For to år siden rullede skandalen om Helmut Kohl, CDU og sorte penge på hemmelige bankkonti. Skandalen kostede Kohl en dygtig portion anseelse og kastede hans parti ud i en krise, som endnu ikke er overvundet og nu er den åbenbart gal igen:
På årets første dag udkom ugemagasinet Stern med en otte sider lang gennemgang af tvivlsomme, økonomiske fremgangsmåder i CDUs bayriske søsterparti, CSU.
Stern kunne afsløre, at CSU i årevis havde svindlet med partiregnskabet og med midler, som blev indsamlet blandt konservative vælgere.
Svindlen er foregået ved, at vælgerne har betalt op til 6.000 D-mark årligt for støtteabonnementer på CSUs partiavis Bayernkurier og derved har opnået skattefradrag. I følge tysk lov kan indbyggerne støtte politiske partier med op til 6.000 D-mark og få et fradrag på omtrent det halve af beløbet.
Men Stern påpeger, at CSU-pengene netop ikke blev givet til partiet men til avisen, en selvstændig erhvervsvirksomhed, og partiet derfor ikke kan figurere som modtager af støtten.
Stern anslår, at CSU på den måde har skaffet sig omregnet 23 millioner kr. i ulovlig støtte, og opregner, hvilke juridiske konsekvenser det kan få for partiet (tilbagebetaling af offentlig støtte) og de konservative bidragydere (bøder for ulovlige fradrag).
Tyskerne har i årenes løb oplevet et væld af skandaler blandt de politiske partier: Straks efter Anden Verdenskrig lykkedes det socialdemokraterne (SPD) at redde deres skjulte formue fra nazi-tiden over i den nye, demokratiske tidsalder. Pengene blev investeret klogt og uigennemskueligt i blandt andet medievirksomheder, som formentlig giver SPD både afkast og indflydelse.
Den første kansler Konrad Adenauer (CDU) samlede penge sammen i hemmelige cigarkasser, og hans senere efterfølger Helmut Kohl holdt sig som bekendt heller ikke tilbage.
Da de østtyske kommunister fra DDR (SED) efter Murens fald i 1989 genopstod som demokratiske socialister (PDS), lykkedes det dem at gemme og hvidvaske en stor del af arbejderklassens gamle øst-formue, så den nu kan bruges i partiarbejdet. Og også CSU, De Grønne og de liberale (FDP) har i årenes løb anvendt tricks for at få fingre i penge.
Tyske politikere synes at have en genetisk styret trang til at skrabe penge sammen, og end ikke beslutningen om at yde offentlig støtte til det politiske arbejde har dæmpet denne trang det viser det seneste eksempel fra CSU.
Støtteabonnementerne for Bayernkurier blev solgt af professionelle sælgere på provisionsløn. Denne provision var på op til 50 procent af det indsamlede beløb. Det vil sige, at CSU ikke som angivet i partiets regnskaber modtog eksempelvis 6.000 i støtte, men kun de 3.000 D-mark, der var tilbage, når indsamleren var aflønnet. Men partiet kom ikke til at lide afsavn, fordi det offentlige betaler 50 pfennig for hver D-mark, partierne selv kan samle ind. Dermed var der atter 6.000 D-mark tilbage i partikassen.
CSU-skandalen var så god en historie, at Stern valgte at flytte udgivelsen to dage frem. Normalt udkommer ugemagasinet om torsdagen, denne gang lå det klar i kioskerne på årets første dag, en tirsdag.
På bladets forside ses partileder Edmund Stoiber (CSU) med foldede hænder, begravet til halsen i D-mark. »Hvor dybt er Stoiber indblandet?« spørger magasinet.
Edmund Stoiber er ikke alene CSU-formand, han er også ministerpræsident i Bayern, som han regerer med absolut flertal, og på grund af den aktuelle lederkrise i det store søsterparti CDU er han også et varmt bud på de konservatives kanslerkandidat ved det tyske forbundsdagsvalg, der efter planen afholdes i september.
Afdækningen af svindel i CSU er altså dybt skadelig for Edmund Stoiber; den kan berøve ham muligheden for at stille op som kanslerkandidat og samtidig gøre ham uacceptabel som partileder og ministerpræsident.
En skandale er sat i gang men, selvfølgelig, kun under forudsætning af, at Sterns historie er korrekt.
Magasinet påberåber sig flere eksperter og endevender et væld af detaljer, alligevel er en væsentlig kendsgerning udeladt: Historien bygger på, at støtteabonnementerne ikke kan anvendes som fradragsberettiget partistøtte, fordi Bayernkurier er en selvstændig virksomhed. Stern nævner bare ikke, at Forbundsdagens formand i 1996 godkendte denne praksis. Og dermed ligner den stort opsatte afsløringen mest af alt en nytårsfuser...
At CSU har forgyldt sine indsamlere med provision er ganske vist en skandale, men ingen nyhed; det blev allerede afsløret i 1994. Af Stern. I 1999 opgav CSU denne aflønningsform.
Foreløbig har Fobundsdagens formand Wolfgang Thierse sat en undersøgelse i gang af CSUs økonomiske forhold. En udtalelse om de eventuelle uregelmæssigheder forventes i næste uge.
I de øvrige tyske medier (Sterns konkurrenter) hersker der ingen tvivl om, at Thierse vil ende med at frikende CSU, og det leder til andre spørgsmål: Hvordan kan det være, at Stern-afsløringen kommer netop nu? Er den midlet, der skal tvinge Edmund Stoiber til at trække sig ud af kampen om at blive kanslerkandidat og overlade chancen til rivalen Angela Merkel?
Angela Merkel er formand for CDU. I analyseinstitutternes popularitetsmålinger halter hun langt bagefter Stoiber, og hun tilskrives ikke mange chancer, hvis CDU-CSU beslutter at opstille den regerende kansler Gerhard Schröder (SPD) som modkandidat. Schröder-regeringen kæmper med voksende ledighed og en skuffende økonomi og en faldende popularitet og det genvalg, der syntes så sikkert for mindre end et år siden, er ikke længere en selvfølgelighed. En rask CSU-skandale få uger før Merkel og Stoiber tager stilling til kandidat-spørgsmålet ville med andre ord være en velkommen gave for både Angela Merkel og Gerhard Schröder. Men hvis Stern med disse slet skjulte bagtanker har blandet sig i valgkampen, fører det til spørgsmålet: Kan det virkelig passe, at Stern går ind i et taktisk spil, der er så let at gennemskue?
Det vil være en katastrofe for bladet, som i flere år kæmpede med en ruineret troværdighed efter udgivelsen af Adolf Hitlers falske dagbøger og det vil være en ganske uventet hjælp til Edmund Stoiber.
