Læsetid: 1 min.

FOLK

23. januar 2002


Karen Blixen
*I den smuldrende Sorte Diamant på Københavns havnefront holder fhv. kul-
turminister Grethe Fogh Rostbøll i aften kl. 19 foredrag om baronesse Blixens forfatterskab.

Per Stig Møller
*Den intellektuelle udenrigsminister med de snublende engelskkundskaber deltager denne onsdag i et seminar i Industriens Hus om Østersøens indre marked.

Øldrikkere
*Så slår frihedens klokker for de danskere, der foretrækker at suge humle fra dåse. Fra i dag må øl og mineralvand lovligt forhandles i Danmark, hvis der er etableret et retursystem.

Donald Rumsfeld
*Den amerikanske forsvarsminister har nærmest fået status af sex-symbol i USA. Foreholdt dette og adspurgt, hvad hans kone mener om det, siger Rumsfeld, at fru Joyce morer sig og mener, at det går over igen.

Johannes Sanggaard
*Sognepræst Johannes Sanggaard, som ud over at sprede evangeliet også er formand for afholdsbevægelsen Blå Kors, fylder i dag 50 år.

Britney Spears
*Det syngende maveskind udtaler, at hun hjertens gerne vil giftes med kæresten Justin Timberland, men at hun næppe får tid i år.

Anders Fogh Rasmussen
*Efter at have tørret æggemassen af drager statsminister Fogh denne onsdag på arbejdsbesøg i Berlin hos kansler Gerhard Schröder.

Johannes Paul II
*Den Hellige Fader er vært for et religiøst topmøde, som starter i Vatikanet i dag. Det skal bl.a. styrke dialogen mellem kristne og muslimske ledere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her