(2. sektion)
Radio
Heldigvis har jeg det nytårsforsæt at holde op med at bande, for ellers ville jeg have skrevet, at det var da ligegodt satans, at annoncen op til valget med de 146 underskrifter til advarsel mod en borgerlig regering først fik sin effekt efter valget, hvor det har vist sig, at den har trådt på mangen højrefods ligtorn.
Det talende vandfald, cand. scient. Kresten Schultz Jørgensen, sluttede sig således Nytårsaftens morgen i »Dagens spids« på P1 til dem, der er ved at besvime af forargelse over, at nogle mennesker benyttede deres grundlovssikrede ret til at udtrykke nogle politiske meninger op til et politisk valg.
Når man tænker på de mange gode borgere, der i samme periode uantastet anbefalede enten det ene eller det andet parti eller sig selv eller skiftede cigaretmærke, virker det på grænsen til diskrimination, at netop en gruppe af kreative mennesker i sommes øjne burde have holdt deres kæft. Og er der ikke en lille skabsrindalisme alene i måden de 146 igen og igen et blevet omtalt på, og således også af Kresten Schultz Jørgensen, nemlig som: »...de 146 såkaldte kunstnere....«?
Nu er Kresten Schultz Jørgensen ikke en hr.-hvem-som-helst. Han er en begavet mand, der sin unge alder til trods allerede kan skrive fhv. foran en del titler, således fhv. journalist, fhv. redaktør samt fhv. taleskriver for fhv. undervisningsminister Bertel Haarder. I sin morgenspids gik han ind for, at man ej bør dømme den nye regering på dens hensigter, men bør vente og se, til den har ført dem ud i livet.
Holdningsprøve
Ved sin tiltræden 1. december 2001 som informationschef hos Coca-cola udtalte den fhv. taleskriver:
»Jeg glæder mig til at arbejde i en virksomhed, hvor der ikke er så mange forskellige dagsordener at tage hensyn til« og tilføjede lidt senere:
»Da Coca-cola hyrede mig, vidste de, at de ville få et holdningsmenneske. De har købt mig med hele min holdning og samfundsengagement.«
Både holdning og samfundsengagement vil den nye informationschef få hårdt brug for, idet hans multinationale arbejdsgiver står over for et voldsomt forklaringsproblem, efterhånden som det er blevet en almindelig udbredt erkendelse, at selskabet sammen med junk-
food-kæderne er hovedansvarlig for den eksploderende globale spredning af type 2-diabetes. Gammelmandssukkersyge, som den også kaldes, er livsstilsbetinget. Men den er ikke længere forbeholdt gamle mænd med overvægt.
Overvægt er nemlig heller ikke længere forbeholdt hverken gamle mænd eller kvinder, men er tværtimod ved at blive kendetegnende for mange i den coladrikkende alder. På grund af sammenhængen mellem overvægt og type 2-diabetes ser man i dag skræmmende mange 15-16 årige med gammelmandssukkersyge.
Og bare for at der ikke skal være noget at tage fejl af, så er prognosen for type 2-diabetes nogenlunde den samme som for cancer i tyktarmen.
Nu er det så, holdningen skal stå sin prøve. Naturligvis skal man ikke forbyde unge mennesker hverken at drikke Coca-cola eller at spise junk-food. Det ville bestemt heller ikke være på linje med tidens superliberalistiske ideer, hvor enhver skal have frihed til ikke alene at kæmpe for sit eget bedste, men også til at ville sit eget værste. Nej, holdningsprøven vil bestå i, om den nye informationschef gennemtrumfer en oplysningskampagne, der fortæller, så det ikke er til at misforstå, at det er farligt for helbredet at drikke Coca-cola i de mængder, mange unge praktiserer i dag.
Gør han det, bryder jeg igen mit nytårsforsæt.
