Læsetid: 1 min.

Harare: Hæren truer

Vil ikke lade oppositionen vinde
11. januar 2002

HARARE – Hæren i Zimbabwe har med en klar udmelding reelt diskvalificeret oppositionslederen, Morgan Tsvangirai, og truet med at tage magten, hvis ikke præsident Robert Mugabe bevarer magten efter valget.
Uden at nævne Tsvangirais navn, siger hærchef, general Vitallis Zvinavashe, at Zimbabwes væbnede styrker ikke vil tillade, at nogen, der ikke deltog i frihedskampen i 1970’erne, overtager magten.
»Vi vil derfor ikke acceptere, endsige støtte eller hylde nogen med en anden dagsorden, der truer selve vores suverænitet, vores land eller vores folk,« siger han.

Det udelukker Morgan
Tsvangirai og Bevægelsen for Demokratisk Forandring (MDC), der repræsenterer den stærkeste modstand mod præsident Mugabes styre siden selvstændigheden i 1980.
MDC’s generalsekretær Welsman Ncube kalder udtalelsen både forræderisk og ødelæggende for forfatningen. Regeringen har bemægtiget sig folkets ret til selv at bestemme, hvem der skal lede landet, siger han.
I mellemtiden har regeringen også annulleret en dom fra Højesteret, der beordrer borgmestervalg i hovedstaden Harare inden den 11. februar. Regeringen har meddelt at valget vil blive afholdt i forbindelse med præsidentvalget den 9. og 10. marts. Iagttagere vurderer, at Mugabes manøvrer skyldes frygt for at tabe borgmestervalget og dermed risikere at få opildnet sine støtter forud for præsidentvalget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu