Håndbold-EM
Da Danmark vandt sølvmedaljer ved VM i Sverige i 1967 fik fløjspillerne stort set lov til at køre uhindret, når de var frie. De skud tog målmanden sig nemlig helt sikkert af. Han stillede sig bare op, tæt ind til stolpen nærmest angriberen, og blev vel at mærke stående. Mål blev der i ni ud af ti tilfælde kun, når målmanden løftede et ben. I dag er det lige omvendt. Og den udvikling tog fart dengang de nuværende TV2-kommentatorer Morten Stig Christensen og Anders Dahl-Nielsen spillede tophåndbold, og havde nye fløjfund som Carsten Haurum at trække på. Og produktudviklingen af den tænkende, uforudsigelige kantspiller er den måske mest skelsættende udvikling i moderne håndbold den sidste snes år. Okay, okay, selvfølgelig er der overtrådt i ny og næ, når de har foden i gulvet inden skuddet falder, men faktisk ikke så tit som man skulle tro. Og samtidig med optimeringen af udsættelsen af tyngdekraftens ubønhørlige lov er skudteknikkerne blevet raffineret til et variationsmønster, som gør det til en mindre sensation, hver gang målmand tager et skud fra spids som det hedder i jargonen.
Logik for lilleputtrænere
Det er derfor logik for lilleputtrænere, at målmanden spiller en stadig større rolle i håndbold. Det er som i erhvervslivet: Effektive afslutninger er nok vigtige, men damage control af den igangsættende slags, der fanger konkurrenterne på det forkerte ben er mindst lige så vitale. Det har der været rig og fascinerende lejlighed til at opleve ved det igangværende EM i herrehåndbold i Sverige, hvor kontramål efter målmandsredninger er blevet det ellers lidt stivnede spils salt.
Jeg kom for skade i lørdags at skrive, at russernes 39-årige Andrej Lavrov var verdens bedste målmand. Det var indtil jeg samme dag så værtslandets Tomas Svensson, som til daglig ofte sidder på bænken for Barcelona! Svensson er mere spektakulær end Lavrov, men aldrig pralende. Hans spil virker koreograferet og i total balance. Sikkert ingen nydelse at spille mod, men at se ham får en til at tro på det umulige. Men man behøver ikke ligne en god målmand for at være det.
Håndbold er et lynhurtigt spil, hvor marginalerne tit får hovedrollen, og hvor psykologi derfor betyder mindst lige så meget for dagsformen som forudgående træning, videokiggeri eller ranglisteplacering.
Det så man lørdag, da de israelske håndboldnovicer var lige ved at besejre de russiske storfavoritter, som aldrig for alvor troede det kunne lade sig gøre, og derfor netop var lige ved at lade det ske.
Nu vandt Rusland 27-26, men når det lige så godt kunne have været omvendt, skyldtes det ikke mindst en russer israelernes målmand Leonid Doroshenko, som var russisk tredjemålmand i den russiske OL-trup.
Nu er han naturaliseret israeler og spiller i Tel Aviv, men ligner en mellemting af en vejarbejder og en førtidspensioneret fribryder med hang til fadøl og hooliganism. 115 kilo er kampvægten, men i går beviste han i 2. halvleg mod de lige så storfavoritudråbte danskere, at omtanke og forudseenhed kan gøre en forskel i håndbold. Kun den danske verdensklassekantspiller Lars Christiansen havde med sit brede repertoire krammet på Doroshenko og hans skal vi sige specielle stil. 10 mål scorede Flensburg-Handewitt-spilleren i en kamp, hvor danskerne i perioder førte med otte mål, men havde det største hyr med at hjemtage en 29-26 sejr. Årsag: Manglende fokus på konceptet, som det hedder håndboldteknokratisk.
Det lidt foruroligende ved gårsdagens kamp var, at danskerne ikke virkede som om de ikke tog kampen alvorligt. Alligevel gik de uortodokse israelere fra stillingen 18-26 til 23-26 ikke mindst takket være Doroshenko. Og så den kendsgerning, at de spanske dommere dømte efter ånden i reglerne. Det betød. at en latent bisse som stregspilleren Michael V. Knudsen fra Viborg ikke fik meget råderum til sine fysiske kontaktforsøg. Og da samtidig playmaker
Joachim Boldsen og den centrale hopskudstrussel og forsvarsmarkør, Lars Krogh
Jeppesen blev skadet, så der pludseligt lidt tyndt ud.
Svenske old boys
I ugen, der kommer, venter mellemrundekampene mod Ukraine, Tjekkiet og de alt andet end gæstfrie svenske værter. Mens Sveriges såkaldte old boys ligner de kommende Europamestre til forveksling (28-20 over Polen i går og 33-21 over Tjekkiet lørdag), kan Danmark sagtens få problemer med Tjekkiet, som sprudler af boldglæde og igen har en målmand af den slags, der kan vinde kampe. Martin Galia er navnet. Det skal vi nok lære at kende. I går havde den 22-årige keeper i 30-27 kampen mod Ukraine 23 redninger. Det er ret meget!
Ukraine bør vi kunne slå, og Sverige bør vi være kloge nok til ikke at forsøge at slå medmindre det kræves for at komme videre. Gruppens storkamp bliver Rusland-Sverige i morgen.
I den anden mellemrundegruppe er Tyskland nærmest umærkeligt kommet snigende frem til en dark horse-position. Tyskerne har et homgent hold, der ikke gør tingene sværere end de er. Det er lige så effektivt og kontant som spillet i den tyske liga, og også tyskerne har et es i ærmet målmanden Henning Fritz.
De franske verdensmestre er ved at spille sig i form. Og ligner mere og mere en finalekandidat. Ikke mindst fordi holdet i Bruno Martini har endnu en af disse målmænd, der snyder ved første øjekast. Han ligner, som vor egen legendariske Mogens Jeppesen, en bunke uplejede tømmermænd, men holder øjnene åbne, når skuddet falder. Denne enkle og svære kunst vil afgøre de næste kampe.
*TV 2 sender de danske mellemrundekampe. I morgen tirsdag kl. 18 mod Tjekkiet, onsdag kl. 18 mod Ukraine og torsdag kl. 20 mod Sverige.
FAKTA
Mellemrundekampene ved EM
*Programmet i mellemrunden ser således ud:
Gruppe 1: Tirsdag: Sverige-Rusland, Tjekkiet-Danmark,
Ukraine-Portugal.
Onsdag: Sverige-Portugal, Ukraine-Danmark, Tjekkiet-Rusland.
Torsdag: Tjekkiet-Portugal, Ukraine-Rusland, Sverige-Danmark.
Gruppe 2:
Tirsdag: Island-Frankrig, Spanien-Tyskland, Slovenien-Jugoslavien.
Onsdag: Island-Jugoslavien, Slovenien-Tyskland, Spanien-Frankrig.
Torsdag: Spanien-Jugoslavien, Slovenien-Frankrig, Island-Tyskland
