Læsetid: 1 min.

FOLK

28. januar 2002


Winona Ryder
*Den amerikanske filmstjerne Winona Ryder er sigtet for butikstyveri. I Los Angeles er det blevet et stort hit med Free Winona-t-shirts. Hun er dog foreløbig på fri fod.

Henrik Hassenkam
*Denne mandag holder statsbanerne afskedsreception for Henrik Tog-Til-Tiden Hassenkam, der går af som adm. direktør.

Statistikere
*Dagens tal fra talknuserfabrikken hører til de interessante: Asylansøgninger og opholdstilladelser fjerde kvartal 2001.

Tove Fergo
*Kirkeminister Fergo mødes i dag med repræsentanter for Indsam. Emnet er den omstridte muslimske begravelsesplads i Brøndby.

Per Oscarsson
*Den svenske skuespiller Per Oscarsson fylder i dag 75 år. Rigtig mange husker ham for præstationen i Henning Carlsens Hamsun-film Sult fra 1966.

Sidney Poitier
'Gæt, hvem der kommer til middag ... Ved årets Oscar-uddeling får Sidney Poitier en Æres-Oscar for sin indsats på det hvide lærred. I 1963 fik han også en statuette – for filmen Lilies of the Field.

Björn Afzelius
*I eftermiddag uddeles Årets Bjørn til minde om den afdøde svenske sanger Björn Afzelius. Den gives til »en sanger, der viderefører Afzelius’ ånd.«

John Howard
*Den australske premierminister indleder i dag et længere besøg i USA, hvor han bl.a. vil besigtige ruinerne efter angrebet på World Trade Centre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu