Læsetid: 7 min.

Fogh mangler en samlet fortælling

Regeringen bruger thatcheristisk medicin på den offentlige sektor og fører en udlændingepolitik, der ikke er liberalt tankegods, mener en tidligere konservativ rådgiver
14. januar 2002

Mandagssamtale
»Undskyld, jeg kommer for sent, men det privatiserede tog var forsinket.«
Den 34-årige Mads Qvortrup, der til daglig underviser i politisk teori ved London School of Economics, kan ikke anbefale den nye danske regering under ledelse af Anders Fogh Rasmussen at kopiere erfaringerne fra England.
»Det overrasker mig, at de borgerlige i Danmark slår privatiseringen af togdriften op som en holdbar løsning, for det kollapser totalt i England. Selv de engelske konservative går imod den private togdrift,« siger han og henviser blandt andet til, at priserne er steget i England efter privatiseringen.
»Jeg har ikke noget imod privatiseringer og udliciteringer, hvis man kan vise, at det virker og skaber effektiv service. Det er et problem, at togdriften næsten pr. automatik drives af en monopolist, der selv sætter sine priser. Og så går man fra asken til ilden.«
Qvortrup mener, at Fogh- regeringen har ’slået automatpiloten til’, når den privatiserer DSB’s toglinjer Jylland til Arriva-selskabet i en ideologisk tro på, at markedet og udliciteringer altid er bedst i stedet for pragmatisk at overveje , hvorfor det ikke virker i England.

Thatcher-kopier
Mads Qvortrup opfatter sig selv som borgerlig til fingerspidserne, i pagt med blandt andet den konservative filosof Edmund Burkes tænkning, og han var rådgiver for Det Konservative Folkeparti i Per Stig Møllers korte formandstid. Siden har han været forfatningsrådgiver for den israelske regering og i en periode været rådgiver for Jack Straw, da han var britiske indenrigsminister.
Fra sin udkigspost i London er Mads Qvortrup ikke begejstret for de første udspil fra den nye danske regering. Han mener, at mange ideer er direkte genbrug fra Margaret Thatchers tid i Storbritannien, selv om Anders Fogh Rasmussen slår sig op på at ville føre en uideologisk politik og forsvare velfærdssamfundet.
»Fogh siger, at regeringen vil tage sig bedre og mere af de svageste, men samtidig lægger man ud med en temmelig thatcheristisk politik i forhold til den offentlige sektor. Især Thor Petersen er fortaler for det. Man vil privatisere de almennyttige boliger, og det er en ide, som Thatcher lancerede i 1986. Thor Pedersen siger, at det altid har været godt, at folk ejede deres egen bolig, og at det er en del af demokratiet. Det er ren ideologi. Og arbejdsmiljøbøderne har man bare skåret væk, fordi man længe har haft lyst til at gøre det. Der har ikke været nogen årsag til at gøre det.«
– Regeringen vil give 1,5 mia. kroner ekstra til sundhedssystemet for at få nedbragt ventelisterne. Patienter, der har stået på venteliste i mere end to måneder, får ret til gratis operation på et privat hospital eller i udlandet. Hvad siger du til den ide?
»Modellen minder meget om det indre marked, som de konservative gennemførte her i England. Det er en form for thatcheristisk politik. Men det er også en pragmatisk måde at bruge markedsmekanismen på, så hospitalerne får flere incitamenter. Spørgsmålet er bare om hospitalerne kan gøre meget mere, end de allerede har gjort? I England ville man give hospitalerne pisk, men ventelisterne er blevet længere. Det ender i rendyrket thatcherisme, hvis man fortsætter med sige, at det offentlige altid er dårligere end det private. Erfaringerne viser, at det ikke altid er tilfældet.«

Væk med hellige køer
»Jeg savner, at de borgerlige gør op med de hellige køer, og pragmatisk vurderer, om ideologien holder i praksis. Man må spørge helt konkret: What works best! Det er en god borgerlig tradition.«
»Da socialdemokraterne var i opposition under Schlüter skrev de med Mogens Lykketoft som pennefører SAMAK-rapporten, hvor de slagtede hellige køer. Men de borgerlige har desværre ikke gjort sig solide overvejelser, før de kom til magten, om hvad det er for et politisk projekt, de vil gennemføre.«
– Fogh Rasmussen har lovet, at han vil gennemføre det, han har lovet vælgerne. Er det ikke godt nok?
»Store politikere er dem, der skriver fortællingen, mens mindre politikere er dem, der skriver fortællingen af efter de tendenser, der er. Er Anders Fogh bare en politiker, der vil vælges, eller er han en politiker, der vil ændre samfundet? Der var mange gode ideer i hans bog om minimalstaten, men modet mangler nu. De danske borgerlige partier har ikke en ny stor fortælling, der siger, hvorfor og hvordan de vil ændre samfundet. Jeg savner en klar erkendelse af, at Danmark er – og i de sidste 15 år har været – en del af en global økonomi, og hvad det betyder. Regeringen er ikke ambitiøs nok. Fogh har heller ikke en stor ide som Schluters mantra om, at ’det skal være lettere at være dansker’. Indtil nu minder det mest om kejserens nye klæder. Venstre forsøger på den ene side at præsentere sig som et nyt socialdemokratisk parti, samtidig med at de på den anden side genbruger flere ideer tilbage fra Schlüters regering i 1982. Det virker som en ufrivillig postmodernistisk fortælling.«
– Var Foghs nytårstale ikke ideologisk? Han talte da om, at personerne skal have større valgfrihed, og at velfærdssamfundet skal bruges til at hjælpe de allersvageste?
»Ja, der er ansatser til en samlende fortælling, når han nævner Løgstrups etiske fordring, men den gøres ikke til udgangspunktet for regeringens projekt. Ideerne kommer ret staccato-agtigt. Hvis jeg skulle have skrevet nytårstalen ville jeg have hevet Løgstrups etiske fordring op i toppen og blæst den igennem hele talen.«
– Hvad vil du anbefale Anders Fogh Rasmussen?
»Hvis han skal lave det store historiske fingeraftryk, så må han sige, at ’Venstre har altid været et parti, der værnede om de svage.’ Han burde sige, at Venstre altid har villet bruge de liberale principper og frihandlen til at gøre de svage stærkere og give dem mere frihed.«
»Edmund Burke sagde engang, at en sand lovgiver skal have et følsomt hjerte, frygte sig selv og elske sine medmennesker. Det har været sundt konservativt tankegods, at de brede skuldre skal bære de tungeste læs. Det forudsætter, at der er nogen, der har brede skuldre. Staten skal løse de opgaver, som civilsamfundet ikke selv kan løse.«

Tendens til racisme
- Fogh taler om den enkeltes ret til frit at vælge sin tilværelse. Hvordan hænger det sammen med ønsket om at bremse udlændinge, der vil til Danmark?
»Det hænger ikke sammen. I en liberal politik bør det ikke spille en rolle, hvilken religiøs overbevisning indvandrerne har, eller om de taler et andet sprog, bare de kan klare sig på arbejdsmarkedet. Cato-instituttet i Washington har beregnet, at man kan drage økonomisk fordel af øget indvandring. Og en liberalistisk teoretiker og demograf som Julian Simon siger, at fri bevægelighed af varer forudsætter ideologisk set, at man også er liberal i forhold til personernes frie bevægelighed. Debatten i Danmark virker skinger, og Dansk Folkeparti, de konservative og Venstre har været i betænkelig nærhed af det racistiske.«
»Herovre taler Labour om en styret indvandring af folk fra andre dele af verden, og de arbejder aktivt for at skabe et multietnisk samfund. En Pia Kjærsgaard ville sikkert blive chokeret, hvis hun oplevede Luton, hvor der kun er skilte på arabisk, så man næsten kan føle, at man står i Islamabad, men Pia Kjærsgaard, som jeg overhovedet ikke har sympati for, har en samlet fortælling, hvor hun siger, at vi skal være solidariske med alle dem, der er danskere.«
»Selvfølgelig skal man løse konkrete problemer med indvandrere, der ikke har arbejde, men det er underligt, at Anders Fogh ikke vender det hele om og taler om det positive ved fri bevægelighed. Desværre spiller han på den del af galleriet, der betragter indvandrere som problemer. Hans parti laver plakater med tre voldtægtsforbrydere på vej ud af Aarhus’ retsbygning, og siger, at det skal ikke ske under Venstre. Det hænger ikke sammen med det traditionelle billede af Venstre som et liberalt parti. Fogh burde i stedet handle i overensstemmelse med de Løgstrup-agtige principper.«
– Kan stramningen af udlændingeloven ikke godt være i pagt med nationalismen og den grundtvigianisme, der vil bevare de danske rødder?
»Ja, den tradition er ideologisk konsistent. Anders Fogh kunne sige, at han er grundtvigianer, for han har alle forudsætninger. Han er ud af bondeæt. Problemet er bare, at det er i konflikt med en række andre politikker. Venstre mangler en rød tråd og en samlet fortælling. Det hænger ikke sammen, når partiet siger, at det vil være en del af den globale økonomi og er for EU, samtidig med at det vil tage sig af de svageste, vil privatisere og vil begrænse antallet af indvandrere. Pia Kjærsgaard har det lettere. Man kan som grundtvigianer godt være med i Dansk Folkeparti og sige, at vi ikke vil have EU og globalisering, for vi vil have færre indvandrere og have have foreningen for os selv.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her