Læsetid: 4 min.

Film i tv

18. januar 2002

(2. sektion)

*William Friedkin var manden, der i 1971 fik én til at spærre øjnene op, da han i French Connection orkestrerede den mest dynamiske, realistiske og ophidsende biljagt nogensinde.
Nu er biljagter jo blevet den fantasiløse instruktørs sidste tilflugt, slidt helt ned til fælgene. Men biljagten i French Connection er mig bekendt stadig uovertruffen og bliver ikke ringere af at være yderst dramatisk og psykologisk velbegrundet i hovedpersonens, Popeye Doyles, karakter: Han er en manisk, ensporet og voldelig politimand, der sætter alt til side for at nå sine mål. Og minder i øvrigt derved ikke så lidt om det uflatterende portræt, der tegnes af Friedkin selv i Peter Biskinds skånselsløse bog om 1970’ernes fejrede unge, overmodige instruktører, Easy Riders, Raging Bulls. Hvorom alting er, så føltes Gene Hackmans præstation som Popeye nyskabende i sammenbidt dynamik. Hackman ligner her pølsemanden henne fra hjørnet, blot mindre fredelig: Han har en énsporet indædthed, der gør, at man tror ubetinget på hans rå målbevidsthed i forbryderjagten. Popeye er den jævne politimand, der står og fryser bitterligt i New Yorks vinterkulde, mens de narkohajer, han skygger, mæsker sig inden døre på fine restauranter. Han færdes hjemmevant i storbyens fattigkvarterer, men ved hjælp af lutter stædighed lykkes det ham at blive en trussel mod en stor narkotikaliga, der opererer med sendinger fra Frankrig til USA.
Roy Scheider og Buñuel-skuespilleren Fernando Rey er blandt de øvrige medvirkende. Filmen fik en fortsættelse, som heller ikke var ueffen, men nr. 1 er bedst.
French Connection. TV2, fredag kl. 22.55-00.50

*Paul Verhoeven kom til Hollywood fra Holland, hvor han havde placeret sig som en af landets filmiske frontfigurer, inden han også formåede at gøre et stærkt indtryk på et verdenspublikum. Det skete især med Sharon Stone-Michael Douglas-thrilleren Basic Instinct, der var mere erotisk sofistikeret, end amerikanerne var vant til. Og inden da havde han lavet fremtidsgyseren Robocop fra 1987, en tegneseriebeslægtet fremtidsfantasi centreret om en politimand, der er halvt menneske, halvt robot. Som de fleste af Verhoevens film er Robocop en beslutsomt voldelig affære, og den har fået to fortsættelser. Filmen rummer strejf af satire over mekaniseringen i et forbryderhærget Detroit, og der er enkelte solglimt af campet humor. Men filmen ligger som helhed selv noget under for det urværksmekaniske i sin målbevidste udnyttelse af sciense-fiction-genrens mere udvendige effekter.
Robocop. TvDanmark 2, lørdag kl. 22.00-00.00

*Salieri, nu mest husket i forbindelse med Mozart, var det store komponistnavn i Wien i slutningen af 1700-tallet. Men Mozart fordunklede ham, og det tilgav Salieri ham aldrig, hvis man skal tro Milos Formans populære film fra 1984. Rivaliseringen mellem hofsnogen Salieri og den geniale unge opkomling Wolfgang Amadeus Mozart er hovedtemaet i denne populære, flot opsatte film fra 1984. Den henvender sig ikke specielt til elskere af klassisk musik. Vi følger Salieri, helt fra han som ung idealistisk musik-elsker lover at tjene Gud, hvis det kan ske gennem musikken. Salieri gør da også en flot karriere, bliver berømt og udnævnt til hofkomponist for kejser Josef den Anden i Wien. Men i 1781 ankommer et vidunderbarn til Wien, en tøjlesløs yngling, der opfører sig ungdommeligt vulgært – Wolfgang Amadeus Mozart, der allerede er blevet berømt for sine turnéer rundt om i Europa under ledelse af faderen Leopold. Da Salieri hører ham spille, er han den eneste ved hoffet, der til fulde indser, hvor genial Mozart er – og netop derfor gør den dybt misundelige ældre mand alt for at modarbejde det unge geni.
Amadeus blev optaget i Prag og genskaber levende den på én gang forfinede og ukultiverede tid, da Mozart levede og skabte sin udødelige musik. For eksempel havde filmen angiveligt det største paryk-budget i filmhistorien, og man måtte special-konstruere 22 store lysekroner til interiørerne. Men Amadeus er samtidig lavet med hele Milos Formans talent for at indblæse spontant liv og udadvendt dramatik i et emne, der ellers let kunne stivne i støvet kulturhistorie. Fremstilling af Mozart som en fnisende, pigeglad yngling har vakt megen diskussion. Men man kan i hvert fald ikke sige, at Tom Hulce glamouriserer eller sentimentaliserer sin Mozart-figur. Han bliver først rørende, da modgang og sygdom for alvor sætter ind mod slutningen.
Filmen bygger frit på et skuespil af Peter Shaffer, bearbejdet af forfatteren selv i tæt samarbejde med Milos Forman, der vandt Oscar som bedste instruktør.
Amadeus. DR 2, søndag kl. 20.25-23.00

*William Hurt illuderer til fuldkommenhed som retlinet super-detektiv fra Moskva-militsen i denne kriminalfilm fra 1983 om forræderiske KGB-folk og rænkefulde partioverhoveder. Opdagelsen af tre lig i Gorki-parken udløser intrigen i Martin Cruz Smiths best seller-roman, som ingen ringere end Dennis Potter har bearbejdet og sat sit præg på med litterære replikslagfærdigheder.
Spændingen er i Michael Apteds instruktion til at overse, men rollebesætningen derimod superb: Ud over Hurt ses den massive Brian Dennehy, Ian Bannen, Michael Elphick, Alexander Knox – og Lee Marvin låner sit fjeldskred af et ansigt til rollen som amerikansk pelshandler-kapitalist. Det blev hans tredjesidste film, idet han, ikke upåvirket af våde varer, døde i 1987, 63 år gammel.
Gorky Park/Mord i Gorky Park. TvDanmark 1, søndag 22.00-00.25

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu