Læsetid: 3 min.

Slumby ryddet i Soweto

Beboerne i Mandelavilles slumboliger har fået revet deres boliger ned og bliver mod deres vilje tvangsfjernet fra området af politimænd
14. januar 2002

JOHANNESBURG – Bunkevis af gamle møbler, husgeråd og løsøre hobede sig i forrige uge op på fortovene i Diepkloof-kvarteret i Soweto. I en aktion, der gav mindelser om Sydafrikas tid under apartheid, blokerede det sydafrikanske politis uropatruljer samtidig alle veje ud af kvarteret med panserkøretøjer. Hvide, tavse politimænd med visirer og skjolde stod posteret overalt og forholdt sig isnende roligt under fjendtlige blikke fra indbyggerne i Mandelaville, det første slumkvarter i Johannesburg-bydelen Soweto, der er dømt til nedrivning.

Fjernet med magt
»Det er fuldstændig som i gamle dage i Sophiatown, bortset fra, at de ikke skyder på os,« hvislede en ældre tandløs mand. På samme måde som apartheidregimet hyppigt tvangsforflyttede sorte folkegrupper til særlige enklaver – de såkaldte townships og bantustans – fjernede de sydafrikanske myndigheder 2.000 familier med magt, de blev fordrevet fra deres selvbyggerbarakby. De indbyggere i Diepkloof, der bor i rigtige huse, lagde ikke skjul på deres glæde over at se slum-naboerne blive sat ud. I flere måneder har de aktioneret for Mandelavilles rydning. En lokal organisation tilknyttet regeringspartiet ANC som deltog havde sågar deltaget i kampagnen ved at uddele pamfletter, der beskyldte beboerne i slumbyen for at være »udlændinge«, der tiltrak fluer, sygdomme og kriminelle elementer.
I to dage så borgerne i Diepkloof på, hvordan politimændene forsøgte at hindre hele familier i at bære brædder og bølgeblik tilbage til området for at genopygge deres slumboliger. Efter adskillige diskussioner mellem beboere og kommunalbestyrelse, hvor førstnævnte tre gange afviste de genhusningsmuligheder kommunen tilbød, afgjorde en domstol sagen. Nyt hjemsted for Mandelavilles beboere bliver en række boligblokke i Roodeport, 50 km fra Soweto, der tidligere husede arbejdere i en nu nedlagt mine. Mindre end 200 fra Mandelaville har af egen fri vilje accepteret at blive genhuset her.
»Jeg vil ikke til Roodeport. Vi har været der og set minen. Der er dybe huller overalt, det er farligt for børnene. Og der er ikke noget at lave der, det er langt fra alt. Nærmeste skole er 8 kilometer væk, og der er hverken taxier eller busser« protesterer en mor.
Men de færreste af Mandelavilles indbyggere har bedre alternativer at ty til. Siden 1994 har ANC opført 1,1 millioner nye boliger uden af den grund helt at bryde med den gamle township-logik. De nye forstæder er lejekaserner i den kendte stil med endeløse række, af ens udseende huse, der ikke er grupperet omkring noget egentligt bycentrum. Men bolignøden er stadig enorm i Sydafrika, Antallet af såkaldte formelle boliger er ganske vist steget med 12 procent mellem 1995 og 1999 ifølge de officielle statistikker, men samtidig er der kommet ikke færre end 97 procent ’uformelle boliger’ til, idet dette antal er steget fra 676.000 til 1,7 millioner og barakboligerne huser i gennemsnit ti mennesker per bolig.

Skæbnens ironi
I dag er Mandelaville ryddet og planeret, hvilket på en vis måde er skæbnens ironi, da oprettelsen af barakbyen i 1986 netop blev opmuntret af Winnie Mandela for at skabe et sikkert ly for de indbyggere i den østlige Johannesburg-township East Rand, der valgte at flygte fra den politiske vold under kampene mellem tilhængere af ANC og det zulunationale, Inkhata Freedom parti.
Mandelavilles borgere spørger sig, om Sydafrikas præsident, Thabo Mbeki, vidste besked om rydningsaktionen, og mange sværger, at de aldrig igen vil stemme på ANC.

©Libération og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her