Læsetid: 1 min.

FOLK

29. januar 2002


Peter Gæmelke
*Landbrugsraadets præsident Peter Gæmelke taler i dag ved en konference om Kina forud for et erhvervsfremstød der. Skal staklerne nu også belemres med røde pølser?

Typografer
*Denne dag for 25 år siden sendte Det Berlingske Hus 1.000 medarbejdere hjem uden løn, og dermed startede den legendariske ’typografkonfikt’ for alvor.

H. Dam Kristensen
*I dag vil Socialdemokratiets gruppebestyrelse indstille, at fhv. minister Henrik Dam Kristensen bliver sendt ned i Europa som partiets repræsentant ved EU-konventet. Hans engelsk er næsten lige så godt som Hans Excellence Udenrigsministerens.

Jørgen Flindt Petersen
*I Vollsmose, Odense, holder TV 2 i dag pressemøde om en række dokumentarprogrammer, en film og en bog med titlen Drengene fra Vollsmose. Jørgen Flindt Petersen har tilrettelagt sammen med Anders Riis-Hansen.

Thomas Johansson
*Ingen vej uden om: Vi skal til at lære navnet på en ny svensk tenniskomet, efter at Thomas Johansson søndag blev den overraskende vinder af Australian Open.
Det var hans første sejr i en såkaldt Grand Slam-turnering.

Thor Petersen
*Gys og gru: I dag fremlægger Thor Hammer Petersen den nye regerings første finanslovforslag.

Anne Marie Helger
*Kalejdoskop på københavnske Nørrebro fortæller denne tirsdag pressen om
fru Helgers »alternative nytårstale med efterfølgende kur«, som opføres fra 6. februar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her