Læsetid: 4 min.

Romaer på skolebænken

Et ungarsk forsøgsgymnasium for roma-elever har stor succes
10. januar 2002

I cafeen foran Budapests Goethe-institut hilser Jozsef på en ven fra Berlin.
»Wie geht’s?,« spørger han og slår over i flydende tysk.
20-årige Jozsef Orsos behersker fire sprog.
»I mit barndomshjem talte vi altid boyash (det mest udbredte sprog blandt sigøjnerne i Sydungarn og Rumænien), så det er mit modersmål. I folkeskolen lærte jeg ungarsk, og da jeg kom i gymnasiet lærte jeg et andet sigøjnersprog, lovari. Dér lærte jeg også tysk, fordi jeg havde en virkelig god tysklærer, som forstod at opmuntre mig.«
Jozsef kommer fra en fattig sigøjnerfamilie. Da Ungarn var kommunistisk styret, arbejdede hans far i landsbyens landbrugskollektiv, i dag er han arbejdsløs. Men Jozsef repræsenterer en ny generation af ungarske romaer. Hvor hans forældre ikke fik mere skolegang end grundskoleundervisningen, kom Jozsef i Gandhi-gymnasiet i Pecs (200 km syd for Budapest). Gandhi-gymnasiet er et særligt forsøgsgymnasium forbeholdt romaer. Det blev oprettet i 1994 som det første og i sin art i hele Europa. Formålet var at skabe en elite inden for en minoritetsgruppe, der er stærkt marginaliseret i såvel Ungarn som det øvrige Østeuropa. Ud af ti millioner tæller Ungarn 700.000 sigøjnere. Men hvor 17 procent af ungarerne gennemfører en videregående uddannelse, gælder dette kun fem procent af romabefolkningen.
Gandi-gymnasiet, der blev oprettet af en velgørende institution og er finansieret af statsmidler, har været en overvældende succes. Den første årgang af studenter, som Joszef hører til, bestod alle deres afsluttende eksamen, og langt størstedelen har valgt at læse videre. Af de 18 studenter er syv blevet
optaget på universitetet, mens otte har valgt at læse
til sygeplejerske, revisor,
socialarbejder og lignende servicefag. Men alt i alt beviser succeshistorien, at sigøjnerbørns meget hyppige udfald af skolesystemet ikke er en uoprettelig lovmæssighed.
»At alle i første årgang eksamen dokumenterer, at roma-børn er fuldt i stand til at yde det samme som andre børn, såfremt de får mulighed for at studere under ordentlige vilkår,« understreger Jozsef Ignacz, der er talsmand for gymnasiets bestyrelse.
Han er i løbende kontakt med 200 ungarske folkeskoler, hvorimellem han udvælger de bedst egnede sigøjnerbørn så tidligt som muligt i deres skoleforløb. Hvis de består en optagelsesprøve, flytter de ind på gymnasiet, så de hele tiden er sammen med deres lærere.
»Gandhi er som min familie nr. to, jeg besøger dem tit,« siger Jozsef Orsos.
I dag er han indskrevet på jurastudiet og stadig meget stolt af sin identitet som roma.
»Jeg vil være advokat og forsvare sigøjnerne. De fleste intellektuelle romaer er isolerede fra fællesskabet og kun motiveret af at skabe deres egen karriere. Med min generation er det anderledes. Vi føler os solidariske med vores folk og arbejder aktivt for, at der kan blive oprettet endnu et Gandhi-gymnasium i det østlige Ungarn, hvor fattigdommen er værre.«
Jozsefs entusiasme deles af Gabriella. Gandhi-gymnasiet gav hende mulighed for at perfektionere de tre sprog, hun behersker. Hun er netop startet på første år på et universitetsstudium i engelsk.
»Jeg kan ikke rigtig bruge de gamle sigøjnersprog som romani og boyash til noget. Min plan er at blive tolk ,« siger hun.

De skal føle trygehed
Da han sad på skolebænken i Gandhi drømte Zsolt om at gøre karriere som officer. Men den stramme disciplin og de uinspirerende exercitser i hæren fik ham til at miste sine illusioner, så han søgte i stedet ind på politiskolen. Han manglede kun et enkelt point i at komme ind.
»Det var kun fordi jeg ikke stavede godt nok. Mit modersmål er boyash, så jeg kunne godt have tænkt mig flere timer i ungarsk retstavning i gymnasiet,« siger han og overvejer at gøre et nyt forsøg.
»Hvorfor jeg gerne vil være politimand? Jo, for hvis sigøjnerne for en gangs skyld så en roma-politimand, kunne det være de ville føle sig mere trygge.«
Trods succeshistorien har Gandhi-gymnasiet ikke dannet skole. I stedet for at oprette endnu et gymnasium, har dets grundlægger, Tibor Derdak, i stedet satset på at oprette et kollegium, Collegium Martinum i landsbyen Manfa lidt ud for Pecs. Kollegiet samler en stor del af de øvrige sigøjner-elever i gymnasierne i Pecs og omegn. De får lektiehjælp og pædagogisk støtte efter timerne og tager kun hjem til deres familie i weekenderne. 18-årige Maria har foretrukket at gå i et katolsk gymnasium fremfor i en roma-skole som Gandhi. Men hun er glad for kollegiet i Manfa.
»Hjemme hos min familie er det umuligt at studere, vi bor ti mennesker i tre værelser.«

Ren staffage
Gandhi-gymnasiet er et eksempel på den integrationspolitik, som Ungarn har valgt at satse på.
»Gandhi-eksperimentet har været dyrt for staten, gymnasiet koster det dobbelt af andre gymnasier. Og selv om resultaterne er gode, så er de ikke ekceptionelle,« siger den ungarske undervisningsminister, Istvan Raduly, der selv er af roma-oprindelse.
Den ungarske stat vil oprette yderligere to kollegier som Collegium Martinum i september 2002, det ene i Szolnok, det andet i Ozd i den nordøstlige del af landet, hvor der bor mange sigøjnere. I alt giver den ungarske stat 10.000 stipendiater til folkeskoleelever fra roma-minoriteten foruden tilskud til logi for roma-studerende indskrevet på Ungarns universiteter. Ifølge undervisningsministeriet får 85 procent af sigøjnerbørnene en eller anden slags uddannelse efter folkeskolen, 16 procent får en studentereksamen (imod et landsgennemsnit på 70 procent).
»Men der vil komme flere roma-studerende på universiteterne, for sigøjnerfamilien er begyndt at opmuntre deres børn til at studere, hvilket er noget helt nyt. Markedsøkonomien stiller krav til eksamensbeviser, og det er alle efterhånden ved at have forstået,« forklarer Istvan Raduly.
Stipendiater, boligtilskud, pædagogisk støtte? Ren staffage, hvis man skal tro Rachel Gugliemo fra Soros-fondet.
»Det virkelige problem for sigøjnerne er, at de fleste folkeskoler stadig opretter særskilte sigøjnerklasser. Det lægger grunden til en segregation, der varer ved senere i samfundslivet.«
Netop dette forhold har EU da også regelmæssigt påtalt i sine årlige rapporter.

©Libération og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her