Læsetid: 6 min.

Med Sarvig bag rattet

Hans Jørgen Brøndum fortæller om grundlæggelsen af Brøndums forlag og grafiske værksted og om baggrunden for, at forlaget kom til at markere kontinuiteten i den moderne litteratur
4. januar 2002

(2. sektion)

Forlagsportræt
»Da jeg steg af toget i Glumsø, stod Ole Sarvig på perronen og tog i mod mig. Han lignede en rigtig vikingeskjald med sit blonde skæg og sine meget lysende blå øjne.«
Sådan husker Hans Jørgen Brøndum sit første møde med Ole Sarvig, digteren, der skulle spore ham ind på kunsten at fremstille bøger. Engang for 35 år og lidt over 500 bogudgivelser siden.
»Vi satte os ind i en cabriolet af samme model, som de tyske generaler i 30’erne kørte rundt i. Jeg opdagede hurtigt, at bilen havde en tendens til at trække til venstre på grund af slør i rattet. Men Ole kørte uanfægtet på midten af vejen, så alle modkørende biler måtte holde ind til siden af respekt. Han kørte, med grafikeren Palle Nielsens udtryk, bil »som et stykke af Brahms«. Alt imens de andre biler måtte vige ud i grøften fortalte han løs om dansk kulturliv, og hvorfor han havde valgt at flytte til Spanien en årrække. Jeg havde indtryk af, at han følte sig ansvarlig for dansk kulturliv overhovedet, og lyttede til ham fuld af respekt.«
Mødet med Ole Sarvig blev afgørende for den unge Hans Jørgen Brøndums fremtid som forlægger og indehaver af Brøndums forlag og grafiske forlag. Han var dengang i 1966 en ung mand på 26 med bibliofile interesser og vigende trang til at fortsætte sit studium på Kunstakademiet. Brøndum havde i nogen tid fusket med en stentrykspresse hjemme i forældrenes kælder, og nu begyndte arbejdet som forlægger for alvor at tage fat. Han fortsatte ganske vist på akademiet, men kun for at bruge det store studielån til at finansiere sine stadigt mere ambitiøse udgivelser.
»Ole var et utroligt generøst menneske. Ikke alene skylder jeg ham forlagets første år, men også en længsel efter de mennesker, der er dybt generøse. Alting foregik med ham som patron. Jeg kan huske, at han engang inviterede mig på porter fra fad i Grøften og ankom noget fortumlet efter at være gået ind for at se en film, der hed Kniven i vandet. Uheldigvis var han havnet til en forestilling med Kvinden i Sandet. Men samme sted, i Grøften, sad Jens August Schade ved sit stambord og drak apollinaris og snaps. Ole trak mig hen til hans bord og ruskede op i ham, og fik hurtigt en udgivelsesaftale i stand. Bogen udkom dog først flere år senere.«

De bibliofile
»Sarvig blev den, der trak røde tråde ud dels til kommende udgivelser og dels til kunstnere og forfattere, som skulle blive mine venner og afgørende for det fremtidige arbejde. Den første bog, der udkom, var hans egen I forstaden, der blev forsynet med træsnit af Palle Nielsen og trykt som bibliofil udgivelse. Den blev hurtigt udsolgt og gav mig et så klækkeligt overskud, at jeg blev letsindigt og straks gik i gang med at udgive andre bøger.«
Brøndums første aftagere var bibliofile samlere, der gladeligt ville betale store summer for kostbare, signerede udgivelser. Men med årene kom han på kollisionskurs med det eksklusive samlermiljø, som endnu dengang var ret stort:
»Tanken om, at noget havde værdi, fordi andre ikke kunne erhverve det, bød mig imod. Jeg blev mere interesseret i at lave usædvanlige bøger for et større publikum. Jeg fortryder ikke de bibliofile udgivelser, for de er lavet med den uskyld, jeg havde dengang. Men jeg er glad for at have lagt dem bag mig. Det blev nu min mærkesag at lave bøger, der stadig holdt fast ved grafikken, men som samtidigt var brugsgenstande. De skulle kunne købes for 100 kr., så alle ville have råd til original grafik af kunstnere som Per Kirkeby eller Bjørn Nørgaard.«
Også på en anden måde valgte Hans Jørgen Brøndum at gå egne veje. Mens så mange andre pionerer i 60’erne ville sprænge rammerne og gav sig af med avantgardistiske projekter, kom Brøndums forlag til at markere kontinuiteten i den moderne litteratur. Det var netop den 20 år ældre Ole Sarvig og ikke en jævnaldrende digter, der stod fadder til det ekslusive forlag. Generationsmageri lå og ligger Hans Jørgen Brøndum fjernt. Det gælder ikke om at være absolut moderne, men om at udgive holdbar litteratur og grafik. Således er Brøndum snarere forlaget for de etablerede kunstnere end for de unge håb.
»Forlaget er så lille at vi kun yderst sjældent udgiver debutanter. Det er ikke sket i mange år og kræver, at de er helt usædvanligt gode. Til gengæld har vi haft gæstevisitter af flere helt store digtere som f.eks. Inger Christensen og Henrik Nordbrandt, når de har ønsket at udsende bøger med grafik. På den måde er jeg, nærmest tilfældigt, kommet til at søsætte flere mesterværker. Hver gang vi har haft jubilæum har jeg bedt Inger Christensen om at skrive en bog. Og da det har vist sig, at hun faktisk gerne vil lade sig opfordre er det blevet til tre bøger: Det malede værelse, Brev i april og Sommerfugledalen. Det samme gælder Nordbrandts Håndens skælven i oktober, som udkom til vores 25-års jubilæum.«

