Læsetid: 4 min.

Gunnar Auken død

Informations ’særdeles gode ven’ – et øjenbryn fra at miste livet under erobringen af vores bladhus i sin tid og den utrættelige læge og meget mere plus manden bag de ’kendte’ Auken’er – blev 88 år
29. januar 2002

Nekrolog
SØNDAG aften døde hudlægen, dr. med. Gunnar Auken efter at være blevet ramt af en blodprop for et lille års tid siden. Men sådan vil ingen huske ham. For han var et af de livligste mennesker, verden, eller i hvert fald store dele af Danmark – omfattende også kredsen omkring Information – havde kendt de sidste ufatteligt mange årtier:
Fremragende dermatolog i også international sammenhæng, grænseløst tålmodig over for sine utallige patienter, ubestikkelig trofast mod sine anskuelser som modstandsmand under den nazi-tyske besættelse af Danmark, tro mod sin kristne tro, der altid var frisindet, fordi den ikke var bestemt af meninger men udsprunget af erfaringer, hvad enten de blev gjort under opvæksten på en slidsom himmerlandsk bondegård eller senere i centrum af Københavns politiske, kulturelle, kirkelige og lægefaglige miljøer, overdådig festtaler, intens samtalepartner, nysgerrig glubsk på oplysninger om alt mellem himmel og jord men aldrig nyfigen på andres intime bekostning, sprudlende fuld af gode historier, bidsk iagttager og kommentator af alle former for opstyltethed og selvbedrag, ofte mildnet af gavmildhed, lattermildhed og blufærdig sans for spillets vilkår, charmerende Gud og hvermand, altså ikke blot kvinder i alle aldre men sandelig også dem, beskeden men til det modsatte af det selvudslettende: til det selvberoende. Få har som Gunnar Auken hvilet så meget i sig selv og gjort så lidt væsen af det.

I DEN almindelige medie-offentlighed var han derfor karakteristisk nok først og fremmest kendt som manden bag de ’kendte’ Auken’er.
Oprindelig ægtemanden bag den kendte Kirsten Auken, som for et halvt århundrede siden blev ligefrem verdenskendt og i bornerte kredse også berygtet på den første systematiske, lægevidenskabelige undersøgelse af (unge) kvinders seksualliv. En disputats, som hun selv erklærede, næppe var blevet færdiggjort, om ikke Gunnar (Auken), havde hjulpet hende med at få sat endelig skik på den.
Senere manden bag, det vil sige far til, den Svend Auken, som næppe kræver nærmere præsentation, og far til også Gunvor og Margrete Auken, friskolelederen Ingegerd Auken og juristerne Jens og Charlotte Auken, morfar til Kirsten Auken og... ja, lad os bare tage det hele med: sandelig også svigerfar (senere fhv. svigerfar) til den, der skriver disse linjer. Så læserne véd, hvor de har mig i forhold til denne legendariske Gunnar Auken.

LEGENDARISK også for Information.
I sin bog Sådan begyndte det – Fra illegalt nyhedsbureau til uafhængig avis, beretter bladets grundlægger og første mangeårige chefredaktør Børge Outze blandt andet om modstandsbevægelsens overtagelse af det nazistiske Fædrelandets bygninger og trykkeri i Sct. Annæ Passage i København den 4. maj 1945 om aftenen. Gunnar Auken tilhørte Arne Sørensens modstandsgruppe og illegale (kriminelle) politiske parti Dansk Samling, der ifølge planen sammen med Børge Outzes illegale (kriminelle) bureau efter krigen skulle udgive henholdsvis Morgenbladet og Information som nu lovlige aviser fra denne passage:
»Arne Sørensen var ankommet umiddelbart efter (Informations modstandsgruppe) Korps Aagesen-folkenes indrykning, og var blevet stoppet i porten, hvad han og hans to ledsagere havde taget meget ilde op. Det havde været nødvendigt at affyre et varselskud... Det viste sig bagefter, at varselskuddet havde været skarpt, og at det på det nærmeste havde barberet det ene øjenbryn af vores særdeles gode ven, dr.med. Gunnar Auken!«
Det harmede Gunnar Auken til hans dages ende. Ikke at han havde været nær ved at blive skudt, for det havde han som frihedskæmper været før. Heller ikke, at Børge Outze betragtede ham som Informations særdeles gode ven, for det var og blev han. Men det harmede ham, at Arne Sørensen og han skulle være kommet efter Korps Aagesen, når de nu vitterlig kom først! Kort før Outzes død lykkedes det Auken at overbevise ham om erobringens sande kronologi. Men da stod bogen allerede på bibliotekerne og den urigtige rækkefølge blev siden gentaget, hver gang foranledigende en opfordring til mig om at få fejlen rettet. Det være hermed gjort nok engang:
Arne Sørensen og Dansk Samling kom først, men Børge Outze og Information var bedst, sagde Gunnar Auken. Om hvem jeg også skylder at melde og takke for, at han sammen med Ulf Ekman, Ole Wivel og J.B. Holmgaard i et andet af Informations dramatiske øjeblikke satte deres stillinger i bladets bestyrelse ind på min forbliven på bladet.

FOR ALLE os, Gunnar Auken stod bag, sin søster, sin hustru, både den tidligt døde og den i dag fraskilte, sine børn, børnebørn, oldebørn, svigerbørn, foreninger og forsamlinger i hobetal plus altså Information, gælder det, at vi sjældent mødte magen til uautoritær autenticitet. Du skal prøve at gøre det gode og erfare fristelsen til selvgodhed og bekæmpe den med ikke mindst selvironi ellers er du bare en lueforgyldt idiot. Sådan virkede Gunnar Auken på enhver, der mødte ham.
Bedst udtrykte han måske sit væsen og sin visdom, når han indledte sin tale for værtinden – eller hvem festens genstand nu måtte være – med talens tre grundprincipper: Den skal være kort, den skal være morsom og så skal den kaste glans over – taleren.
Så var værtinden øjeblikkelig med. Og alle vi andre...

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her