Efter i mange år at have ladet den rytmiske musik sejle sin egen sø forsøger DR sig med et nyt initiativ, som trods en lidt hektisk start godt kan gå hen og få fat
i målgruppen
Tv
Der findes som bekendt et public service-begreb vedhæftet vores såvel elskede som hadede stats- og licensfinansierede DR-TV. Det kan ind i mellem være svært at forstå præcis, hvad begrebet egentlig indebærer, men ikke desto mindre mener enhver særinteressegruppe, at det har særlig relevans for netop det gebet, den opererer indenfor. Man kan derfor modargumentere for, at der må være grænser for, hvad DR-TV skal bruge sendetid på, men man kan vel med lige så stor ret spørge, at hvis ikke DR-TV (også) skal tage sig af det smalle, hvem skal så? DR2? Jamen, de gør det faktisk også godt, men hvad i al verden skal vi så med DR1, hvis dens eneste formål er at hælde mere hybridnetsgylle i den enorme tank, vi (snart) kalder bredbåndsfjernsyn?
Hybridnettet har givet os mange kanaler at vælge imellem, men hvor tit er det muligt at sammensætte en bare hæderlig tv-aften en almindelig hverdag, hvis man er til andet end amerikanske Å-film, snotstupide talkshows eller latterligt ensartede sitcoms? At det ind i mellem overhovedet kan lade sig gøre, skyldes delvis førnævnte DR2, men primært de to statsfinansierede svenske kanaler. Gerne i form af dybdeborende dokumentarprogrammer eller bulletiner fra den del af kulturens verden, der ikke decideret har med idræt at gøre. Og skal vi ikke lege, at det er dét public service-begrebet dækker oplysende, underholdende, kritiske, begavede og gerne udfordrende programmer om Rigets Tilstand, hvad enten det gælder den sociale, den politiske eller den kulturelle dimension.
Opskruet tempo
Hvad angår musik og ungdom, er svenskerne flere hestehoveder foran os, og de formår at lave både underholdende programmer om pop og dybdeborende udsendelser fra rockens verden med vakse, tændte og professionelle værter, hvis unge alder ikke forhindrer dem i at levere varen. Det er jo ingen statshemmelighed, at rytmisk musik har utrolig trange kår på alle danske kanaler
selv TV-Zulu, som bevidst sigter mod det yngre segment, har primært vist sig leveringsdygtig i udenlandske udsendelser om diverse internationalt anerkendte koryfæer. Den danske musikscene har dermed været foruden et vindue for såvel sine musikvideoer som liveoptrædender og de danske musikere, som ikke har kunnet gøre sig på Keld Heicks familievenlige Musikbutikken, har tilsvarende kun haft ringe muligheder for at profilere sig på tv.
Det ændres forhåbentlig nu, hvor DR1 lancerer Boogie, hvis første udsendelse kørte over skærmen i går eftermiddag mellem kl. 16 og 17. Debutudsendelsen var dog præget af såvel tekniske bøffer som et opskruet tempo, hvor der fra værternes side næsten bevidstløst gjordes ethvert tænkeligt krumsspring for ikke at dvæle ved noget overhovedet. Det var således imponerende, at de fire studieværter præsenterede så potentielt fascinerende personligheder som R&B-sangeren Karen, rapperen Clemens og hiphopperen Isam B fra Outlandish uden på noget tidspunkt at få spurgt dem om noget, der var bare tilnærmelsesvist interessant. Så undrer det mindre, at de adspurgte ikke havde noget spændende at sige det er jo op til intervieweren at få noget kød på bordet. Skal det bare være gement mikrofonholderi herfra og til evigheden, slår vi pronto over på Sverige igen. For der kan man faktisk høre både værter og musikere sige noget, der transcenderer de værste klicheer. Og man turde mene det var i ungdomsprogrammerne klicheerne stod for skud.
Adrenalinoverskud
Ellers fungerede det fint med to x to værter fordelt i studier i hhv. København og Århus, selv om Saseline og Mikkel, de to Århus-værter, virkede mindre forhippede på at give et indtryk, af at den var helt oppe og ringe uafbrudt. Den i København anbragte Mads led af et sådant adrenalinoverskud, at han slet ikke havde tid til at høre, hvad hans gæster sagde, mens hans partner, Andrea, virkede noget nervøs. Men alle fire skal vel lige finde formen, så giv tid selv om man håber og beder til, at de fremover vil optræde mere såvel kritiske som grænseoverskridende end under debuten.
Boogie lanceres som interaktivt tv, så seerne både kan og skal være med over nettet, via SMS-beskeder og i studiet og man må håbe, at der fra den kant kommer et kritisk modspil Det håndholdte kamera og milde kaos omkring værterne mindede om BBCs Top of the Pops, hvor selve måden at præsentere videoer på med Info-stribe forneden og hele molevitten er planket fra MTVs dagflade. Men det væsentligste for et dansk musikprogram må være at få vist nogle danske videoer samt introduceret nogle danske kunstnere. Og mellem diverse kendinge fra MTV vistes klip med Karen, Outlandish, Frödin/Jørgensen, DJ Encore og Clemens samt en liveoptræden fra EyeQ, der dog svært lignede og lød som en playback-performance.
Der var fart og tempo og mange pusserløjerlige indfald, og det unge publikum SMSede derudefra, så det var en lyst. De havde kollektivt dog kun en besked, nemlig at »Boogie styrer for vildt«. Tja, ja, jo, hm, vi får se. Ind til videre skal Boogie finde formen, og selv om angsten for at kede er rigtige tv-folks adelsmærke, kan der altså godt bruges mere end 30-40 sekunder på et interview ja, på hvad som helst man nu vælger at præsentere publikum for.
*Boogie sendes mandag til lørdag mellem 16-17 og genudsendes ved midnat.