Kvalitetskrav
Dette betyder dog ikke at forlaget kan hvile på sit gode navn. Selv store digtere har brug for et kritisk modspil under redigeringsarbejdet.
»Forfatterne får altid et meget hårdt udspil. Jeg er meget kritisk over for sproget som sådan. Selv over for oversættere som Uffe Harder og Poul Borum har jeg blandet mig. Og jeg gør det i allerhøjeste grad, når jeg arbejder med danske digtere. Da vi udgav Håndens skælven i oktober blev ca. en fjerdedel af Nordbrandts digte sorteret fra. Vi så dem så senere dukke op på et andet forlag. Hvis man kun udgiver ting, man kan stå 100 procent inde for, møder man dyb respekt. Man skal ikke acceptere en forfatter alene på grund af hans kendte navn. Og han ønsker jo heller ikke selv at blive behandlet som en hellig ko.«
Hans Jørgen Brøndum har ingen problemer med at blive kaldt ekslusiv, for hans forlag er eksklusivt. Hovedparten af de 5-10 årlige udgivelser bliver fortsat solgt til et ret lille publikum. Men selv med blot 500 købere kan det lade sig gøre at lave smukke bøger til en rimelig pris. Brøndum trykker som en af de eneste forlæggere i landet selv sine bøger og kan derfor producere sine bøger billigt. Men uden diverse fondsmidler ville en stor del af de oversatte bøger aldrig udkomme på dansk.
Forlagets eneste virkelige sællert er Brøndums Encyklopædi, som har solgt 29.000 eksemplarer og indbragt et millionoverskud. Men uheldigvis på et tidspunkt, hvor forlaget på grund af økonomiske problemer hørte under Aschehoug. Dog er det ikke kalkuler og oplagstal, der optager Hans Jørgen Brøndum. Han ser med foragt på de stores forlags letbenede sæsonudgivelser og beklager, at anmelderne i strømmen af nye bøger har slækket på den litterære kvalitetsbevidsthed.
Skulle Brøndum starte forfra i dag, mener han ikke, at der ville være plads til et forlag som hans. Han beklager sig over nutidens konformitet og kritiserer bogbranchen for dens populisme og kunstbranchen for at lefle for »de umyndiggjorte rige«.
»Samfundet domineres i dag af lutter pæne familiemennesker, der skal have budgetterne til at balancere og ikke gider at interessere sig for det anderledes i kulturen. Derfor er der ikke længere læsere til de skæve bøger. I gamle dage gik døren gang på gang op til mine lokaler, fordi folk syntes, at det her var lidt anderledes og spændende. I dag ser jeg en strømlinjet stime af mennesker, der har andre ting i hovedet. Så det var mit held at starte dengang. I 60’erne og 70’erne var der et rimeligt antal skøre mennesker dels til at starte projekterne dels til at modtage dem. Uden dem giver det ikke mening at fortsætte.«

FAKTA
Brøndums Forlag
Brøndums forlag og grafiske værksted er oprettet 1966.
Antal medarbejdere: 3.
Antal udgivelser: 5-10 bøger samt grafik årligt.
Årlig omsætning: 1-2 mio. kr.
Forlaget udgiver primært dansk og oversat litteratur, kogebøger samt skøre indfald som f.eks. Danske Lov og Brøndums Encyklopædi.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her