Læsetid: 2 min.

Staten gør reklame for kyllinger

Skatteyderne betaler selv det halve af reklamer, som skal lære dem, at danske kyllinger egentlig burde koste meget mere
25. januar 2002

De danske slagtekyllinger skal have et bedre image. Fordi de fortjener det, mener producenterne. De første tv-reklamer blev vist i denne uge på TV2, TV3, TVDanmark 1 og Discovery. Budskabet er: ’Egentlig burde dansk kylling koste meget mere’. Snart kommer der også annoncer i de store dagblade.
Fødevareministeriet har betalt halvdelen af kampagnen. Den koster 7,5 millioner kr., oplyser direktør Jan Pedersen, Dansk Slagtefjerkræ.
»Under innovationsloven har vi har mulighed for at yde tilskud til generiske kampagner, dvs. kampagner, hvor den enkelte producent ikke er nævnt,« siger kontorchef Gustav Wied i Direktoratet for FødevareErhverv.
»Det er en rent dansk ordning,« fortsætter han. »Der findes også EU-ordninger. Kampagnen for at spise mere fisk fik tilskud fra en anden ordning. Kampagnen for at spise seks stykker frugt om dagen, hørte under en tredje.«
– Men frugt og fisk er sundt. Hvorfor skal vi spise mere kylling?
»Det er ikke et krav, at man fremmer sundheden. Det kan også være for at fremme forbruget af et bestemt produkt,« svarer Gustav Wied.
– Hvordan er ansøgningen begrundet?
Gustav Wied tager sagen frem og ringer tilbage.
»Hvis du vil have den korte version, så ønskede fjerkræbranchen at forbedre sit image. De er blevet bedre til fødevaresikkerhed og dyrevelfærd. Det vil de gerne melde ud. Innovationsudvalget bevilgede pengene den 11. juni 2001.«

Lovens krav
Forbedringen af kyllingernes velfærd består i, at de ikke brækker benene under kroppens vægt. De får dæmpet lyset i hallen nogle timer hver nat, så de oplever en døgnrytme. Deres strøelse skal være løs og tør i overfladen. Luftens temperatur og fugtighed, støv og koncentration af luftarter må ikke være skadelig. De skal have adgang til tilstrækkelig foderplads og vandforsyning. Og så får de lidt ekstra plads, godt to procent pr. år, indtil vægten af levende kyllinger kommer ned på 40 kilo pr. kvadratmeter.
Dette står i loven om hold af slagtekyllinger, som trådte i kraft den 1. januar.
På slagteriet skal embedslægen overvåge, om kyllingerne har svidninger af ammoniak på deres trædepuder og skader på fjerdragten. Hvis dyrlægen på den baggrund har »grund til at antage, at der kan være velfærdsproblemer«, skal han i gentagne tilfælde indberette det til fødevareregionen, som skal påbyde producenten at rette det op. I visse tilfælde kan den kræve, at kyllingerne får mere plads.
Forbedringen af fødevaresikkerheden består i, at handlingsplanen mod salmonella er gennemført.
»I dag går folk virkelig efter salmonellaen, ikke efter at skjule den,« siger Carsten Jørgensen fra A/S Holmegaards Rugeri.
Salmonella bekæmpes ved at holde ægget og de daggamle slagtekyllinger fri for bakterier. De rugerier, der på grund af salmonella må sende opdrætsdyr til rugeægsproduktion til slagtning, får økonomisk kompensation. Pengene kommer fra en pulje på 188 millioner.
Staten har betalt de 158. Disse penge er ved at være brugt, så nu arbejder branchen på en forsikringsordning, siger direktør Jan Pedersen.
Branchen har også haft omkostninger til renovering af bygningerne og foderstofselskaberne, samt omlægninger på slagterierne, så kyllinger med salmonella kan slagtes sidst, tilføjer han.
Bekæmpelsen af salmonella er vellykket. Men med bakterien Campylobakter går det galt hver sommer, siger afdelingsleder Mogens Hansen, Danmarks Veterinærinstitut.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu