Læsetid: 5 min.

Økologisk bekæmpelse af malaria

Geniale ingeniørbedrifter fra oldtidens Sri Lanka er inspiration for stort internationalt initiativ til bekæmpelse af malaria
14. januar 2002

Agroøkologi
Mange af de store og små søer på Sri Lanka viser sig ved nærmere eftersyn ikke at være søer, men derimod et årtusindegammelt netværk af systemer til kunstvanding.
Da videnskaben ikke har kunnet finde dokumentation for, at der skulle have været malaria igennem de århundreder, anlæggene har været i brug, bruges de gamle ingeniørkunster nu som kilde til inspiration for et projekt til et tocifret millionbeløb.
Et af projektets hovedformål er at eliminere brugen af miljøfremmede stoffer både i malariabekæmpelse og landbrug, og dette kan måske gennemføres ved at bruge de oldgamle principper.

Nye måder
»De senere år har bekæmpelsen af malaria været ført på to fronter. Den ene, hvor man har søgt at ændre befolkningernes adfærd, så de undgik at blive udsat for myggene, for eksempel ved at sove under impregnerede net. Den anden, hvor forskere indenfor bioteknologien søger at udvikle en vaccine, som muligvis vil kunne fremstilles inden for en horisont på 15 til 20 år,« siger Felix Amerasinghe, der er afdelingsleder og forsker fra International Water Management Institute i Colombo på Sri Lanka, som Danida har støttet økonomisk siden 1994.
Han er på besøg hos Flemming Konradsen på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Begge er blandt de drivende kræfter bag det ambitiøse projekt ’Systemwide Initiative on Malaria and Agriculture (SIMA)’, hvis danske deltagere også omfatter Dansk Bilharziose Laboratorium i Charlottenlund.
»SIMA tager et andet udgangspunkt, nemlig at stoppe sygdommen ved kilden. Det betyder i praksis, at myggeynglen i vandet skal reduceres gennem en omlægning af vandingssystemerne, og samtidigt skal de negative konsekvenser af sygdommen i forbindelse med landbrugsproduktionen imødegås,« forklarer Felix Amerasinghe.
Formålet med det mere end 20 millioner dollars dyre initiativ er ikke at starte forfra, men snarere at fungere som paraplyorganisation og bygge videre på og komplementere de eksisterende projekter, hvoraf der alene i Afrika er otte-ti større projekter i gang. Man håber at kunne besvare spørgsmålet om, hvorledes udviklingslandene både kan øge landbrugsproduktionen, så de kan brødføde den stigende befolkningsmasse, og på samme tid også undgå at sprede sygdommen.

Gamle metoder bruges
Hele den grundlæggende tanke i projektet baseres på, at når arealer omlægges til landbrug, så forstyrrer det områdets økologi og kan måske skabe bedre livsbetingelser for malariamyggene. Samtidig er mange af myggene efterhånden blevet resistente over for de kemiske bekæmpelsesmidler, en resistens der ofte fremmes gennem brug af landbrugskemikalier.
Projektet skal i første omgang kortlægge koblingerne mellem malaria, dyrkningsmetoder, sociale og økonomiske forhold, og støve gamle og glemte økologisk bæredygtige bekæmpelsesmetoder af som forsvandt i euforien i midten af sidste århundrede, da DDT og andre kemiske stoffer var vidundermidlerne. Disse resultater skal bruges til at anlægge en ’agroøkologisk’ tilgang. Fremfor at anvende kemikalier i landbruget og malariabekæmpelsen vil projektet eksperimentere med at ændre afgrøderne, således at der for eksempel kun dyrkes ris i regntiden. Der kan så skiftes til en mere tørkekrævende afgrøde som sojabønner i tørtiden. Samtidig kræver denne omlægning også et ændret vandingsmønster, hvor store områder vil kræve dræning. Kan store områder tørlægges på det rigtige tidspunkt, vil man måske også have mulighed for at reducere risikoen for udbrud af malaria.
Da Panama-kanalen skulle anlægges i begyndelsen af sidste århundrede drænede den amerikanske hær store områder, og reducerede på den måde antallet af malariatilfælde drastisk.

Køer skal lokke
Men det er ikke kun gennem valget af afgrøder og kunstvandning, at projektet vil forsøge at slippe af med malaria. Både alternative og traditionelle metoder skal vurderes. Køer skal anvendes til at lokke malariamyggene væk fra bebyggelse, og forskellige traditionelle botaniske virkemidler er inkluderet i det omfattende katalog over de delprojekter, som initiativet udgør. I de udbredte mangroveskove langs mange tropiske kyster brugte lokale beboere førhen ekstrakter fra vækster i mangroven. Denne viden blev stort set glemt, da kemiske virkemidler vandt indpas, men projektet vil nu forsøge at ’genopdage’ nogle af disse naturstoffer.
Projektet samler forskere fra landbrugs- og sundhedsvidenskaberne over stort set hele verden og sætter dem sammen med de brugere, der i sidste ende skal overleve på resultaterne af projektet, det vil sige de lokale samfund, politikere og planlæggere.
Projektet fokuserer i første omgang på Afrika og Asien, hvor der er udpeget nogle større områder til afprøvning. Her spiller den lokale infrastruktur en vigtig rolle.
»I provinsen Mashonaland i Zimbabwe er der få sundhedsklinikker, men der er hundreder af forhandlere af gødning og hvad man ellers skal bruge til at drive landbrug,« siger Flemming Konradsen.
»Ved at drage nytte af landmændenes distributionssystem, får vi sundhedsforskere pludselig adgang til et kæmpe informationsnet, hvor vi både kan få oplysninger, men hvor vi også i fremtiden vil kunne formidle vores resultater, så de kan bruges lokalt«. SIMA udnytter allerede distributionssystemet i salget af impregnerede moskitonet til senge, og da forhandlerne ofte nyder større tillid i lokalbefolkningen end eventuelle klinikker gør, bruges denne tillid også i forskellige oplysningskampagner.
Men måske ligger en del af løsningen på malariaproblemet i Sri Lanka.
»De enkelte ’tanks’, eller reservoirer, var forbundet i et kompliceret net af kanaler, og har ikke blot været store vandmagasiner, men også været en teknisk løsning på vandingsproblemet i den tørre årstid. Man har ligefrem benævnt oldtidens mennesker på øen som indbyggere i en Hydrologisk Civilation. De femten til tyve tusinde kunstige søer har sammen med det omfattende system af kanaler kunnet producere så megen afgrøde, at Ceylon fungerede som Asiens kornkammer. Og tilsyneladende undgik de samtidig malaria,« siger Amerasinghe.

*Uffe Wilken er cand. scient i geologi og freelance videnskabsjournalist

FAKTA
En glemt svøbe
*Med spredningen af AIDS er opmærksomheden gledet fra malariaens lige så dødelige genopblussen. Den udbredte anvendelse af DDT i 50’erne og 60’erne i bekæmpelse af sygdommen reducerede for en stund omfanget, men alene i 90’erne er der sket en firedobling af sygdommen. WHO vurderer, at mellem tre og fem hundrede millioner mennesker verden over angribes af malaria hvert år, og at op til to millioner dør, mest børn under fem år – hovedsageligt i Afrika. Det skyldes primært, at landenes sundhedssystemer ikke fungerer, at myggene og deres parasitter er blevet resistente overfor de kemiske midler, og at en stigende del af landene i Den Tredje Verden har satset stærkt på landbrugssektoren. Det har øget behovet for kunstvanding, hvilket har ændret de økologiske forhold dramatisk. Men også blandt europæiske rejsende var der over tolv tusinde tilfælde af malaria i år 2000.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her