Læsetid: 3 min.

Liberale efterlyser liberalisme

Liberale ser svagheder i regeringens udlændingepolitik. Dele af udspillet lugter af diskrimination og statskontrol og sender et dårligt signal til udlandet
19. januar 2002

I forgårs udtalte formanden for Venstres Ungdom i København, Martin Hjort, sig kritisk over VK-regeringens udlændingeudspil til Ritzaus Bureau. Han fandt det urimeligt, at udlændinge, der har været straffet i mere end to år, aldrig skulle kunne få dansk statsborgerskab.
To en halv time senere afviste Venstres integrationsminister, Bertel Haarder, hans kritik. Havde den regel eksisteret inden for de seneste to år, sagde Haarder, ville den kun have omfattet to udlændinge.
»Så er det, jeg spørger mig selv, hvorfor man bruger krudt på sådan et oplæg,« siger Martin Hjort til Information.
»For mig at se er det vigtigt, at man ikke sender forkerte signaler til det internationale samfund. Det kan hurtigt blive et problem for Danmark.«
I tråd med flere liberale, som Information har talt med, mener Martin Hjort, at visse ting i udlændingeudspillet strider med den liberale tankegang, som Venstre og i en vis udstrækning også Det Konservative Folkeparti bygger på. Martin Hjort bemærkede den dårlige figur, udenrigsminister Per Stig Møller (K) gjorde i BBC-programmet Hard Talk, da hardcore-intervieweren Tim Sebastian gik ualmindeligt hårdt til ham og satte fokus på forskelsbehandlingen i Danmark, som regeringens udspil lægger op til.
»Per Stig Møller blev grillet. Når Tim Sebastian stiller de spørgsmål, så får folk ude omkring et indtryk af, at det er den måde vi fører udlændingepolitik i Danmark,« siger Martin Hjort.
En anden del af udlændingeudspillet, som Martin Hjort stiller sig spørgende over for, er reglen om, at man skal være 24 år for at hente en ægtefælle til landet.
»Sagen er i mine øjne, at man allerede i oplægget stiller krav om, at udlændinge skal kunne fremvise nogle bankgarantier og kunne forsørge for at få folk herop. Så er der ikke nogen grund til at lave en aldersgrænse. Det er et stort problem, at man går ind og lovgiver om kærlighed,« siger Martin Hjort.
Han tilføjer, at der er »store dele af oplægget, som er ganske udmærket«

Personlig frihed
Christopher Arzrouni er medlem af og tidligere sekretær i det liberale selskab Libertas, der tæller cirka 300 medlemmer. Han synes, at visse af tingene i regeringens udlændingeudspil går imod den liberale tanke, fordi de griber ind i den personlige frihed. Heller ikke Arzrouni synes om 24-årsreglen. Han mener, at alle, der kan forsørge sig selv, bør kunne bosætte sig i Danmark.
»Om folk er gift eller ej, synes jeg er rimelig underordnet. Reglen hindrer jo ikke folk i at blive gift. Den hindrer vel alene folk i at hente en ægtefælle til Danmark.«
»Det smager lidt af, at staten vil have kontrol med, hvem man gifter sig med,« siger Christopher Arzrouni. Han mener dog, at udlændingeudspillet indeholder »banebrydende« tiltag på udlændingeområdet såsom Green Card-modellen, som Bertel Haarder også fremlagde.
»Det er en begyndende liberalisering af adgangen til Danmark. Det vil jeg også hæfte mig ved i det samlede billede,« siger han.
Cand.scient.pol Michael Bonde Nielsen, der ligeledes frekventerer Libertas, kalder udlændingepolitikken for diskrimination.
»Når man indfører en regel om, at man skal være 24 år for at gifte sig med en udlænding, så har vi overskredet grænsen for det diskriminerende,« siger Michael Bonde Nielsen.
For ham at se er det grundlæggende problem den danske velfærdsstat, som han mener, at både Socialdemokratiet og de borgerlige partier »med vold og magt vil forsvare« – f.eks. ved at dele befolkningen op i grupper.
»En af omkostningerne ved at forsvare velfærdsstaten er, at man bliver nødt til at foretage sig mere og mere diskriminerende tiltag,« siger han. Michael Bonde Nielsen anfører, at han ser mange gode, liberale initiativer hos regeringen.
»Men der er noget i tankegangen, der næsten virker som om, at man vil videreføre det byggeri, som Socialdemokratiet satte i gang for mange år siden.«
Også Centrumdemokratiets politiske leder, Mimi Jakobsen, stillede i går spørgsmålstegn ved liberalismen i regeringens udlændingepolitik.
»Er det virkelig en liberal regering, der vil have, at borgerne i Danmark skal sende ansøgninger for at kunne gifte sig? Det er ikke en anstændig eller rimelig behandling af de mange, mange nydanskere, der rent faktisk opfører sig ordentligt, har arbejde, forsørger sig selv og sin familie og taler dansk,« sagde hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu