Alene i det indledende angreb på Afghanistans Taleban-styre affyrede USA 50 Tomahawk krydsermissiler med et prisskilt på en million dollar stykket. De følgende tre uger affyrede amerikanerne 6.000 bomber og missiler til en samlet pris på 400-800 millioner dollar, og parallelt med optrapningen af krigen steg omkostningerne. Imens begyndte efterdønningerne af 11. september at vise sig især i USA, hvor en økonomisk korthuseffekt tog fart.
Den Washington-baserede tænketank Center for Strategic and Budgetary Assessments (CSBA) har lavet den hidtil mest grundige gennemgang af prisen på Operation Lasting Freedom, som militærkampagnen i Afghanistan kaldes. Chefanalytiker Steven Kosiak vurderer det amerikanske forsvars hidtidige udgifter i Afghanistan til tre mia. dollar.
»Det amerikanske forsvar har lige fået godkendt et årsbudget på 343 mia. dollar, hvilket er 33 mia. mere end året før. Så de tre mia., der lyder overvældende, er småpenge set i det lys. Og selv om Bush ikke ligefrem har fået en blankocheck til krigen mod terror, så bliver det næppe et problem at få bevilget flere penge,« siger han til Information.
Steven Kosiak understreger, at USA ikke har offentliggjort alle oplysninger om indsatsen i Afghanistan, hvilket giver en usikkerhed i beregningerne.
Betaler gerne
Analytikerne i CSBA har arbejdet med forskellige metoder, hvorved de når frem til forskellige tal for eksempel svinger prisen på krigens første to måneder mellem en mia. og 2,2 mia. dollar.
Det første tal baserer sig på en stram udregningsmetode, der sammenlægger udgifterne for de militære aktioner, som USA med sikkerhed vides at have udført. Beløbet omfatter forbrug af bomber, missiler og andet militærudstyr, brændstof til flyvevåben, samt udgifterne til oprettelsen af lejre og udsendelse af tropper til Usbekistan og Afghanistan.
Tallet på 2,2 mia. er opnået ved at sammenligne aktionens første to måneder med Operation Desert Storm i Irak i 1991, hvor 35.000 amerikanske luftangreb beløb sig til 15 mia. dollar. I alt kostede Golfkrigen 61 mia. dollar, hvoraf 90 procent blev dækket af USAs allierede.
Amerikanerne har for nylig gjort det klart over for de NATO-allierede, at det forventes, at de, ligesom USA, opgraderer deres forsvar gevaldigt. Steven Kosiak fra CSBA tror dog ikke, at USA vil bede andre om økonomisk assistance til egne militære aktioner.
»Den amerikanske offentlighed er meget positiv over for krigen mod terror, og så længe befolkningen føler sig truet og tror på, at indsatsen hjælper, vil modstanden mod de store militærudgifter være lille. Så præsident Bush har ingen grund til at bede andre om hjælp, selv om krigen udvides. Derimod håber man nok på, at USAs allierede vil yde en betydelig indsats i genopbygningen af Afghanistan,« siger han.
To billioner dollar
Krigens pris vil næppe komme til at kunne måle sig med prisen på den økonomiske korthuseffekt, som terrorangrebene den 11. september udløste. I den seneste videooptagelse med Osama bin Laden praler den terrormistænkte med, at angrebene allerede har kostet USA »mere end en billion dollar«. Det er dog en yderst tvivlsom vurdering.
En ny rapport udarbejdet af de to amerikanske økonomer Peter Navarro og Aron Spencer for den uafhængige økonomiske tænketank Milken Institute udregner både terrorangrebenes direkte og de indirekte omkostninger for det amerikanske samfund. Får de to økonomer ret, så har angrebene allerede kostet det amerikanske samfund 100 mia. dollar og vil på sigt nå et svimlende tal på 2.000 mia. dollar.
Tallet omfatter materielle skader, mistede indtægter for en række industrier, aktiemarkedets tab, udgifter for fremtidige sikkerhedsforanstaltninger og endda prisen på amerikanske menneskeliv som de to økonomer vurderer til knap syv millioner dollar ud fra den formodning, at de fleste af ofrene den 11. september var højtuddannede.
Afghanistan: uvis pris
Økonomerne understreger, at beløbet er meget spekulativt:
»Den endelige gennemslagskraft af tragedien den 11. september afhænger af politiske valg, der endnu ikke er truffet. Valgene spænder fra udformningen af den militære respons til hvilke metoder, der bruges til at øge den hjemlige sikkerhed, såvel som de midler, der bruges til at kompensere de ramte familier, industrier og lokaliteter,« skriver de.
Også den Internationale Valutafond (IMF) har forsøgt at give et bud på prisen for 11. september. Ifølge den seneste opgørelse fra IMF beløber terrorangrebets direkte omkostninger sig til 25,5 mia. dollar, mens de indirekte følger vil koste 0,75 procent af USAs bruttonationalprodukt, hvilket svarer til 76,5 mia. dollar.
Genopbygningen af Afghanistan ventes også at blive en betragtelig post på internationale budgetter i mange år fremover. Mens ingen af de store nødhjælpsorganisationer endnu vil give et bud på, hvad genopbygningen vil koste, lyder vurderingen på 20 mia. dollar fra britisk side, mens Tyskland er havnet på seks mia. Det britiske beregning er opnået ved at sammenligne med genopbygningen af Bosnien, som kostede fem mia. dollar for et areal på en fjerdedel af Afghanistans størrelse.
