Læsetid: 5 min.

Den konstante frygt for ’næste gang’

Israelerne lever med den daglige angst for næste bombe, som alle ved kommer, men ingen ved hvor
26. januar 2002

Israelerne
BAT YAM – Dagen efter forrige torsdags palæstinensiske angreb på et selskabslokale i byen Hadera bragte dagbladet Yediot Ahronot et billede af gerningsmanden. En ung palæstinenser med vigende hårgrænse kigger udtryksløst lige ind i kameraet. Han har fingeren på M16 riflens aftrækker, mens et andet automatvåben er slængt over skulderen. Overskriften fortæller, at terroristen – den 24-årige Abdelsalam Hasunah – indtil for nogle måneder siden arbejdede på en restaurant i Bat Yam.
»Han var faktisk en flink fyr og god til sit arbejde,« siger indehaveren af restauranten i Bat Yam, en forstad med tæt etagebyggeri udenfor Tel Aviv. Han vil ikke have navne i avisen, for »det er nok, at alle her i byen ved, hvor han har arbejdet. Det er ikke godt for forretningen!«

Bliver hjemme
Restauratøren kan let tale med om den konstante angst for ’næste gang’, alle israelere lever med i disse tider. Bat Yam har indtil nu ikke været hjemsøgt af palæstinensiske angreb, og i den klare vintersol
»Det er sket i Tel Aviv, så det kan også ske her hos os,« siger en midaldrende kvinde på gaden. Hun hedder Ziva Mizrachi og er på vej for at hente sit barnebarn i børnehaven.
»Israel er et lille land, og vi kender altid nogen tæt på hvor det sker. Jeg læser helst ikke avis længere, for der er intet opmuntrende, men synes alligevel, jeg bliver nødt til at følge med,« siger Ziva Mizrachi.
Dagbladenes oplagstal har været støt faldende i den 16 måneder lange intifada, og folk søger mod tv-kanalernes latinamerikanske telenoveller fremfor at se nyhedsudsendelsernes daglige rædsler. Restauratøren fortæller, at det er svært at få forretningen til at hænge sammen, for folk undgår mest muligt at komme på offentlige steder.
»Vi prøver at opretholde en facade af normalitet, men det er svært. Vi går ikke på cafe eller i biografen længere, og kommer kun i butikscenteret når det er strengt nødvendigt. Busserne holder jeg mig helt fra, så vil jeg hellere gå,« tilføjer Ziva Mizrachi og skynder sig videre.
»Vi overvejer seriøst at flytte til Canada. Min mands søster bor i Vancouver og lever godt,« siger Anetta. Hun og hendes mand indvandrede fra Moskva for godt ti år siden og har skabt sig en ny tilværelse i en kibbutz nord for Tel Aviv.
»Mine to drenge skal jo også være soldater engang, og det kan jeg slet ikke holde ud at tænke på som tingene former sig for øjeblikket,« tilføjer hun. Hendes ældste går i fjerde klasse, men hun har mistet troen på at situationen er meget anderledes når kan kommer til værnepligtsalderen.

Kan ikke flygte
»Denne konflikt er meget vanskelig at håndtere,« siger psykologen Allen Cohen. Han har i en årrække studeret befolkningen i den nordisraelske by Kiryat Shmona og kortlagt traumerne efter Hizbollahs raketangreb på byen.
»Sengevædning og voldelig adfærd er en almindelig reaktion blandt børn, mens de voksne lukker sig ind i sig selv eller bliver aggressive,« siger han
Ifølge Cohen er det endnu for tidligt at komme med konklusioner, men umiddelbart mener han at intifadaen sætter sig hårdere i befolkningen.
»Når Hizbollah skyder katyushaer mod Kiryat Shmona kan man altid rejse væk nogle dage til det er overstået, men under intifadaen er der ingen steder at flygte hen. Det kan ske allevegne!«
Mange israelere føler sig lukket inde og bliver aggressive i dagligdagen. Efter mange års fald er antallet af trafikulykker skudt i vejret, den daglige tone er mindre overbærende og antallet af vold i hjemmene er i stigning. For nylig fremkom en undersøgelse, som viser at Israel ligger på en suveræn førsteplads hvad angår ungdomsvold. 24 procent af unge israelere i aldersgruppen 12-13 år har indenfor et år været udsat for vold fra jævnaldrende. Australien har andenpladsen med 14 procent. og USA følger efter med 10. Verdensgennemsnittet er seks procent.

Militærnægter
Paradoksalt nok er situationen en styrke for Sharon. Hans støtte i befolkningen holder sig jævnt omkring de 75 procent på trods af, at mange godt kan se at hans politik er forrykt og kun hjælper palæstinensernes bitterhed på vej.
»Vi står i en situation hvor amerikanerne har vendt sig mod Arafat, og Israels hedeste drøm – at komme af med manden – er ved at gå i opfyldelse. Mange mener, at når det først sker kommer freden. De indser ikke at det er selvbedrag,« siger Amit Bar Tzedek, som er medlem af militærnægterorganisationen Yesh Gvul ( på dansk: Der er en Grænse, red.).
Amit Bar Zohar vil gerne være med til at forsvare sit land, men har ikke lyst til at deltage i besættelsen af Vestbredden og Gazastriben. Samvittighedsspørgsmålet har allerede kostet ham atten dage i militærfængsel, og når han på søndag møder op til en ny reservetjans i sin enhed er han allerede forberedt på en ny tur bag tremmer.
»Vi er blevet flere nægtere, men den brede befolkning har meget vanskeligt ved at acceptere os,« forklarer Amit Bar Zohar. »Israel er et meget militaristisk samfund og i manges øjne grænser det til forræderi, hvad jeg foretager mig. Reelt er det dog kun omkring 20 pct. som aftjener reservetjeneste. Alle de andre finder undskyldninger og bruger forbindelser for at slippe. De fleste accepterer Sharons militante politik, men selv vender de virkeligheden ryggen og vil ikke deltage.«
»Der er alt for mange naive sjæle i dette land. Araberne skal bankes på plads, og så får vi fred,« slår restauratøren i Bat Yam fast og kigger ud i solskinnet. Han vender sig om og råber ud i køkkenet:
»Yasser, kom nu og spis! Du kan ikke fortsætte med at arbejde på den måde uden at spise noget.«

FAKTA
Intifadaens mentale følger
*Gaza Community Mental
Health Programme (GCMHP) har i den første undersøgelse af de mentale følger af intifadaen interviewet 121 mødre og 121 børn mellem tre og 16 år. Her følger resultaterne:

*Udsat for traumatiske oplevelser:
*99,2 procent af gruppen har oplevet bombardement af deres hjem
*97,5 procent har været udsat for tåregas
*2,5 procent har brandsår
*1,7 procent er blevet ramt af gummikugler
*2,5 procent er blevet ramt i hovedet og slået bevidstløs
*2,5 procent er blevet forhindret i at nå frem til en skadestue og modtage behandling

*Vidner til traumatiske oplevelser:
*96,6 procent af børnene har set skyderier
*51,7 procent har set døde, der ikke var pårørende
*35,1 procent har set en nabo, der var såret eller dræbt
*22,9 procent har set et familiemedlem, der var såret eller dræbt
*95,8 procent har oplevet bombardementer og begravelser

*Symptomer på Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD):
*54,6 procent af børnene er begyndt at udvikle akutte PTSD-symptomer
*43,5 procent af børnene er begyndt at udvikle middelsvære PTSD-symptomer
*9,2 procent af børnene er begyndt at udvikle lettere PTSD-symptomer

*Psykiske problemer blandt mødrene:
*19,7 procent lider af somatiske symptomer
*24,6 procent lider af depression
*16,6 procent lider af angst
*11,8 procent lider af fobier
*11,2 procent lider af psykotiske symptomer og psykose

*Desuden er der en proportionel sammenhæng mellem morens og barnets mentale helbred.M.

*Kilde: First GCMHP Study on the Psychosocial Effects of Al-Aqsa Intifada, 2001

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her