlig, at embedsmændene har læst rapporten, der dokumenterer, hvor mange penge der allerede kom ind til Danmark fra kulturaktiviteter. Hen ved 700 mio. kroner slæber musikkens tjenere ind til landet om året, hvilket immer hen er en slags penge. Aqua og andre popnavne er med til at trække det tungeste læs, men Carl Nielsens værker arbejder også med det lange, seje træk. Vi minder lige om, at Carl Nielsen, der tit var i pengenød, aldrig selv fik glæde af ophavsretten som indtjener. Hvis politikere tænker bare et par centimeter ud over egen næsetip, kunne man måske se midlerne som langtidsinvesteringer. Poul Ruders – en ny Carl Nielsen?

Så med al respekt for de venlige givere hele vejen rundt, så er det stadig peanuts i forhold til, hvad der kommer ind i den anden ende. Danmark får allerede en masse guld retur. Så koncerten med Safri Duo, Saybia, Natural Born Hippies og Superheroes, udgivelsen af cd’er med dansk musik, der smides i nakken på enhver tænkelig interesseret Midem-gæst, priskoncerten med RadioUnderholdningsOrkestret, Hans Kongelige Højhed Prinsens bivåning og messetale, de mange danske pladeselskaber og institutioners deltagelse, bør være optakten til endnu mere international fokusering fremover.
Fremstødet i Cannes er startskuddet til det nye satsningsområde på kulturområdet: Tyskland og Frankrig skal vi søge nærkontakt med i de næste år. Det er de to måske sværeste lande at nå, idet disse lande har en kultur så rig og så stor i alle betydninger af ordet, at man ofte har fornemmelsen af, at de egentlig ikke behøver så meget andet mere end det, de har i forvejen.
Hvis danske kulturaktører skal have succes, kunne de måske skele til den selvbevidsthed og naturlige frækhed, hvormed filmens købmænd får produkterne til at gå gennem kasseapparaterne. Og frem for alt skal de ikke være bange for at erkende, at musikkultur også er pengekultur, selviscenesættelse, mediebevidsthed, kløgtighed og elementær kampvilje.
Musikken har også noget at byde på i disse år, men vil dansk kulturliv med politikerne i spidsen vise vejen med øgede bevillinger til Musikråd og andre centrale aktører? Det er ikke i øjeblikket til at få øje på et positivt svar på spørgsmålet, men Brian Mikkelsen & co skulle overveje i højere grad at se det erhvervsmæssige potentiale, som venter på at blive udnyttet på musikområdet. Midem Messen i Cannes er et prøveskud - bliv ved med at holde bøssen i luften og fyr den af igen og igen med høj potens og vilje til succes!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her