Læsetid: 4 min.

EU-skepsis fra nye kanter

Berlusconi-regeringens udfald mod euroen hører med i et nyt mere uforudsigeligt EU-skeptisk landskab. Men kritikerne vil vende hjem til EU-folden, mener ekspert
8. januar 2002

BRUXELLES – Er hele EU-establismentet gået i reel panik over at den tidligere så stensikre støtte fra Rom pludselig sender helt andre toner? Eller er EU blot så svagt funderet et projekt, at det ikke tåler nogen intern dissens og diskussion uden at fanden straks skal males på væggen?
Og ikke mindst: Står vi over for en ny bølge af mere uforudsigelig EU-skepsis, der tog sin start med irernes overraskende nej til Nice-traktaten i fjor?
Det er en række af de spørgsmål, der trænger sig på. Reaktionerne efter denne weekends afgang af Berlusconi-regeringens eneste deciderede pro-europæer, udenrigsminister Renato Ruggiero, har været så voldsomme, at man næsten må tro, at EU er nær sin undergang. Dog er der ingen EU-traktat på spil denne gang, og i Italien hører regeringskriser til dagens bedste orden.
Ikke desto mindre er Ruggieros afgang fra udlandet blevet beklaget i toner så tunge, som var det et pludseligt dødsfald. Udenrigsministerkollegaen fra Tyskland Joschka Fischer talte således om sin »store fortrydelse,« og at han så Ruggiero som »en overbevist europæer, og god ven af Tyskland«. Frankrigs Hubert Védrine beklagede afgangen »dybt«, og talte om de to mænds »meget tillidsfulde forhold.«
Som det vil være Informations læsere bekendt startede den seneste runde ballade i Italien, der lørdag førte til Ruggieros afgang, med at tre af hans ministerkolleger kom med åbenlyst fjendtlige kommentarer om euroen i sidste uge. Og Berlusconi selv gjorde intet for at rette op på situationen. Tværtimod kaldte han Ruggiero, der protesterede mod udfaldene mod euroen, for en teknokrat.

Italien fortsat engageret
Finansminister Giulio Tremonti, en af de tre euro-kritiske ministre, har afvist kritikken fra udlandet med disse ord: »Vi må have frihed til at diskutere med vores europæiske partnere hvilket slags EU, vi vil have, men det betyder ikke, at vi er imod EU.«
Berlusconi selv understregede søndag, at Ruggiero-episoden »ikke ændrer på Italiens absolutte engagement i euroen, EU og NATO.«
Og Berlusconi tilføjede: »EU er for os et ideal, en ambition og en nødvendighed, for EU har givet os velstand, sikkerhed og fred.«
Ingen højere, fristes man til at spørge. Alligevel lød der i går røster fra for eksempel den franske finansminister Laurent Fabius, om at Berlusconi, skal bekræfte »sit engangement i EU.«
Og EU-Kommissær Michel Barnier kom med et tilsvarende ønske søndag, om en bekræftelse af EU-linjen fra »en af EU’s grundlæggernationer.«
Seniorforsker fra EU-tænketanken CEPS, Center for European Studies, Michael Emerson, mener ikke, der er grund til alarm:
»Vi har set nogle eksempler inden for de seneste år, hvor politikere af forskellige grunde har villet eksperimentere med forholdet til EU. Østrig med Haiders Frihedspartis deltagelse i regeringen, det irske nej til Nice-traktaten, og nu Berlusconi og hans ministres udfald mod euroen. Men de vil alle efter et par år finde ud af hvad de egentlig vil, og så vil de komme tilbage. I Italien vil det overvejende politiske flertal i befolkningen ikke tolerere den nuværende kurs. Det vil slå igennem ved næste valg, hvis ellers venstre-oppositionen, der i dag er dårligt ledet, kan samle sig,« siger Emerson til Information.
Direktør i Bruxelles-tænketanken European Policy Center, John Palmer, mener heller ikke, der er tale om en decideret krise:
»Vi har før hørt lignende røster i visse EU-lande. Vi kender det fra Østrig med Haider, fra Danmark med Dansk Folkeparti, i Frankrig er det Front National, og i Belgien med Vlaams Blok.

Ingen krise
Det nye er, at de nu sidder i regering i Italien, og det er bekymrende, men det er ikke nogen krise for EU,« siger Palmer til Information.
Han påpeger at støtten til Nice-trakaten ifølge de irske opinionsmålinger i dag ville sikre dens vedtagelse ved en ny folkeafstemning. Palmer mener generelt at den ny EU-skepsis skyldes, at der er gjort et dårligt salgsarbejde for EU-projektet:
»Politikerne har været for dovne. Det er ikke lagt nok kræfter i at forklare, hvad der er på spil her. Og det slår nu igennem i et land som Italien. For 50 år siden var det krig og fred, der solgte EU, og det er det stadig, men med ny udfordringer som globaliseringen oveni. Der er den nye grund til forsat EU-integration,« siger Palmer, der ikke ser nogen særlige tegn på, at EU projektet kan vente sig mere ballade fra de 10 ny medlemmer i Øst- og Centraleuropa, der styrer mod EU-optagelse.
Michael Emerson fra CEPS deler den holdning:
»Det er mit indtryk at de 10 kandidatlande vil forsøge at komme med i så mange af EU’s kernepolitik-områder, så hurtigt som muligt. En ting er at de må vente lidt på, at komme fuldt ud med i med euroen og Schengen, men ellers er det på ingen måde i deres interesse at bridrage til en dynamik, der vil skabe et EU i flere hastigheder, for det ville give dem en andenklasses-status i EU. Så det vil ikke komme meget støj fra den kant.«
»Balterne vil opføre sig som Finland, der har styret mod EU’s kerne fra den første dag. Med lange overgangsperioder for de gamle EU-landes ret til køb af fast ejendom, vil man også søge at tage brodden af mulig EU-skepsis i lande som Polen og Ungarn,« siger Emerson.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu