Læsetid: 3 min.

Med stormskridt

Irlands regering har givet grønt lys for det hidtil største vindmølleprojekt til havs
16. januar 2002

Irlands minister for hav- og naturressourcer, Frank Fahey, har givet licens til opførelsen af en vindmøllepark på havet ud for byen Arklow, syd for Dublin. Det er verdens hidtil største projekt, cirka 200 vindmøller med en samlet kapacitet på 520 Megawatt. Licensen gik til ’eirtricity’.
»Udviklingen af store parker med vindmøller til havs er den største energirevolution siden opfindelsen af forbrændingsmotoren,« siger eirtricitys direktør Eddie O'Connor.
Han forudser at strøm fra vindmøller på havet kan dække to tredjedele af Europas elforbrug i år 2020. »Ressourcen er der, teknologien er afprøvet, omkostningerne er stadigt faldende – det eneste der behøves er den politiske vilje til at gøre det til virkelighed.«
Verdens hidtil største samling af havmøller er de 20på hver to Megawatt på Middelgrunden ud for København. Den næste bliver Horns Rev ved Esbjerg, hvor Elsam installerer 160 Megawatt i sommeren 2002. Kort efter følger Elkrafts vindmøllepark af samme størrelse ud for Nysted ved Lolland.

For stor til Irland
Vindmølleparken ved Irland er stort tænkt. Faktisk så stor, at det i sig selv er et problem, påpeger direktøren for Vindmølleindustrien i Danmark, Søren Krohn:
»Produktionen fra så mange store møller svarer til 20-25 procent af hele Irlands forbrug og det kan ikke lade sig gøre uden omstillinger. Forudsætningen er derfor et kabel til England, hvor forbruget er mange gange større.«
»Det vil der også være fornuft i. I det hele taget kan EU med fordel styrke sine øst-vest-gående elforbindelser for at fordele produktionen bedre på de forskellige tidszoner. Så det vil være naturligt for projektmagerne at søge EU-finansiering,« siger Søren Krohn.
Irland har Europas bedste vindressourcer. Hvis EU skal nå sit mål for reduktion af drivhusudslip, og modvirke den stigende afhængighed af importeret energi (specielt naturgas fra Rusland og Nordafrika), er der brug for at udnytte vindkraften.

Britiske ambitioner
I alt er mulighed for cirka 2.400 Megawatt havmøller indtil 2005, vurderer Birger T. Møller.
Hans prognoser plejer at være ret pålidelige. Det svarer til 1.200 møller af den størrelse, der står på Middelgrunden; men mange venter, at de største møller inden da er op mod 5 MW.
Foruden Danmark og Irland er der projekter i Storbritannien, Tyskland, Holland, Belgien og Sverige.
For tiden er briterne de mest ambitiøse. Det er de også nødt til hvis de vil nå regeringens erklærede mål: 10 procent vedvarende energi år 2010, siger Birger T. Møller. Mange britiske planer om vindmøller på land er strandet på lokal modstand. Nu gives der licenser til mange vindmøller langs kysterne. Det spændende er, hvad der sker med afregningsprisen og miljøgodkendelserne.
Selv på de gode steder til havs mangler vindmøllerne stadig et nøk på cirka 20 procent ned i omkostninger før den miljøvenlige strøm kan konkurrere på lige fod med nye kraftværker, siger Søren Krohn.
Prisen pr. kilowatttime er nede omkring 45 øre – og lavere på de største projekter i USA, siger han. For at opføre et nyt gasfyret kraftværk og drive det rentabelt, skal man have cirka 33 øre pr. kilowatt.
I USA, hvor udviklingen gik stærkest sidste år, er den nu gået i stå, mens man venter på, om politikerne i Kongressen vil forny ordningen med skatte-rabat, som er cirka 22 øre værd pr. kilowatt. Imens forsætter udbygningen især i Tyskland og Spanien, siger Søren Krohn.
På elmarkedet sælger man strøm til 17 øre, men til den pris kan man ikke investere i nye værker. Europas forbrug vokser 1,5 procent om året. Efterhånden som gamle, stærkt forurenende elværker lukker ned og der bliver behov for ny kapacitet, vil markedsprisen stige.
Men indtil da er der stadig behov for garanterede mindstepriser, hvis man vil have miljøfordelen og undgå at udbygningen standser.

Tysk garanti
Tyskland garanterer 19 pfennig pr. kilowatt til møller på havet som opføres inden udgangen af år 2006. Derfor er folkene bag de store projekter ved Helgoland og i Østersøen interesserede i at afvente en udvikling og afprøvning af meget store og effektive møller som kan stilles op i år 2005-06, siger Birger T. Madsen.
Selv om der er mange projekter og planer, er udviklingen stadigvæk afhængig af politisk vilje og støtte.
»Danmark er suverænt førende. Det er vigtigt at de danske havmøller demonstrerer gode resultater,« siger Søren Krohn.
Det danske program omfatter 5 vindmølleparker til havs med 750 Megawatts effekt.
»Man kan godt være lidt bekymret for, om den nye regering vil begrænse støtten. Selv om prisen på vindmøllestrøm falder, vil der stadig være begyndelsesomkostninger – og behov for investeringer i nettet, når man skal tilkoble nye parker på 150 Megawatt,« siger Birger T. Møller.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu