Læsetid: 3 min.

Hamas parat til at indgå våbenhvile

Bag Hamas’ uforsonlige retorik, der kræver jøderne kastet i havet, findes en mere moderat virkelighed, hvor den islamiske modstands-bevægelse er parat til at indgå våbenhvile med Israel
21. januar 2002

GAZA BY – Målet er en palæstinensisk stat fra »Libanon til Egypten og fra havet til floden«. Midlet er væbnet kamp mod den israelske besættelsesmagt. Herom hersker der ingen tvivl.
Men moderate kræfter i Hamas er parate til at acceptere en våbenhvileaftale på ubestemt tid – den såkaldte ’hudna’ – hvis Israel trækker sig tilbage fra de områder, det besatte i Seksdageskrigen i 1967 – dvs. Gazastriben, Vestbredden og Østjerusalem.
»Alle i Hamas er parate til at indgå hudna. Men det skal ske under visse betingelser. Ingen er parate til at indgå våbenhvile, så længe besættelsen fortsætter og udvidelsen af bosættelserne fortsætter. Men hvis Israel trækker sig tilbage fra områderne, de besatte i 1967, inklusive Jerusalem, er vi parate til at indgå hudna. Den næste generation kan så arbejde videre på at genskabe resten af Palæstina,« siger Dr. Mahmoud Zahhan, leder af Hamas’ politiske komité i Gazastriben, i et interview med Information i hans klinik i Gaza by.
Mahmoud Zahhan understreger dog, at indgåelse af hudna ikke betyder, at Hamas anerkender Israel og vil opgive kravet på resten af det historiske Palæstina.
»Det er ikke en politisk holdning, men en religiøs holdning. Ifølge islam kan der ikke eksistere to stater med to ledere på islamisk jord; der skal være et land med én leder. Så det handler om at stoppe de militære aktiviteter i en given periode under bestemte betingelser,« siger Zahhan, der kalder præsident Yasser Arafat og hans Fatah-bevægelse for »kollaboratører«, fordi de har anerkendt staten Israel og samarbejder med Israel på det sikkerhedspolitiske område.
»Vi vil aldrig acceptere Israel som stat, men accepterer 100 procent alle jøder, og vi inviterer dem til at bo sammen med os med lige rettigheder, men inden for en islamisk stat i hele Palæstina,« siger han.

Politisk parti
Hamas’ uforsonlige holdning til Israel betød, at bevægelsen var – og stadigvæk er – modstandere af Oslo-aftalerne, der netop indebar anerkendelse af staten Israel. Det medførte efterfølgende boykot af valget til Selvstyrerådet i 1995 – selv om undersøgelser efterfølgende viste, at stemmeprocenten blandt Hamas-sympatisører var på mellem 60 og 70 procent.
Mahmoud Zahhan, der desuden underviser på Det Islamiske Universitet i Gaza, åbner nu op for, at Hamas kan oprette et politisk parti, omend et parti aldrig vil komme i stedet for Hamas, men blot blive en gren inden for bevægelsen på lige fod med uddannelsesområdet, de sociale aktiviteter og den militære gren.
»Hamas vil aldrig blive 100 procent et politisk parti, ligesom det aldrig 100 procent vil blive en militær gren. Lige nu er fokus på de militære og politiske aktiviteter for at få afsluttet besættelsen, men hvis vi etablerer en stat, må vi deltage i alle aspekter af staten og dermed også være repræsenteret i parlamentet,« siger Zahhan, der mener, at Hamas repræsenterer hovedparten af det palæstinensiske folk.

Fortsat modstand
Indtil Israel afslutter besættelsen, vil Hamas dog ikke stoppe med det, bevægelsen kalder for martyroperationer mod israelske civile, som Zahhar retfærdiggør med, at alle israelere – kvinder som mænd – skal i hæren fra de fylder 18 år og derfor – ifølge Hamas – ikke er civile. Selv om han henviser til international lov, når han påpeger det ulovlige i Israels besættelse, vil han ikke acceptere Geneve-konventionens beskyttelse af soldater, når disse ikke er i tjeneste.
»Ingen i Israel er civile. Alle er militante. Bosættere bærer en civil uniform, men de er bevæbnede. Mossad bærer civile uniformer. Vi klassificerer ikke folk efter deres uniform. Amerikanerne bomber lige nu hver en meter i Afghanistan, men ingen af talebanerne eller al-Qaeda-medlemmerne har uniform på,« argumenterer Mahmoud Zahhar, der svarer bekræftende på, at han selv er parat til at ofre sit liv i kampen mod besættelsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her