Læsetid: 3 min.

Isbryderordning for indvandrere

Danskundervisning i arbejdstiden er et forslag, mange er enige om. SF vil give arbejdsgiverne kompensation
28. januar 2002

SF vil ikke støtte forslaget fra den tidligere regerings tænketank om en særlig lav indslusningsløn for indvandrere og andre, der ikke kan få job fordi de mangler kundskaber.
I stedet er SF på vej med et forslag om en ny ’isbryderordning’. Ordningen skal give tilskud til at dække de ekstra omkostninger, virksomheder har, når de ansætter en indvandrer. For eksempel udgifter til sprogundervisning i arbejdstiden.’
»Forslaget har lidt den samme virkning,« siger SF’s ordfører Ole Sohn. »I stedet for at sænke selve lønnen, sænker man omkostningerne. Erfaringerne med den isbryderordning, der har eksisteret for indvandrere med uddannelser fra et andet land, er gode.«
SF arbejder også på konkrete forslag om et samarbejde mellem offentlige og private virksomheder om at skabe job for de grupper af indvandrere, der ikke har tilstrækkelige sprogkundskaber og produktivitet.
Ole Sohn er også fortaler for en lov om etnisk ligestilling på de offentlige arbejdspladser.
»Faktisk er den offentlige sektor bagud i forhold til sit mål, at den etniske sammensætning blandt de ansatte skal afspejle fordelingen i hele samfundet. Staten har kun ansat 4.000. Den mangler 2.000 i at nå sit mål i år 2003.
»Hvis den offentlige sektor fejer for egen dør, kan den også være med til at skabe en mere positiv holdning i de private virksomheder,« siger Ole Sohn.
Skole på arbejdspladsen
At undervisningen i sprog i højere grad skal flyttes ud på virksomhederne, er der bred enighed om. Forslaget stilles af Erik Bonnerup, formand for den tidligere regerings Tænketank.
»Det forslag har vi også stillet – i et notat til integrationsminister Bertel Haarder før jul – i fuld enighed med Dansk Industri,« siger Max Bæhring. »Man skal vurdere den enkeltes kvalifikationer og give dem de tilbud om uddannelse, der skal til.«
»Hvis staten kan finde udvej for et fradrag eller et tilskud til de arbejdsgivere, der vil tage flere indvandrere ind, så er det i orden for os, bare de ikke kommer med ordninger, der ødelægger hele arbejdsmarkedet.«
Den konservative ordfører, Lars Barfoed, er ikke afvisende over for SF-forslaget:
»Jeg bryder mig ikke om tilskudsordninger, vi vil hellere styrke rammevilkårene. Men lige netop når det gælder sprogundervisning af de ansatte skal vi være åbne over for tanken. Det er jo også en slags rammevilkår,« siger han.
Når regeringens forslaget om at sænke kontanthjælpen for de personer, der ikke har opholdt sig syv år i Danmark, kan det altid betale sig at tage arbejde til mindstelønnen, siger både han og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.

Skatten låst fast
Mange har foreslået, at man sænker både lønnen og skatten for de mindst produktive og dårligst uddannede på arbejdsmarkedet.
»Men regeringen regner ikke med, at der er råd til at sænke indkomstskatten før år 2004, og vi mener, at mellemskatten skal sænkes først,« siger Lars Barfoed.
Lars Vibjerg (V) håber, at et særligt jobfradrag kan indføres snart, i samarbejde med arbejdsgiverne og fagbevægelsen:
»For mig er der ingen tvivl om, at det er vigtigst at lempe skatten i bunden, så det bliver mere attraktivt at tage et job,« siger han.
»Den mest regulære løsning ville være en egentlig skattereform, der sænker skatten på de lave indkomster,« siger Ole Sohn. »Men Venstre har bragt sig selv i en umulig situation på grund af sit løfte om et stop for alle former for beskatning. Med den fortolkning er det jo helt udelukket, at de for alvor kan sænke skatten på lavtlønnet arbejde og flytte byrden et andet sted hen,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu