Læsetid: 4 min.

OVERBLIK

31. januar 2002


Ansøgerlande må vente på EU-støtten
*De nye medlemslande, som om få år træder ind i EU, må i en årrække leve med, at deres adgang til støtte fra EU-kasserne bliver begrænset. Det foreslår EU-kommissionen i et udspil om de økonomiske følger af den forestående udvidelse af den Europæiske Union, som EU’s udvidelseskommissær, Günter Verheugen, præsenterede i går. Udvidelsen med op til ti lande – de fleste fra det tidligere Østeuropa – må ikke koste mere, end de 15-lande allerede har afsat til formålet, og det betyder, at EU skal gå efter at få en tiårig overgangsperiode, før de nye medlemsstater får fuld støtte, anbefaler kommissionen. Günter Verheugen opfordrede indtrængende ansøgerlandene til at se på »pakken i dens helhed« og ikke stirre sig blind på dens mest omstridte enkeltelement, den direkte landbrugsstøtte, som kommissionen kun vil give de nye medlemslande begrænset adgang til. Polske politikere har for længst gjort klart, at alt andet end fuld støtte vil være en fornærmelse mod Polen.

Fornuftigt finanslovforslag
*De økonomiske vismænd vurderer, at regeringens finanslovforslag falder godt i tråd med de økonomiske udsigter. Samme vurdering fik den forrige regerings forslag til en finanslov for 2002, da den effekt, som de to forskellige forslag vil få på den økonomiske vækst, er meget tæt på hinanden. Overvismand, professor Torben M. Andersen siger, at regeringens økonomiske prognose, der blev offentliggjort sammen med finanslovforslaget, i store træk ligger på linie med efterårets vismandsrapport, der forudsagde en moderat vækst i økonomien i 2002 og en lidt kraftigere vækst næste år.
»Vores vurdering er, at det man kalder finanseffekten, dvs. den effekt finansloven har på den økonomiske aktivitet, ligger inden for et fornuftigt interval,« siger Torben M. Andersen.

Svært for EU at få erstatning fra Israel
*Mens EU-projekter til en værdi af 125 mio. kr. ligger bombet til ubrugelighed i de palæstinensiske områder, er det stadig uvist, hvem der kommer til at betale regningen. EUs udenrigsministre truede i mandags Israel, der bevidst har ødelagt projekterne under det igangværende opgør med palæstinenserne, med at EU måske vil kræve erstatning for ødelæggelserne. Men der er ikke noget, der tyder på, at Israel er parat til at betale erstatning, hvis EU kræver det. Israels regering mener, at det er palæstinenserne, der er skyld i, at de projekter, EU har givet dem, er skudt i smadder. Tirsdag erklærede Israels regering dog, at den har meddelt EU, at Israels hær fremover vil søge at undgå EU-projekter, når palæstinensiske angreb på israelske mål skal hævnes.

Besparelser spild af penge
*Når regeringen med sit finanslovsudspil vil spare på miljøbistanden til udviklingslandene med en halv milliard kroner, har det ikke alene konsekvenser for miljøet og lokalbefolkningen i de berørte lande. Der er også tale om et stort spild af finansielle og menneskelige ressourcer. Det mener Martin Enghof, der er miljøkonsulent i den almennyttige fond Nordeco, der arbejder med netop miljø i udviklingslandene. Ved et debatmøde om finanslovsforslaget i går opregnede Enghof en række konkrete konsekvenser af de bebudede nedskæringer.
»I de seneste tre til fire år har vi haft et forpligtende samarbejde med Laos, som regeringen helt vil stoppe miljøsamarbejdet med. Vi har lavet et konservativt skøn på, at man smider 53 mio. kr ud med badevandet ved at lukke samarbejdet,« siger Enghof, der henviser til det planlægnings- og pilotprojektarbejde, der har været i gang.

EU advarer mod tysk underskud
*Trods højlydte protester fra det tyske finansministerium besluttede EU-kommissionen i går at anbefale, at EU giver Tyskland en advarsel for landets store budgetunderskud.
Anbefalingen fra EU’s økonomikommissær, Pedro Solbes, kommer efter flere dages politisk tovtrækkeri mellem Berlin og Bruxelles, hvor den tyske regering har kæmpet for at undgå at få en advarsel for underskuddet på de offentlige finanser. Ifølge de seneste opgørelser var det tyske underskud i fjor på 2,6 procent af bruttonationalproduktet (BNP) og dermed tæt på de tre procent, der er grænsen for EU-landene i eurosamarbejdet.
»Fakta er helt klare. Der er ingen tvivl om, at nogle medlemslande er meget langt fra at nå deres budgetmål (...) og at underskuddet i nogle tilfælde nærmer sig tre procent af BNP,« sagde Pedro Solbes med hentydning til Tyskland og Portugal, som kommissionen også anbefaler at give en advarsel.

Arabiske lande klar mod terrorisme
*Den Arabiske Liga er parat til at samarbejde om kampen imod den globale terrorisme. Samtidig siger de arabiske lande, at de vil fortsætte deres støtte til palæstinensernes kamp imod »israelsk statsterrorisme«. Det fremgår af teksten i en sluterklæring, der blev vedtaget i går i Libanons hovedstad, Beirut, hvor indenrigsministrene fra 18 af de 22 medlemmer af Den Arabiske Liga deltog.
»De arabiske indenrigsministres råd udtrykker dets yderste bekymring for eskaleringen i terrorhandlingerne. Dette kræver en konfrontation med koordinerede tiltag, mens det samtidig understreges, at der er forskel mellem terrorisme og et folks ret til med alle midler at befri dets land,« hed det i erklæringen.

Bush advarer ’slyngelstater’
*USA vil fortsætte kampen mod international terrorisme og advarer samtidig såkaldte ’slyngelstater’ om, at deres aktiviteter ikke vil blive tolereret af USA og dets allierede. Det sagde præsident George W. Bush i sin tale til nationen i går morges dansk tid. Den amerikanske præsident udpegede Nordkorea, Irak og Iran som »en ondskabens akse«, og advarede de tre lande om, at de kan blive mål for USA’s kamp mod terrorisme.
»Stater som disse og deres allierede terrorister er en akse af ondskab, og de truer freden i verden. Ved at skaffe masseødelæggelsesvåben, udgør disse regimer en alvorlig og stigende fare,« fortsatte præsidenten.

Malawi frygter hungersnød
*Malawi frygter, at den politiske uro i Zimbabwe kan vanskeliggøre landets forsøg på at importere korn fra Sydafrika for at afværge en hungersnødskrise, oplyste den malawiske landbrugsminister tirsdag.
»Situationen vil måske endog blive forværret i marts, hvor valget i Zimbabwe nærmer sig, siden det er det tidspunkt, hvor Malawi har brug for endnu mere korn,« siger landbrugsminister Aleke Banda til det franske nyhedsbureau AFP.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu