Læsetid: 7 min.

’Pakken var tom’

Korruption, magtmisbrug og overtrædelser af menneskerettighederhar fået støtten til Arafat og selvstyret til at dale
17. januar 2002

Skuffelse
GAZA BY – Lyden af ivrig diskussion bliver højere og højere, som vi bevæger os op ad en mørklagt trappe og hen ad en smal gang, hvor rusten-hvide tremmedøre aflåst med hængelåse afskærer rækken af kolde svedduftende celler fra gangen. I cellerne ligger syv-ti madrasser spredt ud over gulvene, tørresnore hænger på tværs af rummene med vådt tøj og en enkelt fange går og hænger tøj op i mørket.
For enden af gangen trænger lyset ind ad et smalt hul i døren, som bevogtes af en ung palæstinensisk betjent. Med en smæld klapper han højre fod hårdt i det hvide stengulv og placerer en flad højre hånd i tindingen, da fængselsdirektøren for Gazas eneste fængsel, Hamdy el-Rife, beder om at blive lukket gennem døren.
Det er bag denne dør, lyden af diskuterende mænd kommer – fra et udendørsareal på størrelse med en gymnastiksal. Hele arealet er dækket af et rustent gitterloft, der lader den friske luft trænge ned til fangerne, men samtidig gør det umuligt for dem at stikke af.
25-30 mænd – de yngste store drenge; de ældste midaldrende mænd – befinder sig herude i den afdeling af fængslet, der er forbeholdt politiske fanger.
Nogle sidder og diskuterer på den firkant af spraglede persiske tæpper, der er lagt ud på de kolde stenfliser, mens andre spiller bold op ad endemuren og forsøger at undgå at ramme vasketøjet, der hænger på snore hele vejen rundt langs muren.
Da vi træder gennem døren stopper al aktivitet, og de siddende mænd springer op og stiller sig i en kreds om os. En cirka 40-årig mand iført koksgrå træningsdragt og med mørkt fuldskæg byder Informations udsendte velkommen og beder mig tage plads på tæpperne, hvor han – som en slags selvudråbt talsmand – fortæller fangernes fælles historie.
»Alle os, som er her, er medlem af enten Hamas eller Islamisk Jihad, og vi er blevet fængslet på grund af det pres, som Vesten og Israel har lagt på Det Palæstinensiske Selvstyre. Jeg blev fængslet den 25. december, og jeg har endnu ikke set en dommer,« fortæller manden, der præsenterer sig som Ahmed Hijazy, medlem af Islamisk Jihad.

Et år uden dom
Flokken af mænd, der sidder eller står omkring os, ryster alle på hovederne på spørgsmålet om, hvorvidt der er nogen af dem, der er blevet stillet for en dommer eller blot har fået at vide, hvorfor de er blevet fængslet.
»Vi har ikke fået noget at vide om, hvorfor vi er her, eller hvor lang tid, vi skal være her. Nogle af os har fået at vide, at vi kommer ud om seks måneder, andre har fået at vide, at de skal være her et år. Det er alene den øverste politichef, der bestemmer, hvornår vi kommer ud,« fortsætter Ahmed Hijazy, der indtil han blev fængslet var leder af en social organisation, der tog sig af 110 mentalt handicappede. Den organisation er nu – som de fleste islamiske organisationer – blevet lukket af selvstyremyndighederne (PA).
»Det er psykisk hårdt ikke at vide, hvornår vi kommer ud til vores familier igen, men vores forhold til betjentene herinde er udmærket. Selvfølgelig bebrejder vi PA, at vi er blevet fængslede, men vi må være tålmodige. Det politiske pres fra især USA og Israel er meget stort lige nu,« siger Hijazy.

Anholdelsesbølger
Den anerkendte jurist og leder af Det Palæstinensiske Menneskerettighedscenter i Gaza, Raji Sourani, er en af Det Palæstinensiske Selvstyres hårdeste kritikere, og genoptagelsen af vilkårlige og ulovlige anholdelsesbølger af medlemmer af de islamiske organisationer bekymrer ham.
»Vi forstår til fulde PA’s forpligtigelser, som de er beskrevet i Oslo-aftalerne, men vi har de simple krav, at arrestationerne skal foretages inden for lovens rammer, og at fangerne bliver fremstillet for en dommer, og det sker ikke. Da Israel i begyndelsen af intifadaen bombarderede de palæstinensiske fængsler, hvor de politiske fanger sidder, og intifadaen efterfølgende blussede op, havde PA intet andet valg end at løslade de fleste af disse fanger. Det var vi selvfølgelig glade for, men samtidig vidste vi, at løsladelserne var det politisk og praktisk motiveret,« siger Raji Sourani.
»Nu ser vi desværre anholdelsesbølger igen, ligesom mange af de islamiske sociale institutioner er blevet lukket, selv om det er helt igennem er organisationer, der sørger for serviceydelser til almindelige mennesker,« fortæller Sourani, der selv blev fængslet af PA, da han som leder af The Gaza Centre for Human Rights and Law – en afdeling under selvstyret – blev lidt for kritisk. Derefter startede han det uafhængige Palæstinensiske Center for Menneskerettigheder.
De politisk motiverede arrestationer er dog langt fra de eneste krænkelser af menneskerettighederne, der kan tilskrives PA. I en rapport fra september 2001 kritiserer Human Rights Watch i klare vendinger selvstyremyndigheden for at tilbageholde omkring 450 personer uden at disse er blevet anklaget for nogen forbrydelse eller er blevet fremstillet for en dommer. Rapporten kritiserer de flere end 11 forskellige palæstinensiske politistyrker for at operere over loven og ignorere Højesteretskendelser. Der er kritik af brug af tortur – fem personer har i løbet af intifadaen mistet livet i politiets varetægt – samt kritik af den såkaldte Sikkerhedsdomstol, der blev oprettet i 1995 ved dekret udstedt af præsident Yasser Arafat. I alt 15 personer er i løbet af intifadaen blevet dømt skyldige ved Sikkerhedsdomstolen, 11 af disse er blevet idømt dødsstraf, hvoraf to er blevet gennemført.
»Militære domstole vil aldrig kunne skabe retfærdighed. Det er hurtigt overståede rettergange, de anerkender ikke internationale retsprincipper, og de tiltalte bliver som regel forsvaret af forsvarere udpegede af retten, der ikke er uddannede jurister, men medlemmer af sikkerhedsstyrkerne,« siger Raji Sourani, der kalder erfaringerne med domstolen under intifadaen frygtelige »frygtelige«.

Folk har fået nok
Det kritisable retssystem har skabt stor utilfredshed i befolkningen, hvilket senest er kommet til udtryk i demonstrationerne mod fængslingen tirsdag af PFLP-lederen, Ahmed Saadat, der ifølge Israel står bag mordet på den israelske trafikminister, Rehavam Ze’evi.
»Folk vil ikke acceptere, at PA i den situation, vi er i lige nu, forsøger at forhindre andre i at gøre noget. De vil ikke acceptere, at der tages skridt mod Islamisk Jihad og Hamas, når PA ikke selv har noget at tilbyde selv – hverken fred eller sociale ydelser,« forklarer en palæstinensisk kilde i FN, der ønsker at være anonym.
Kilden tillægger dog også Yasser Arafat og selvstyrets måde at administrere deres magt på en stor del af ansvaret for den stigende folkelige kritik. Det er især den omfattende korruption, manglen på serviceydelser og bristede forventninger om fred og demokrati, der ligger bag, mener han.
»Forventningerne til PA var enorme ved oprettelsen i 1993. Nu kom der jo ministerier, ministre og generaldirektører, hvilket naturligvis fik folk til at forvente serviceydelser. Og det er kernen i problemet. Hvis man etablerer et ministerium, skal det fungere. Man kan sammenligne det med, at hvis man køber en pakke cigaretter, så regner man også med, at der er 20 cigaretter i pakken. Man forventer ikke, at pakken er tom, eller at der måske er en eller to cigaretter i den. Det palæstinensiske samfund havde ikke ventet, at de ville få ministerier, der ikke virkede,« siger FN-kilden.

Enerådige Arafat
Både Raji Sourani og FN-kilden peger på Arafat som den største forhindring for at vende udviklingen i positiv retning. Den aldrende præsident besidder i dag flere end 60 officielle poster i et forsøg på at kontrollere alt, og han er berygtet for at foretrække loyale medarbejdere frem for de bedst kvalificerede.
»Arafat er én, der vil styre det hele selv. Han har aldrig arbejdet i en institution, han er stadig frihedskæmper. Derfor tror han ikke på institutioner. Han opretter institutioner i dag, og i morgen laver han en modsatrettet institution, for at spille dem ud mod hinanden. Han udpeger en minister, og derefter udpeger han dennes højre hånd, og den underordnede vil ikke være en, der vil være loyal mod ministeren – på den måde har han kontrol over begge. Han har en militant mentalitet, han kan godt lide ustabilitet, for så har han kontrol. Han vil vide alt og have alt i sine hænder. Men sådan kan systemet ikke fungere – der skal være ting, han ikke skal tænke over. Han skal udpege mennesker til at tænke på disse ting og til at træffe beslutningerne, men han stoler ikke på andre end sig selv,« siger FN-kilden.
Også i forhold til at skabe et retssamfund udgør Arafat et problem: »Styrken i ethvert juridisk system ligger i den politiske vilje til at have et uafhængigt system. Og her har vi et problem, og det hedder Arafat,« siger Sourani, der kalder det palæstinensiske retssystem »dybt bekymrende«.
»Vi havde en unik mulighed for at skabe et solidt og uafhængigt retssystem. Vi har potentialet, kapaciteten og professionalismen, men desværre ikke viljen, og det er meget slemt. For det her er ikke en intellektuel diskussion, det handler om folk rettigheder, deres interesser, deres værdighed, og jeg føler stor tristhed over den situation vi er endt i,« siger Raji Sourani.

FAKTA
Pressen under pres
*Den 25. juni 1995 udstedte Det Palæstinensiske Selvstyre en presselov, der garanterer presse- og trykkefrihed, men bag den generelle bestemmelse gemmer loven på en lang række upræcise og brede krav og bestemmelser, der i praksis undergraver ytringsfriheden.
*Et eksempel er, at materiale til børn og unge ikke må indeholde historier og fotos, der hæmmer moralen, værdier og palæstinensiske traditioner.
*Om konsekvenserne af loven siger Raji Sourani, leder af Det Palæstinensiske Center for Menneskerettigheder: »Inden for den skrevne presse er der selvcensur, og vi har set en række forsøg på at presse journalister. Det er nogle gange arrestationer, nogle gang tæsk, nogle gange konfiskationer, og andre gange er aviserne eller magasinerne blevet lukket.«

Kilde: Arafats Palæstina af Michael Irving Jensen og Andreas Laursen

*Dette er den anden i en serie artikler fra Gaza, hvor Information tilbringer en måned på invitation af Folkekirkens Nødhjælp

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her