Læsetid: 2 min.

K'NYT

9. januar 2002


Nyt rådgivende organ
*Med øjeblikkelig virkning har Brian Mikkelsen udpeget et nyt rådgivende organ til Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab, der står for fordeling af midler til udvikling og nytænkning af de københavnske teatre. Valget er faldet på Morten Grunwald, Nikolaj Cederholdm og Chef for Dramaten i Stockholm, Ingrid Dahlberg, der alle ifølge kulturministeren »har udvist en særlig evne til at skabe både god forretning og stor teaterkunst.«

Kunst til eksport
*Den danske musikbranche foretager fra 20.-24. januar sit hidtil største eksportfremstød nogensinde på verdens førende gedemarked for musik, MIDEM i Cannes – en pendant til filmfestivalen. Projektet, der markedsføres under navnet Discover Denmark, er støttet af Danmarks Eksportråd med 1,2 mio. kr. og yderligere støtte fra private og offenetlige fonde. Et godt eksempel på dansk kunsts såkaldte konkurrenceevne er komponisten Paul Ruders, der vil blive tildelt den prestigefyldte Cannes Classical Award.

Richard Wagner forvrænget
*Lidt af Lohengrin er titlen på Den Anden Operas kommende opsætning, der elektronisk forvrænger Wagner. Måske foranlediget af dårlig samvittighed – måske ikke – giver instruktøren før hver af de fire opførelser (16.-17. og 21.-22. januar) »orientering om ’spillereglerne’ i Wagners værk.«

Svensk succes for Bille
*Det svenske filminstitut har offentliggjort navnene på årets nominerede til den svenske filmpris Guldbaggen. Bille Augusts En sang for Martin er nomineret i hele seks kategorier, bl.a. bedste instruktør, bedste svenske og bedste udenlandske film. I sidstnævnte kategori finder man også Italiensk for begyndere.

Gode vibrationer i Horsens
*På lørdag spreder Galleri Franz Pedersen ’Vibrationer’ i Horsens by – vel at mærke gode. Titlen dækker over en gruppeudstilling, der tæller Signe Guttormsen, Ivar Tønsberg, Gun Gordillo og Freddie Fræk og løber til 6. februar.

Jazzhus Dexter tog prisen
*Så har Danmarks professionelle jazzmusikere i samarbejde med Dansk Jazzforbund kåret Årets Jazzspillested. Jazzhus Dexter i Odense løb med æren og en check på 10.000 kr. Fredag overrækkes prisen på stedet, der samtidig markerer åbningen af den 15 dage lange festival Odense Vinterjazz 2002.

Sarajevo i Silkeborg Bad
*Under titlen »Sarajevo – 1992-1996« udstiller Hartvig Stenholdt Hansen fra på lørdag akvareller og installationer i KunstCentret Silkeborg Bad.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu