Læsetid: 2 min.

Haarders tyske forbillede på vej ud

I Danmark vil VK-regeringen give de facto-flygtninge tålt ophold ligesom i Tyskland. Men Gerhard Schröders regering vil ændre reglerne efter kritik
11. januar 2002

»Det er pudsigt, hvis den nye danske regering overvejer at indføre tålt ophold til flygtninge efter tysk forbillede, hvor den tyske regering netop er i færd med at afskaffe ordningen.«
Det siger Harald Löhlein, der har ansvaret for flygtningeområdet i Der Paritätische Wohlfahrtsverband. Paraplyorganisationen har en lang række tyske NGO’er på socialområdet som medlemmer og har hovedkvarter i Frankfurt am Main.
I et tiltrædelsesinterview med Ritzaus Bureau i november erklærede Bertel Haarder, at han ved ændringerne af de danske de facto-flygtningeregler vil lade sig inspirere af de tyske regler om tålt ophold. Senest skrev Jyllands-Posten i sidste weekend, at VK-regeringen vil afskaffe de facto-flygtningebegrebet, og tilføjede: »Her skeler regeringen til tyske regler.«
Den rød-grønne forbundsregering i Berlin har fremlagt et lovforslag, der officielt afskaffer begrebet Duldung, som er den tyske betegnelse for tålt ophold. Omkring 250.000 udlændinge lever i øjeblikket på tålt ophold i Tyskland. Mange af dem ville kunne have fået de facto-flygtningestatus, hvis de havde søgt asyl i Danmark.

Tortur
For eksempel falder flygtninge, der søger asyl med den begrundelse, at de risikerer tortur i hjemlandet, ikke ind under de snævre, tyske asylbestemmelser. Disse asylansøgere vil ofte kun få bevilget tålt ophold, som skal forlænges med få ugers eller måneders mellemrum.
Det samme gælder krigsflygtninge. I Danmark fik de fleste af de bosniske krigsflygtninge i 1990’erne de facto-flygtningestatus. Efter underskrivelsen af Dayton-fredsaftalen i 1995 blev ni ud af ti bosniske krigsflygtninge i Tyskland nedklassificeret til Duldung-status, som i juridisk forstand ikke engang er en midlertidig opholdstilladelse, men blot en udsættelse af den tvangsmæssige udsendelse.
»Vi har længe kritiseret, at en lang række asylansøgere alene får Duldung-status, selv om de i hjemlandet risikerer, at blive udsat for krænkelser af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,« siger Harald Löhlein.
Han hentyder bl.a. til flygtninge, der risikerer tortur i hjemlandet, men som ikke er omfattet af den snævre flygtningedefinition i FN’s flygtningekonvention fra 1951.

Fuldstændig usikkerhed
Duldung kan forlænges i årevis med få uger eller måneder ad gangen.
»Man er underlagt en fuldstændig usikkerhed,« påpeger Harald Löhlein.
Ikke alene humanitære organisationer, men også en tysk regeringskommission under ledelse af den konservative eks-minister Rita Süssmuth har kritiseret de nuværende tyske regler om tålt ophold. På tålt ophold i Tyskland har man ingen ret til sprogundervisning, kun begrænset adgang til arbejdsmarkedet, ingen ret til familiesammenføring og kun mulighed for stærkt begrænsede sociale ydelser.
De to koalitionspartier i Gerhard Schröders regering i Berlin er efter nogen diskussion nået til enighed om et forslag til ny udlændingelov, som imidlertid endnu ikke er vedtaget.
Delstaternes kammer i det tyske parlament, Forbundsrådet, kan sætte en stopper for den nye lov, som efter regeringens planer skal træde i kraft 1. januar 2003.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu