Læsetid: 3 min.

En fair global aftale

Blandt lyspunkterne er det stærke engagement blandt foreninger, organisationer, græsrødder og en del af virksomhederne, påpeger Worldwatch
9. januar 2002

Fremtiden
Antallet af internationale miljøaftaler er vokset siden topmødet i Rio. Men ikke i takt med de globale miljøproblemer. Aftalerne er uoverskuelige og de fleste af dem mangler bindene regler for mål og tidsfrister og sanktioner, hvis de ikke bliver overholdt, skriver Worldwatch-instituttets erfarne medarbejder Hilary French i bogens afsluttende kapitel.
De internationale miljøaftaler bliver sjældent overtrådt af ond vilje – men tit på grund af mangel på penge, viden og kapacitet.
I de ti år siden Rio er verdensøkonomien vokset meget stærkt, med en ekstra omsætning på 10.000 milliarder dollars om året. Men antallet af mennesker, der lever i fattigdom, er ikke ændret. De fleste regeringer er i bekneb for penge til at rette op på miljøet og den sociale skævhed i deres lande. Den internationale bistand er sat ned og de direkte investeringer, som er steget stærkt, kommer kun bestemte områder til gode. I marts 1999 sagde den daværende generaldirektør for verdenshandelsorganisationen WTO, Renato Ruggiero (der for nylig trak sig som udenrigsminister i Italien), at verden behøver en stærk verdensmiljøorganisation, WEO, som kan være »institutionel og juridisk modpart« til WTO. Lederskribenten i avisen Washington Post støttede forslaget efter urolighederne i Seattle ni måneder senere.
»Det er ironisk at nogle af de mest renlivede tilhængere af at opbygge stærkere internationale strukturer til håndhævelse af miljøaftalerne kommer fra kredsen af politiske handelseksperter snarere end fra miljøeksperternes side,« påpeger Hilary French.

Balance eller terror
Hun ser topmødet i Johannesburg som en chance for at lægge grunden til en sådan organisation. Og hun ser det som en nødvendighed for at genoprette balancen mellem de globale økonomiske institutioners voksende magt og de svage miljøinstitutioner.
Uden en sådan balance – og en tilsvarende beskyttelse af udsatte og ekstremt fattige grupper mod globaliseringens virkninger i form af pludseligt skærpet konkurrence og økonomiske kriser, vil grobunden for ekstremisme vokse, siger hun – og citerer generalsetæren for FN’s miljøprogram, Klaus Töpfer:
»Når mennesker nægtes adgang til det rene vand, den jord og luft, de behøver for at tilfredsstille deres grunlæggende behov, så ser vi en voksende fattigdom, sygdom og håbløshed. Desperate mennesker kan gribe til desperate løsninger.«
Mange har indset, at globaliseringen må afbalanceres af sociale hensyn og miljøhensyn. Men indtil nu er der ingen tegn på enighed om bare et enkelt skridt mod et mere effektivt og forpligtende samarbejde om bæredygtig udvikling, påpeger hun.

Ingen konkrete skridt
Der er holdningsændringer i gang i Verdensbanken og IMF. Der er en række praktiske erfaringer, hvor regeringer har fjernet støtten til formål, der forringer miljøet og indført støtte til f. eks. økologisk jordbrug, vindmøller og anden vedvarende energi. Der er en positiv udvikling i gang med de såkalte mikrokreditter, små lån til forbedring af fattige menneskers vilkår, og der er en voksende miljøbevidsthed i en del af de store verdensfirmaer.
Der er også forslag til finansiering gennem en Tobinskat eller en anden form for beskeden afgift på »brugen af de globale fælleder,« f. eks. på den voksende internationale flytrafik eller på udslip af CO2. Og frem for alt er antallet af ikke-statslige organisationer, der virker på tværs af grænserne og forbinder folk over hele verden i nye netværk, NGO’erne, vokset fra 179 organisationer i 1909 til mere end 24.000 organisationer i dag, siger hun.
Det baner vej for en ny form for styring, der til en vis grad kan udfylde rollen som ’verdensregering’: Globale, fleksible netværk hvor NGO’erne, verdensfirmaerne, regeringerne og de internationale institutioner sammen udformer de fælles spilleregler.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu