Læsetid: 4 min.

OVERBLIK

9. januar 2002


Navne på spare-ramte nævn
*Tv-avisen kunne i aftes offentliggøre navnene på de første råd og nævn, der bliver ofre for den nye regerings spareplaner. Ifølge tv-avisens oplysninger kommer besparelserne til at ramme blandt andre Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Fødevarenævnet, Måltidets Hus og Nævnet for Etnisk Ligestilling. Oplysningerne var i aftes endnu ikke bekræftede at regeringen.Regeringen vil skære i ialt 60 råd, nævn og puljer. Besparelsen bliver på i alt 1,5 milliarder kroner i finansloven 2002. Finansminister Thor Pedersen (V) kan dermed spare over dobbelt så meget, som VK havde forventet før valget, og listen er dobbelt så lang, som i Venstres oprindelige oplæg.

Lavere støtte til nye EU-lande
*Nye medlemmer af EU i blandt andet Central- og Østeuropa skal kun gradvist have del i landbrugsstøtten, mener Spanien, som blev formand for EU efter nytår. Den spanske landbrugsminister, Miguel Arias Canete, har i en tale til Europa-Parlamentet sagt, at der bør være en overgangsperiode på fem år for Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og de andre seks kandidater til medlemskab.
Også EU-Kommissionen har antydet, at de nye medlemslande ikke bør have fuld landbrugsstøtte fra første dag, fordi de derfor ikke vil føle sig tilskyndet til at reformere deres tilbagestående landbrugssektor.
Nogle af de nuværende EU-lande mener dog, at de nye medlemslande skal have adgang til fuld støtte fra start, fordi der er ellers er risiko for et skabe et A-hold og et B-hold.
Den danske Europaminister, Bertel Haarder, er enig med Spaniens forslag om, at de nye medlemmer af EU i
en årrække bør få mindre landsbrugsstøtte end de nuværende medlemslande får.

Højtstående talebaner anholdt
*En højtstående repræsentant for det afsatte Taleban-styre i Afghanistan er blevet tilbageholdt og overdraget til de amerikanske styrker. Det sagde en lokal kommandant, Gud Fida Mohammad, i går til Reuters.
Den pågrebne person er Abdul Hayee Motmain, som var leder af Talebans informationsafdeling og var en af militsens ledende talsmænd.
Mohammad sagde i den afghanske by Spin Boldak, at Motmain formentlig kunne hjælpe de amerikanske styrker med vigtige oplysninger i jagten på Talebans øverste leder, mullah Mohammad
Omar.

Kinesere forbyder muslimske skikke
*Kina optrapper kontrollen med religiøse og traditionelle sædvaner i landets vestlige Xinjiang-region.
De kinesiske myndigheder er begyndt at slå stadigt hårdere ned på separatistiske grupper i regionen. Lokalregeringen i Yili-præfekturet har udstedt et cirkulære, der opfordrer embedsmænd til at øge overvågningen af lokale og religiøse sædvaner, oplyser Østturkestans Informationscenter. Cirkulæret omhandler blandt andet bryllupper og begravelser, omskæringsritualer, flytteritualer samt brugen af øreringe, hedder det i en meddelelse fra centeret. »Siden terrorangrebene i USA den 11. september har den kinesiske regering ikke kun brugt antiterrorlovene til at slå ned på uighur-folkets politiske rettigheder. Den kinesiske regering er også begyndt at se den traditionelle etniske livsstil som en kilde til ustabilitet, hedder det videre.

Israel vil bevise våbensmugling
*Den israelske regering lovede i går inden for få dage at fremlægge dokumenter, der beviser, at den palæstinensiske leder, Yasser Arafat, er direkte ansvarlig for det våbenskib, som Israel i sidste uge bordede i internationalt farvand i Det Røde Hav.
» Vi har alle beviserne, herunder dokumenter, der fører direkte til Arafat og de palæstinensiske myndigheder,« sagde Daniel Ayalon, rådgiver for Israels premierminister, Ariel Sharon, i går til Reuters.
Regeringstalsmanden, Raanan Gissin sagde, at dokumenterne offentliggøres om en dag eller to, og at de blandt andet omfatter dokumenter om skibets ejerforhold og våbenkøbet.
Men han kunne ikke sige, om dokumenterne faktisk bærer Arafats signatur. Israels hærs radio rapporterede i går, at israelske efterretningsfolk nu sendes til USA og Europa for at præsentere beviserne. Artikel side 5

Spændt forhold trods mægling
*De militære spændinger mellem Indien og Pakistan viser ingen tegn på at tage af i styrke trods møder mellem de to atommagters ledere og den britiske premierminister, Tony Blairs forsøg på at agere fredsmægler. For lige meget hvor mange gange parterne har sagt, at de ikke ønsker krig, så er situationen i grænseområdet mellem de to lande fastlåst og spændt. Der har allerede været en række meget voldsomme skudvekslinger – også med tungt artilleri. Og hver gang der bliver affyret skud og mortergranater er der risiko for, at konflikten eskalerer. På den diplomatiske front har der været tegn på en opblødning i sprogbrugen i hvert fald sammenlignet med de krigeriske vendinger, der blev brugt umiddelbart i kølvandet på terrorangrebet på det indiske parlament den 13. december.

Mange dræbte i Tjetjenien
*Mindst 25 mennesker er blevet dræbt i løbet af et par dage under nye voldelige sammenstød i Tjetjenien, hvor russisk militær i de seneste dage har gennemført en række aktioner rettet mod lokale oprørsgrupper. Det rapportede russiske medier i går. Mindst 12 oprørere blev mandag dræbt under en aktion i byen Argun ikke langt fra hovedstaden Grosnij, oplyser øjenvidner til nyhedsbureauet Interfax. De russiske styrker har omringet Argun, hvor flere oprørere menes at holde til. 40 personer er siden weekenden blev afhørt af russiske soldater.

Persson tror på euro-afstemning
*Sveriges statsminister, Göran Persson, tror, der bliver en folkeafstemning om indførelsen af euroen i Sverige i 2003. Men beslutningen kan vente, vurderer han.
»Jeg tror, at 2003 bliver det år, hvor vi skal stemme om et medlemskab. Men spørg mig ikke om, hvornår næste år,« sagde den svenske statsminister i går i Harpsund. Göran Persson har tidligere sagt, at en folkeafstemning gør et medlemskab muligt fra 2005.
Statsministeren tror ikke, at der vil blive fastsat en dato for en afstemning om euroen før den svenske Riksdagsvalg i september i år.

Politisk krise i Estland
*Estland er uden regering. I går formiddags gik den konservative statsminister, Mart Laar, og hele koalitionsregeringen af. Dermed befinder det baltiske land sig i en kompliceret politisk situation ved indgangen til det år, hvor det afgørende slag om Estlands fremtid som medlem af både EU og NATO skal stå.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu