Evakuering
Evakuerede fra Tjernobyl tror at alt, hvad de fejler, skyldes atomulykken. Ikke bare voksne, men også børn og unge er alt for optagede af helbredet. Frygten går i arv. I dag viser medicinske data, at masseflytningen har været årsag til flere syge og mere depression end antallet af direkte ofre efter atomulykken. De psykosociale skader vokser fra år til år. Det hævder psykolog Natalie Vishinskaya efter at have arbejdet med ofre fra Tjernobyl i 15 år. Hvad enten folk har hoved- eller tandpine, ondt i maven, ryggen eller brystet, skyder de skylden på Tjernobyl. Mange er havnet i en nedadgående spiral, og lider af søvnløshed og traumer, efter at have mistet alt hvad de ejede, deres sociale netværk og have gået arbejdsløs i 15 år.
Strubekræft er den eneste sygdom der er dokumenteret forøgelse på i antallet af tilfælde: Blandt evakuerede fra Tjernobyl er der 40 gange flere tilfælde af kræft i skjoldbruskkirtlen end ellers. Desuden regner vi med, at enkelte øjen- og blodsygdomme skyldes radioaktiv stråling, siger psykologen, der er knyttet til Centret for Social og Psykologisk Rehablitering.
Efter 15 år har der udviklet sig et Tjernobylsyndrom. »Vi er ofre, samfundet skylder os noget,« er den almindelige opfattelse. Imidlertid har de evakuerede flere privilegier end resten af befolkningen: Betalte ferier og rekreationsophold, gratis medicin, bedre og billigere boligforhold og bedre skolemad med flere vitaminer, hævder psykolog Vishinskaya.
Civile konflikter
I begyndelsen udviste lokalbefolkningen barmhjertighed overfor flygtningene fra Tjernobyl, men da de skønnede at de nyankomne medbragte farlige radioaktivitet, og blev placeret først i bolig- og arbejdskøen, brød konflikterne ud. Cirka 500.000 civile blev evakueret til sikre områder i Ukraine, Hviderusland og Rusland, da økonomien kolapsede efter Sovjetunionens fald. I et land hvor arbejdsløshed og boligmangel er udbredt, er det forståeligt, hvis mange føler sig forbigået, mener psykologen. Imidlertid er der mange der gør situationen værre end den er, for at opnå særlige privilegier.
Enkelte registrerer sågar raske børn som handicappede. For andre er bidragene blot en måde at overleve på. Det bevirker at antallet af Tjernobylofre øges, selv 15 år efter.
For at få bugt med misbruget er det på tide at udligne forskellen mellem evakurede og bofaste. Vores mål er at folk skal kunne hjælpe sig selv, understreger Vishinskaya.
Klientmentalitet
Af en helt ny rapport fra FNs udviklingsfond, UNPD, fremgår det frem, at støtteordningen skaber en afhængigheds- og klientmentalitet, der virker pacificerende på folks arbejdsvilje. Rapporten dokumenterer blandt andet, hvordan arbejdsdygtige traktorførere undlader at søge job for ikke at gå glip af Tjernobylbidraget.
»Myndighederne er til dels ansvarlige for denne politik,« mener Oksana Garnets der leder FNs Tjernobylprogram. Det er almindeligt kendt, at enkelte politikere har baseret deres karriere på Tjernobyl-politikken, f.eks. ved at love privilegier til de evakuerede og folk i de radioaktive områder.
Skræmmer bejlerne
»På den anden side er folk fra Tjernobyl blevet stemplet. Nogen oplever at folk er uvillige til at stå i samme kø som de. Unge piger undlader at fortælle hvor deres forældre eller de selv kommer fra, for ikke at skræmme eventuelle bejlere væk, der tror de vil føde deforme børn,« siger Garnets som antager, at alt for mange er evakueret. På dette tidspunkt vidste ingen hvad der var rigtigt eller forkert. Alverdens rygter florerede: At alle fra Tjernobyl ville dø eller få kraft. At alle Tjernobylkvinder ville få deforme børn. Hysteriet bredte sig.
»I dag savner landsbyboerne saglige oplysninger om sygdomsprognoser og informationer om, hvad de kan tåle at spise afbær, svampe, fisk og vildt traditionelt vigtige indslag i hverdagskosten. Og ældre der er forflyttet til Kijev og Minsk ønsker at vide om det er trygt at flytte tilbage,« siger Oksana Garnets.
*Oversat af Astrid Errebo og Jakob Suddergaard
