Læsetid: 3 min.

Mudderkast i miljødebat

Rigtige Venstremænd gider ikke høre mere pjat om det der Lomborg-institut
11. januar 2002

»Jeg gider ikke bruge min tid på at diskutere personer og procedurer,« sagde Venstres miljøordfører Ejvind Vesselbo, da han i går havde sin debut på Folketingets talerstol.
De personer, han ikke gad diskutere, er den kommende direktør og den kommende formand for et Institut for Miljøvurdering, regeringen har søgt Finansudvalget om ti millioner til at oprette. Den procedure, han ikke gad diskutere, går ud på, at instituttet oprettes uden et kommissorium, og at bestyrelsen skal garantere dets uafhængighed af ministeren, men kun formanden (som udnævnes af ministeren) får indflydelse på, hvem der skal være instituttets første direktør.

Hvad skal det lave?
Vesselbo, som er formand for Folketingets Miljøudvalg, ville »hellere bruge tiden på at diskutere, hvad instituttet skal lave«.
Men det syntes oppositionen netop ikke, den kunne få vristet ud af miljøminister Hans Christian Schmidt i den tre timer lange debat.
»Forslaget vil blive gennemført sådan, som regeringen har fremlagt det, det kan jeg love,« konkluderede miljøministeren.
En indrømmelse fik oppositionen dog: Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti lovede, at Finansudvalget (som han er formand for) ikke bevilger pengene, før landets forskningsinstitutioner og organisationer er blevet hørt om deres mening i form af svar på skriftlige spørgsmål i Finansudvalget.
Jørn Jespersen fra SF mindede om, at statsminister Fogh Rasmussen i sin nytårstale vendte sig mod et meningstyranni fra eksperter, der optræder som smagsdommere i den offentlige debat. Han mistænkte regeringen for, at den vil skaffe sig af med Naturrådet og Det Økologiske Råd – og i stedet oprette et institut for eksperter, der mener det, magthaverne synes, de skal mene.

Hvorfor det hastværk?
Hvis regeringen virkelig vil have råd fra uafhængige eksperter, der forsker på et højt internationalt niveau, hvorfor kan den så ikke afvente en offentlig høring og vente med at ansætte en direktør til bestyrelsen er nedsat, spurgte Socialdemokratiets ordfører Pernille Blach Hansen. Det bekymrede hende, at Bjørn Lomborg er ophavsmand til ideen.
»Skal instituttet arbejde i hans ånd? Hvad er det for ny viden, man ønsker,« spurgte hun.
Anne Grete Holmsgaard, SF, som selv er tidligere direktør for en forskningsinstitution, nemlig Danmarks Tekniske Universitet, spurgte gentagne gange forgæves, om man vil følge retningslinjer, der gælder, når Universiteter og Sektor-forskningsinstitutioner skal ansætte folk, som skal forske og forestå en forskning på »højt internationalt niveau.«
Hun fandt det også uhørt, at man gennem Folketinget vil grundlægge en ny institution uden at give den et skriftligt kommissorium, som afgrænser dens opgaver.
Hans Christian Schmidts plan om, at instituttets bestyrelse skal sende sin egen arbejdsplan ud til international videnskabelig bedømmelse, ’peer review’, vil kun have den virkning at gøre instituttet til grin i den internationale forskerverden, påpegede hun.

Venstre og afgift
Ejvind Vesselbo mente, at hvis man havde haft sådan et institut i 80’erne, så havde man ikke besluttet en vandmiljøplan til 12 milliarder kroner på grund af »syv døde hummere«.
Det var en helflugter til oppositionen, som gjorde opmærksom på at pengene til forbedring af vandmiljøet ganske rigtigt kunne være brugt bedre – og at miljøøkonomerne har påpeget at en afgift på landbrugets kvælstofudledning vil være det økonomisk mest effektive virkemiddel. Forslaget om en sådan afgift blev forhindret af - Venstre.
Så Elsebeth Gerner Nielsen fra de radikale ville gerne lige vide om Venstre nu vil indføre en kvælstofafgift, hvis instituttet siger, det er på den måde, man får mest miljø for pengene.
Kristian Thulesen Dahl tænkte, at de gamle regeringspartier og SF og Enhedslisten måske havde et problem med at få kritik af »de mange milliarder, man har pumpet i miljøsektoren i de senere år. Lad os få en rådgivning, der kan give større respekt for skatteydernes midler,« sagde han.
De konservatives ordfører, Helle Sjelle, der også var på talerstolen for første gang, kom til at sige, at hun »beklagede hastværket«.
Det skulle hun ikke have sagt. For så ville Kjeld Albrechtsen, Enhedslisten, vide, om De konservative da slet ikke har haft nogen indflydelse på hastigheden.
Elsebeth Gerner Nielsen mindede om, at Det Økonomiske Råd faktisk fik miljøøkonomisk overblik som opgave ved en lovændring i 1994. Hun opfordrede regeringen til at skaffe sig et overblik over den eksisterende forskning og anvende den bedre, eventuelt slå nogle institutioner sammen, i stedet for at skrotte nogle og lave et nyt institut.
Hans Chr. Schmidt fastholdt, at instituttet skal i gang så hurtigt som muligt og »arbejde på sin helt egen måde.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her