Læsetid: 4 min.

Herman Bang som realismens kritiker

Genudgivelsen af hans forbavsende tidlige studier og analyser af dansk og fransk digtning i opgør med romantikkens seje traditioner i litteratur og teater
22. januar 2002

Ny bog
At være kun 22 år gammel og skrive sin tids bedste litteratur- og teaterkritik er i sig selv lidt af en bedrift. At den er så holdbar, at den kan genoptrykkes i nutiden som et incitament for en læser her mere en hundred og tyve år senere, skyldes bl.a., at den har digterisk karakter og er del af et prosaværk, hvis betydning stadig vokser ved brugen.

Navnet er Herman Bang
Hans noveller, og romaner som Ved Vejen, Tine, Ludvigsbakke, er ikke bare litteraturhistoriske mærkepæle, men læses, transformeres, filmatiseres, i pagt med hans egne dramatiske, teatralske energier.
For det kan dog ikke så meget være de forfattere og skuespillere, han så opsigtsvækkende skrev om i årene 1879-80, der kan appellere til os. Flertallet er ukendt for de fleste og deres bøger gemt væk på bibliotekernes glemselshylder. For hvem læser i dag Vilhelm Topsøe, Sophus Schandorph, Erik Skram, Karl Gjellerup – kun kendt for en halv Nobelpris, eller de franske Gustave Droz og Ovtave Feuillet, eller kender den række skuespillere, han portrætterer, og som ikke spiller andre steder end i teaterhistorikernes tanker.
Til gengæld modtager vi stadig livstegn fra Drachmann og kraftige signaler fra J.P. Jacobsen samt fra Balzac og Zola. Men hvilken tidsatmosfære Bang fremkalder med sit persolige, virtuose skriveri!

Reporteren
Den unge journalist, der i 1880 skrev sine blændende reportager i Nationaltidende fra det moderne livs skræmmende virkelighed og samtidig debuterede med skandaleromanen Haabløse Slægter, kastede sig her over det litterære liv i ind- og udland for at eksemplificere den nye realisme og naturalisme, som han er dybt involveret i.
Georg Brandes havde sat tændstikken til det tørre kvas i samtidens efterromantiske, idealistiske digtning med sine forelæsninger siden 1872 over Hovedstrømninger i den europæiske litteratur, men var nu fortrukket til Berlin. Bang overtog positionen i det hjemlige opgør med reaktionen og samlede aktstykkerne i artikelsamlingerne Realisme og Realister (1879) og Kritiske Studier og Udkast (1880). Og de handlede minsandten om det moderne gennembruds mænd, som Georg Brandes selv først fik beskrevet i bogform nogle år efter. Man kan let forestille sig Brandes-brødrenes raseri over sådan at blive underløbet og så i det franske terræn, men graden af fornærmelse og smålighed er dog forbavsende og dybt pinlig, for ikke at tale om hævnen: Nedgørelse og negligering af Herman Bang, den mest markante af gennembruddets forfattere.
»Der er i Øjeblikket intet skrivende Subjekt mig saa ubehageligt som Hermen Bang... Jeg har den Indbildning, at jeg kunde gjøre hundrede Gange bedre, det han gjør,« meddeler Edvard Brandes i brev til J.P. Jacobsen. Han følte, at han fik taget brødet ud af munden.

Fortrængning
Det lykkedes dem at fortrænge eksistensen af kritikeren Bang for en eftertid helt frem til Harry Jacobsens store biografi fra 1950’erne. Den medførte en genudgivelse i 1966 af den førstnævnte samling, hvis programartikel »Lidt om dansk realisme« siden blev et vigtigt aktstykke i nutidens realismedebat. Det er her, Bang argumenterer for realismen som en kunstnerisk metode mere end en ideologi og forholder sig mere nøgternt til naturalismen, som han dog må bekende sig til, men på tydelig afstand af den sociale agitation og ønsket om tendens, som Brandes da stod fast på.
Nu har Sprog- og Litteraturselskabet indlemmet de to studiebøger i sin prisbillige klassikerserie i en som sædvanlig omhyggelig tekstkritisk præsentation med en grundig efterskrift, der redegør for de historiske omstændigheder, stort noteapparat, alt besørget af studielektor Sten Rasmussen.
Bang havde den faste overbevisning, at en digtning må være tidssvarende, og at der er tale om en nødvendig udvikling. Fremskridtet gøres med realismen. Den klassiske prosa har sine fortrin, men nu skal stilen male. Der fordres farver og toner. »Musik og Maleri er vort Løsen til Formen.« Med al respekt for Drachmanns lyrik, mener han, at tiden er til prosa. Erstatningsformen er novellen eller novelletten. Forklædt lyrik.

Stilen
»Lad os saa se, hvordan denne mand skriver!,« udbryder han i sin egen læserhenvendende stil, der overalt skaber nærvær. »De vil af Læsningen blive grebet ligesom jeg!,« siger han med megen ret, når han citerer lange stykker. Hans særlige betræbelse er at levere et forfatterportræt, på fransk manér at finde den herskende evne. Han kan samle det i en formel, som når den beundrede Balzac kaldes »en Darwinist, der ikke kjender Darwin.«
Mere udarbejdet får Schandorph dette skudsmål: »Han er en ærlig, meget lidt sammensat, robust Natur, vederhæftig i sit inderste Væsen og frem for Noget ejendommelig dansk; paa den anden Side mere sanddru end glimrende og frem for Alt i sin Maade at iagttage paa mere korrekt end fin; sejg, langsom Kraft, dybe, men sjældent stærkt svulmende Følelser, humoristisk, men ikke legende vittig, begavet og tænksom, men aldrig rent ydre ’aandfuld’.« Kort sagt, han ligner ikke Herman Bang ret meget. Man har indvendt mod Bang, at han indlæste sig selv i sine portrætter. Men hvad gør det, når læsningen er så fin og åndfuld, så sirlig og personlig, elegant vurderende, at man til stadighed læser med og fornemmer tidens puls, det rum, han med så megen afsøgen gjorde til sit eget.
Med sin særegne natur stræbte han mod naturlighed, som det ikke mindst fremgår af hans dramaturgiske kritik, i skuespillerportrætterne, som viser hans formidable gehør for talen, diktionen, der på dansk teater var forblevet i deklamationen. Han måtte til Malmø for at høre daglig tale fra scenen. At naturligheden skulle udarte til vore dages almindelige mangel på artikulation fra unge skuespillere, kan han umuligt have forestillet sig.
For nu i anledning af denne udgivelse at citere Herman Bang: »De vil af Læsningen blive grebet ligesom jeg.«

*Herman Bang: Realisme og Realister. Og Kritiske Studier og Udkast. Ved Sten Rasmussen. Serien Danske Klassikere. 532 s., 180 kr. Det danske Sprog- og Litteraturselskab/Borgen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu