Læsetid: 2 min.

Lav startløn skudt ned

Fagbevægelsen siger nej til at indføre en særlig lav løn for indvandrere, men åbner døren for andre indslusningsaftaler
28. januar 2002

Fagbevægelsen vil ikke høre tale om at pille ved mindstelønnen for at få flere indvandrere i arbejde.
»Det kommer aldrig på tale,« siger formanden for CO-industri, Max Bæhring. »Det vil skabe unødige spændinger mellem danskere og indvandrere, hvis danske arbejdere opfatter indvandrerne som løntrykkere, der presser de danske arbejdere ud af deres job.«
Bæhrings afvisning kommer efter, at Tænketanken om integration, som blev nedsat af daværende indenrigsminister Karen Jespersen i november 2000, har opfordret fagbevægelsen til at vise smidighed.
»Kravet om fuld løn fra første arbejdsdag er ikke hensigtsmæssigt, hvis udlændinge skal have en fod indenfor på arbejdspladserne,« skrev Tænketankens formand, Erik Bonnerup i går i Jyllands-Posten.
Opgaven er at få 50.000 indvandrere og efterkommere af indvandrere fra mindre udviklede lande i arbejde. Derefter vil der kun være et behov for ca. 8.000 ekstra arbejdspladser pr. år, siger tænketanken.
»Løser vi ikke opgaven, får vi et voksende pres på velfærdssamfundets økonomi,« skriver Erik Bonnerup.
Tænketanken foreslår en »særlig indslusningsløn til udlændinge og danskere, der har behov for efteruddannelse – f.eks. danskundervisning – eller særlige arbejdsvilkår.«
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen mener, at Bonnerup »sætter fingeren på det springende punkt.«
Han håber, at arbejdsmarkedets parter kan blive enige om en udvidelse af de sociale klausuler og afsnit i overenskomsterne, så de omfatter indslusningsløn til udenlandsk arbejdskraft »i nogle måneder.«
»Men vi ønsker da ikke på nogen måde, at de virker som en løntrykkergruppe, og vi kunne ikke drømme om at gennemføre det ved et lovindgreb,« siger han.
»Al erfaring og mange undersøgelser viser, at det bedste middel til en vellykket integration er at få et arbejde så tidligt som muligt. Og det viser sig jo også, at de mennesker, der kommer ind i et lavtlønnet job meget hurtigt kommer videre og får deres kvalifikationer og løn opgraderet,« siger han.
Hverken Max Bæhring eller SiD-formand Poul Erik Skov Christensen vil gå med til at ansætte folk til mindre end minstelønnen, f.eks. det beløb på 50 kr. i timen, som Dansk Industris direktør, Hans Skov Christensen, nævnte i Børsens Nyhedsmagasin i sidste uge.
Derimod er Max Bæhring åben for indslusningsløn på minimalsatsen (84,40 kr. pr. time) også på arbejdspladser hvor den almindelige begyndelsesløn ligger højere, hvis man kan blive enige om det lokalt.
»Det er en positiv nyhed,« siger Claus Hjort Frederiksen.
Professor Peter Birch Sørensen forstår godt fagbevægelsens dilemma, men synes alligevel, den skulle anerkende problemet og gå ind på tanken: »De er bange for løntrykkere, men den høje arbejdsløshed i gruppen af indvandrere og andre med utilstrækkelige kvalifikationer virker jo også løntrykkende. Det er i deres egen interesse på længere sigt at forbedre beskæftigelsen i den gruppe. Ellers kommer deres medlemmer jo også til at betale til dem over skatterne.«
Ligesom Claus Hjort Frederiksen peger han på, at lønnen hurtigt stiger, når først folk har fået fodfæste på arbejdsmarkedet.
Formanden for Folketingets arbejdsmarkedsudvalg, Jens Vibjerg kalder fagbevægelsens afvisning en ’rygmarvsrefleks’. »Det bunder vel i, at en del af fagbevægelsen har mere interesse i at hytte deres egne end at få fremmede ind,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu