Læsetid: 3 min.

Tidstypisk eftersnakker-rock

Den danske kvintet Saybia har godt fat i det danske publikum og selvom debutalbummet ikke byder på den store originalitet, er det dog en dygtig – og dydig – omgang kopirock
21. januar 2002

Nye cd’er
At dansk rock afsunget på engelsk primært er et eftersnakkerfænomen behøver man ikke have taget den famøse højere ledvogtereksamen for at kunne hverken høre eller forstå. Sådan må det næsten være, hvis man som musiker tager afsæt i en specifik angelsaksisk tradition og end ikke ønsker at benytte modersmålet som sangsprog, men i stedet klamrer sig til den der bizarre blanding af skole- og MTV-engelsk, vi kender fra utallige udgivelser. Miraklet er, at det ind i mellem lykkes enkelte artister at hamre en særart igennem på trods af dette – eksempelvis har kunstnere som D:A:D, Sort Sol, Kashmir, Gangway, Dicte og Savage Rose formået af skabe en personlig lyd, hvad enten man så bryder sig om den eller ej – men det er så sandelig undtagelsen frem for reglen.
Hører man som undertegnede radio med et halvt øre under det huslige artbejde, har man således det sidste halve års tid kunne høre to hits, der blev råspillet på P3 efter det såkaldte rotationsprincip – hvilket reelt betyder, at man fra statsradiofoniens side vil gå langt for at spare lytterne for nogle former for musikalske udfordringer – der begge umiskendeligt klingede som to af tidens mere populære britiske bands: »Fool’s Corner« lyder som om det er snydt ud af næsen på Travis, mens »The Day After Tomorrow« snildt kunne stamme fra Coldplays debutalbum, Parachutes.
Snydt! Der var tale om Nyborg-kvintetten Saybia, som ved hjælp af P3 nåede det store rockelskende publikum og uden et album til at læne sig op ad, ikke desto mindre oplevede en efter forholdene eksplosionsagtig popularitet på spillestederne.

Nomineret på forhånd
Man tør derfor formode at Saybia simpelt hen er som skabt til at udfylde det tomrum, der p.t. er i den yngre ende af dansk rock, thi efter at have lyttet seriøst til gruppens debutalbum, The Second You Sleep, kan det ved profetens skæg ikke tilskrives nogen dybt original tone – tværtimod skal man lede længe efter et produkt, der virker så skræddersyet til tidens blege og sært dydige mainstream-rockscene.
Men – og det er selvfølgelig ikke uvæsentligt – det er ikke nok P3 pusher et produkt, der skal jo være folkelig opbakning omkring orkestret. Og det er længe siden, man har mødt et orkester, der i den grad er blevet taget hånd om af publikum: Saybia har på nuværende tidspunkt fået såvel P3-prisen som det århusianske musikblad Gaffas pris som »Årets nye danske navn« og er nomineret i samme kategori til Danish Music Awards samt – og det er interessant – »Årets rockudgivelse« ... d.v.s. de er blevet nomineret for et album, der ikke var blevet udsendt til offentligheden, da komiteen foretog nomineringerne og slet ikke i året 2001, som Awards-uddelingen gælder. Eller hur?
Hvilke regler der er blevet bøjet i den anledning vides selvfølgelig ikke, men det giver da prisuddelingen et helt nyt skær: Man nominerer nu ud fra en forventning om succes fremfor med det klare tilbageskuende blik. Interessant.

Spiselig blanding
Hvad med musikken, spørger De måske nu? Jo, The Second You Sleep er et uhyre kompetent og tidstypisk produkt, som et langt stykke hen ad vejen bæres af Søren Huss’ udtryksfulde stemme, der nok skal gøre indtryk. Især hvis man har hang til selvmedlidenhed, thi han bærer sin mondæne weltschmerz, så ingen kan være i tvivl om, hvor tungt tilværelsen hviler på hans skuldre. Han tager sine cues fra Radioheads Thom Yorke, så man tror, det er løgn, mens bandet udviser stor instrumental kunnen og finesse.
Sangene er gedigent håndværk og ingen af de 11 kompositioner falder igennem på noget niveau, ja flere af dem udviser betydelig melodisk tæft. Produktionen er udsøgt og lyden på det endelige produkt upåklagelig.
Summen er en spiselig blanding af Radiohead anno The Bends, Travis, Coldplay og JJ72 uden antydning af særart eller originalitet. De skal nok blive kanonstore – ligesom EMI’s sidste pengemaskine, Dizzy Mizz Lizzy, repræsenterer Saybia den kompetente, spiselige og fuldstændig harmløse meterrock med vage kunstneriske aspirationer, der åbenbart altid vil være behov for i et land af bonderøve, hvis benovelse over det store udland ingen ende vil tage.

*Saybia: The Second You Sleep. Produceret af Andreas Wahlenius. EMI-Medley. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her