Læsetid: 3 min.

Kroatien på vej mod EU

Intet europæisk land har politisk ændret sig så meget på så kort tid som Kroatien, der har ambitioner om at få status som et ’rigtigt’ EU-ansøgerland og blive medlem i 2006
24. januar 2002

Fremtiden
Zageb – I begyndelsen af november 2001 samledes alle ministrene fra den kroatiske regering og hele embedsmandsapparatet i et hidtil uset velkoordineret møde. Det var første gang, at regeringen specifikt arbejdede sammen om europæisk integration.
På mødet enedes ministrene om, hvilke EU-standarder, der skulle tages i brug og implementeres i kroatisk lovgivning fra årsskiftet. Tidligere på året havde kroaterne sparket rejsen mod EU i gang ved underskrivelsen af en såkaldt Stabilitets- og Associeringsaftale (SAA) med EU. SAA svarer til den aftale, som EU tidligere har lavet med andre tidligere østbloklande.
Selv om Kroatien endnu ikke officielt er blevet udnævnt til et ’rigtigt’ ansøgerland på linje med de 10 nuværende kandidater fra Østeuropa, så var regeringens møde i november endnu et gigantisk skridt for Kroatien på vejen mod et fuldgyldigt EU-medlemskab. Den slags overjordiske skridt har der været en del af i de seneste par år.

Seks uger
Efter 10 år med præsident Franjo Tudjmans Kroatisk Demokratisk Parti (HDZ) ændrede Kroatien politisk og økonomisk profil i løbet af seks uger. Tudjman døde i december 1999 og efterlod sig sit højreorienterede parti splittet. Ved parlamentsvalget tre uger senere stemte kun 30,5 procent på HDZ mod 45 procent ved valget i 1995. Samtidig havde seks ikke-nationalistiske partier lavet en stærk koalition, som fik næsten 50 procent af stemmerne. Den 24. januar 2000 blev demokraten Stipe Mesic fra Kroatiske Folkeparti desuden valgt til præsident.
Det blev begyndelsen på en ny tid for Kroatien efter års isolation. Den nye regering med den socialdemokratiske ministerpræsident Ivica Racan har siden arbejdet ihærdigt på at få gjort landet til et demokrati, der lever op til vestlig standard.
Der gik ikke lang tid, før Kroatien var med i NATO’s Partnerskab for fred-program, og i november 2000 blev Kroatien medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO). Siden er det gået over al forventning.
»Kroatien sakker ikke meget bag efter de andre lande, der kandiderer til EU-medlemskab,« siger Visnja Samardzija, økonom og assisterende minister for europæisk integration til Information.
»Jeg tror, at det er muligt at hale ind på de andre lande. Vi ved godt, at det ikke er nogen let proces i betragtning af, at vi har store offentlige udgifter og en høj arbejdsløshed. De problemer må vi arbejde på.«

Problemer forude
Således ser alt trygt og godt ud. Men nogle alvorlige sociale problemer kan forrykke det billede.
Den almene mening, man hører blandt folk på gaden, er, at regeringen gør det rigtig dårligt. En opinionsundersøgelse, foretaget af det politiske ugemagasin Nacional i efteråret 2001, viste, at cirka halvdelen af landets befolkning ikke er tilfredse med regeringen. Kun 9,4 procent af de 1.000 adspurgte syntes, at de har et bedre liv i dag end under HDZ. Professor Ivan Siber, som er dekan på Fakultetet for Statskundskab på Zagrebs Universitet, forklarer denne følelse:
»Folk er utilfredse. Ministerpræsidenten og præsidenten brugte f.eks. det første regeringsår på at fordele magten mellem deres embederÇ« siger han.
En person, der på ingen måde deler denne skepsis, er amerikaneren Ellen Yount, som er tidligere chef for den uafhængige, amerikanske organisation International Republican Institutes (IRI) afdeling i Zagreb.
IRI spillede en vigtig rolle, da de seks (nu fem) partier, der udgør regeringen, fandt sammen. Organisationen hjalp partierne med at finde nogle fælles mærkesager og inviterede ledende medlemmer til Slovakiet, hvor de mødtes med andre demokratiske partier, der tidligere havde sloges med de samme problemstillinger.
Ellen Yount fortæller, at hun er optimist på Kroatiens vegne.
»Du har vel bemærket, at kroaterne er meget pessimistiske? Det er nærmest en sport at være imod alting her. Men husk lige på, hvor meget de har været igennem på usædvanlig kort tid,« siger hun.
Ellen Yount mener, at regeringens største problem er »at holde sammen på koalitionen og samtidig lave disse gigantiske reformer«.
»Regeringen står over for utrolig krævende sociale og økonomiske problemer.«
Assisterende minister for europæisk integration, Visnja Samardzija, er overbevist om, at det nok skal gå.
»Fremtiden vil blive hård, for vi skal igennem denne svære EU-proces, men den åbner store perspektiver.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu