Læsetid: 2 min.

Ranglister dumpet

Storbritannien har længe offentliggjort skolernes eksamensgennemsnit, men Wales og Nordirland droppede dem igen, så snart de to regioner fik selvstyre
14. januar 2002

LONDON – Ranglister over skolernes eksamensresultater er populær læsning i Storbritannien. Især blandt forældre og de skrappeste skoler, som typisk får de højeste resultater. Men mange andre bebrejder ranglisterne for at være overfladiske; skabe unødvendige skel og for at hænge enkelte skoler ud på et for tyndt grundlag. For eksempel ved ikke at tage elevernes sociale baggrund med i betragtning.
Barbara Reissner fra ACE, en rådgivende organisation for britiske forældre, anerkender, at listerne er populære hos forældrene, men hun selv er kritisk over for dem.
»Problemet med dem er, at de skaber en fare for, at forældre kun kigger på ranglisterne. De fortæller jo ikke hele historien. De fortæller kun om eksamensresultaterne,« siger hun.

Underminerer moral
De er generelt forhadte blandt lærerne, som føler sig presset til hele tiden at fokusere på eksamensresultater frem for at bibringe eleverne en bredere form for uddannelse.
»Ranglister underminerer den professionelle moral. Rektorerne drives af ranglisterne. De driver så igen på lærerne. De vil jo være blandt de bedste skoler hvad angår eksamensformåen,« siger Patrick Roach fra en af Storbritanniens største lærer-fagforeninger NASUWT.
Det risikerer at føre til, at de svageste og sværeste elever bliver overset eller ligefrem ekskluderet.
Problematikken om ranglisterne har ført til, at både Nordirland og Wales opgav at offentliggøre dem, da de to regioner fik selvstyre. Oplysningerne om eksamensgennemsnit er dog stadig til rådighed – de bliver offentliggjort i skolernes brochurer – men de nemt sammenlignelige lister er droppet. Skotland har ingen ranglister for grundskolens første trin men først på det sekundære trin – det vil sige efter at skoleeleverne er fyldt 11 år. England er den region, der har holdt mest fast på listerne. Men de bliver ofte kritiseret.
»Lærerne er imod dem – selv om de, der gør det godt, har tendens til at være mere positive end de, der ikke gør det godt. Forældre gør udstrakt brug af ranglisterne. Men når man balancerer fordele og ulemper, synes jeg, at man burde opgive dem. De gør mere ondt end godt,« siger Paul Cooper, professor i skolevæsen ved Leicester University.
»Enten bør de være mere sofistikerede – hvilket formentlig ikke er muligt, for så ville de blive for komplicerede. Eller også burde de afskaffes,« siger han.
Efter hans mening er et af de største problemer med ranglisterne den måde, de promoverer en bestemt type elev på.
»De hænger meget godt sammen med ideen om at producere standardiserede børn, der skal være udtryk for, hvordan en succesrig studerende ser ud. Men vi får hele tiden at vide, at videnssamfundet har behov for kreative, fleksible tænkere – symbolanalytikere. Dem får vi ikke ved den metode. Vi får standardprodukter,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu