Læsetid: 4 min.

Svært at hjælpe tålte flygtninge

Vi må starte forfra hele tiden, fordi vores klienter ikke ved, om de kan blive i Tyskland, siger flygtningerådgiver
11. januar 2002

Duldung
»Hvordan går det?« spurgte sagsbehandleren hos udlændingemyndighederne et sted i den tyske delstat Hessen. Han nikkede venligt til den bosniske kvinde, som han mødte i sit venteværelse engang i 1998.
»Godt,« svarede kvinden – et svar, der siden gav anledning til søvnløse nætter og selvbebrejdelser.
Kvinden havde som bosnisk krigsflygtning tålt ophold – Duldung. Derfor var hendes fortsatte tilstedeværelse i Tyskland afhængig af, at det netop ikke gik hende godt. For hele tiden at få udsat den tvangsmæssige udsendelse til Bosnien-Hercegovina skulle hun med få ugers intervaller igen og igen dokumentere, at hun led af svære krigstraumer.
I Danmark fik hovedparten af de knap 20.000 bosniske krigsflygtninge, der kom først i 1990’erne, asyl – de fleste af dem efter den de facto-regel, som den nye VK-regering angiveligt overvejer at erstatte af en form for tålt ophold efter tysk forbillede.
I Tyskland fik størstedelen af de bosniske krigsflygtninge efter underskrivelsen af Dayton-fredsaftalen i slutningen af 1995 kun tålt ophold. De fleste af dem er rejst hjem eller sendt tvangsmæssigt tilbage. Dog har de i visse tilfælde kunnet udskyde deres hjemsendelse, hvis særlige forhold gjorde sig gældende – for eksempel behandlingskrævende krigstraumer.
Efter episoden hos udlændingemyndighederne henvendte den bosniske kvinde sig ude af sig selv til flygtningerådgivningen FATRA (Frankfurter Arbeitskreis Trauma und Exil) i Frankfurt am Main. Hun mente, at hendes uoverlagte svar – »Godt« – var baggrunden for, at hendes tålte ophold igen kun var blevet forlænget med fire uger. FATRA-rådgiveren prøvede at overbevise den grædende bosnier om, at hun ikke skulle lægge noget i ordvekslingen med sagsbehandleren – at der bare var tale om en høflighedsfrase, som ikke kunne få konsekvenser for hendes ret til at blive i Tyskland.

Tvangsudsendt
Om kvinden blev overbevist af terapeutens beroligende ord, ved man ikke hos FATRA. Samtalen med kvinden blev nemlig den sidste. Få dage senere blev hun tvangsudsendt til Bosnien – uden varsel og før udløbet af de fire ugers tålt ophold.
Episoden er beskrevet i en artikel af en af FATRA’s terapeuter i et tysk psykolog-fagblad og er ganske sigende for stemningen i den lille flygtningerådgivning i Frankfurt, der i 2001 havde 174 klienter – primært fra Balkan.
95 procent af de personer, der tager kontakt til FATRA har tålt ophold. I praksis betyder det, at hverken terapeut eller klient ved, om næste uges samtale kan finde sted, eller om klienten er sendt ud af Tyskland. Det får alvorlige konsekvenser for behandlingen, fortæller FATRA-psykolog Sabine Lübben:
»For vores rådgivning betyder det, at vi i princippet slet ikke kan forholde os til fortidens traumer fra det land, klienten er flygtet fra, fordi klienten er ude af stand til at tale om det. Typisk er vores klienter så belastede her og nu, at samtalerne altid kommer til at handle om de aktuelle problemer,« siger Sabine Lübben.
FATRA’s samtaler bliver dermed til ren ’brandslukning’.
»Der er ikke rum til at bearbejde fortiden eller til sorgarbejde. Det hele overskygges af en permanent følelse af angst og af, at selve deres eksistens er truet. Derfor har vi følelsen af, at vi hele tiden skal begynde forfra,« siger Sabine Lübben.
Hun nævner også, at den retlige usikkerhed om muligheden for at blive i Tyskland kan føre til, at en flygtnings traume bliver kronisk.

Tre måneder ad gangen
De fleste af de tålte klienter hos FATRA får forlænget deres ophold med tre måneder ad gangen.
»På den måde opstår en situation, hvor flygtningene er ude af stand til at planlægge en fremtid,« siger Lübben.
I mange tilfælde er en psykolog-udtalelse fra FATRA afgørende for, om en udlænding får forlænget sit tålte ophold. Derfor oplever FATRA-rådgiverne ofte, at deres arbejde mere består i at skrive erklæringer – og følge op på dem i samtaler med udlændingemyndighederne – end i egentlig terapi:
»Udlændingemyndighederne forlanger ofte en ny attest hver tredje måned, og kommunikationen om disse attester har i høj grad været stigende,« fortæller Sabine Lübben.
Hun anslår, at omkring en tredjedel af den tid, en FATRA-rådgiver bruger på en klient i starten af et behandlingsforløb alene bruges på at forsyne myndighederne med erklæringer.
FATRA fungerer med en kombination af lønnet og frivilligt arbejde. De offentlige tilskud er begrænsede, så en stor del finansieres ved indsamlede midler.
En person på tålt ophold har ikke mulighed for at få behandlingsudgifter refunderet af sygekasserne, hvilket er én grund til, at det er svært for de tålte at få behandling.
En anden er, at mange terapeuter ikke vil behandle klienter, hvis de ikke ved, om klienterne er i landet i næste uge, fortæller Sabine Lübben.
At erstatte den danske de facto-regel og dens opholdstilladelser med henblik på varigt ophold med en langt mere usikker tålt ophold-status efter tysk forbillede er i øvrigt en dårlig ide, hvis man vil spare penge i forhold til de traumatiserede flygtninge, påpeger Sabine Lübben:
»Man skal være opmærksom på, at man ikke sparer penge ved at lade traumatiserede mennesker leve i usikkerhed. De bliver snarere mere syge og har brug for mere lægehjælp. Så på sundhedsområdet fører det til meget højere udgifter,« siger FATRA-psykologen, Sabine Lübben.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu