Læsetid: 4 min.

Film i tv

4. januar 2002

(2. sektion)

*Jodie Foster giver rollen som offer en ny twist i dette voldtægtsdrama. Hun er den jævne servitrice Sarah, der er glad for at flirte og danse med fyrene i den lokale bodega. Æggende i miniskirt og nedringet bluse spiller hun åbenlyst på sin erotiske udstråling og er derfor – juridisk set – langt fra noget ideelt voldtægtsoffer for den kvindelige forsvarer, der skal føre hendes sag. Så da hun politianmelder nogle fyre, der har voldtaget hende i bodegaen, forsøger sagføreren, spillet af Kelly McGillis, at plædere for reckless endangerment, altså en mildere dom end voldtægt. Men Sarah, som ellers ikke hører til de alt for artikulerede og selv føler sig under anklage, protesterer og vil have fyrene dømt for deres rigtige forbrydelse: voldtægt. Jodie Foster spiller dette drama om retfærdighed og værdighed uden en eneste falsk patetisk tone, med hudnær, jævn ligefremhed og stille styrke. En præstation, der fortjent indbragte hende en Oscar. Den dygtige instruktør Jonathan Kaplan gør retssagen både troværdig og menneskeligt involverende, men overspiller i sidste tredjedel sine kort i en række bastante tilbageblik til selve udåden.
The Accused/ Anklaget. DR1, fredag kl. 21.30-23.15

*John Hurt, den begavede karakterskuespiller, lægger i Ridley Scotts Alien krop til et af de voldsomste chok i nyere filmhistorie. Da det fremmede væsen splatter ud af hans brystregion, gav det i hvert fald et kæmpe gib i rubrikbestyreren, der ellers har set lidt af hvert i et langt biografliv. Før og efter dette makabre højdepunkt kan man beundre Ridley Scotts stilsans og gode personinstruktion i en fremtidsgyser, der i senere udgaver skulle få Sigourney Weavers Ripley som centrumsfigur. Her er hun knapt så stærkt i centrum i selskab med Hurt, Yaphet Kotto, Tom Skerritt, Harry Dean Stanton og Ian Holm. Den første af hele tre fortsættelser blev lavet af James Cameron, action-genrens Hollywood-maestro. Men det er en smagssag, om man foretrækker hans dynamo frem for Ridley Scotts mere forfinede urværk. Cameron, der senere er blevet legendarisk som Titanics instruktør og manuskriptforfatter, føjede et flertals-s til originaltitlen, fordi han ikke kunne nøjes med et enkelt monster, men lod dem formere sig, mens de udkæmper deres savlende dyst med de udsendte amerikanske marine-soldater. Disse anføres nu af en Sigourney Weaver i højeste kampberedskab og med moderfølelser vakt af en lille pige, der er den eneste overlevende på Alien-planeten. Efter en stilfærdig start kommer der gevaldig drøn på denne kontante fortsættelse, der bruger 137 minutter til konstant at optrumfe sine egne monstergys og actionbrag. Skulle man ønske mere af slagsen, findes der en særlig videoudgave, som er 17 minutter længere.
Alien/ Alien – den 8. passager. TV 2, fredag kl. 22.55-00.55
Aliens/ Aliens – det endelig opgør. TV 2, lørdag kl. 00.00-02.35

*Steven Spielberg har udført en del filmiske bedrifter, siden han fik sit gennembrud som seriøs filmskaber med denne science fiction-film, der ikke satser på kulørte effekter og stjernekrigsbrag. Med både psykologisk og eventyr-poetisk indføling fortæller Spielberg sin enkle historie, der baserer sig på menneskets ældgamle forundring over stjernehimlen og udmunder i et klassisk klimaks af tilfredsstillet nysgerrighed – iscenesat med hele Spielbergs arsenal af medrivende fortællegreb og betagende special-effekter. Richard Dreyfuss spiller den jævne montør Roy fra Indiana, hvis lastbil pludselig fanges af en sær lyssøjle: et mærkeligt rumfartøj oplyser nattehimlen. Og det bliver starten på en kæde af af underfulde åbenbaringer, der peger i retning af, at fremmede væsener fra andre kloder vil i kontakt med Roy. Hans meget almindelige familieliv går i spåner, efterhånden som han, den udvalgte, besættes af ønsket om at opnå den mystiske ’nærkontakt’. Filmen er stærkt rollebesat med den franske instruktør Francois Truffaut som rationel videnskabsmand og Teri Garr og Melinda Dillon i større kvinderoller.
Close Encounters of the Third Kind/Nærkontakt af tredje grad. TV3, lørdag kl. 21.30-00.05

*Bo Widerberg var – som sensuel impressionist og lyrisk billedmager – ikke den fødte kriminalfilminstruktør, men han tog alligevel nogle behjertede livtag med genren. Først kom Sjöwall og Wahlöö-filmatiseringen Manden på taget (1976) og otte år senere den mere stramt komponerede og dynamisk fortalte Manden fra Mallorca efter Leif G. W. Perssons samfundskritiske pamfletroman Grisfesten. Filmen fortæller om to lavt placerede kriminalbetjente, Johansson og Jarnebring, der under arbejdet med at opklare et postrøveri kommer på sporet af en vidt forgrenet sag. Thriller-mekanikken kværner aldrig det menneskelige liv ud af denne gode historie om de to lidt forkomne politifolk, der trods rutinearbejde stadig rummer en lille spire af idealisme. De bider sig fast i den uhumske affære, drevet af elementær retfærdighedstørst. Og så er det, at Widerbergs film for alvor bliver spændende. For nu prøver ’systemet’ at lægge sin klamme hånd over affæren. Falske alibier fremskaffes, beviser fjernes, overvågning sætter ind – og med henvisning til ’rigets sikkerhed’ kan magtens kompromitterede folk værne om egen sikkerhed. Filmen blander det spændingsbetonede med træfsikker miljø- og personskildring. Vi er i den iskolde svenske juletid, hvor Sven Wollters og Thomas von Brömssens strømere får både den vejrlige og sociale kulde at føle, samtidig med at farverige eksistenser viser sig anvendelige i et opklaringsarbejde, som altså ender uforløst. Widerberg giver os ikke den beroligelse, der ligger i, at alt falder på plads og regnskabet går op. Det gør Manden fra Mallorca til en politisk film med brod mod et magtsamfund, der lukker sig om sig selv.
Mannen från Mallorca/Manden fra Mallorca. Sverige 1, lørdag kl. 23.15-00.10

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu