Læsetid: 3 min.

Halveret bistand skaber fattigdom – ikke beskæftigelse

Udlændinge er i så lav kurs på det danske arbejdsmarked, at end ikke en halveret bistandshjælp vil få dem i beskæftigelse, vurderer økonomer
18. januar 2002

Regeringen lægger med sit udlændingeudspil op til en drastisk nedskæring i de ydelser, udlændinge kan få i de første syv år, de opholder sig i Danmark. Hvis nyankomne udlændinge ikke selv skaffer sig et job, må de tage til takke med omkring halvdelen af den bistandshjælp, som udlændinge – og danske statsborgere – er berettiget til i dag.
Det betyder konkret, at en familie med to børn falder i månedlig indtægt fra 21.044 kr. til 10.578 kr. før skat. Regeringens motiv er, at udlændinge skal have en større tilskyndelse til at søge arbejde.
Problemet er blot, at efterspørgslen efter den type arbejdskraft, som mange af de nyankomne udlændinge kan tilbyde – ofte ufaglært og med dårlige sprogkundskaber – er lille og faldende. Ifølge flere økonomer vil de sænkede socialsatser dermed ikke i sig selv gøre udlændinge mere attraktive på arbejdsmarkedet. Resultatet kan derfor blive, at en stor gruppe herboende udlændinge fremover må leve under stærkt forringede vilkår:
»Umiddelbart vil der ikke være mange udlændinge, der kommer i job alene ved at sænke rådighedsbeløbet. Der er primært brug for at stimulere efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft, og nedbryde nogle af de eksisterende barrierer på arbejdsmarkedet, hvis der skal flere udlændinge i beskæftigelse. Uden ekstra tiltag vil der ikke ske meget,« siger lektor i arbejdsmarkedøkonomi ved Københavns Universitet, Torben Tranæs, til Information.

Ingen integrationsforslag
Regeringens længe ventede udlændingepakke rummer først og fremmest en række stramninger af reglerne for de facto-flygtninge og familiesammenføring. Men det er meget småt med nye initiativer, der skal øge beskæftigelsen for herboende udlændinge. Dét var ellers Venstres hovedargument under valgkampen for at gennemføre de nu foreslåede stramninger: ’Tilstrømningen’ skal bremses, så ressourcerne i stedet kan bruges til at integrere herboende udlændinge bedre, var parolen.
Men regeringens forslag om at sænke rådighedsbeløbet for udlændinge vil på kort sigt ikke betyde meget andet end et faldende leveniveau – ikke mindst for familier med børn. Dét vurderer direktøren i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen:
»Hvis der ikke iværksættes en aktiv beskæftigelsespolitik, risikerer man, at udlændinge blot får dårligere levevilkår. Nedskæringerne vil snarere få færre udlændinge til at søge til Danmark, end det vil få flere udlændinge i arbejde,« siger Lars Andersen.

Under basisleveniveau
Ydelsen til udlændinge i de første syv år i Danmark vil falde med mellem 30 og 50 procent i forhold til de gældende kontanthjælpssatser. For et par uden børn betyder det, at de falder fra en nuværende grundsats på 15.838 kr. til 8.462 kr., mens et par med to børn ryger fra 21.044 kr. til 10.578 kr. – altså en ren halvering. En enlig over 25 år ryger ned fra 7.919 til 5.103 kr. At det vil blive endog meget svært at få til at hænge sammen i hverdagen, fremgår, hvis man sammenligner satserne med det såkaldte basisleveniveau, som det uafhængige Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA, beregnede i sin Sociale Årsrapport i 1999. Tallet angiver, hvor mange penge, der skal til for at leve en anstændig tilværelse i dagens Danmark.
Med en forsigtig opjustering af tallene ligger de nye satser klart under niveauet: Et par med ét barn skal bruge ca. 16.350 kr. for at have de nødvendige 130 kr. om dagen til mad, mens den enlige har brug for 6.500 kr.
Dette leveniveau vil udlændinge med to børn ikke kunne leve op til, hvis forslaget gennemføres.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her